Kvinder for Fred

Kinas rolle i Burma

Tulle Elster

(Kort utdrag av artikkel, klippet fra Arne Hansens netværk)

Demonstrasjonene i Burma (offisielt Myanmar) er ikke bare en protest mot den brutale militærjuntaen, men også mot Kinas plyndring av landets ressurser og økonomi.

De første protestene startet i februar i år, etter at Kina nedla veto mot FNs Sikkerhetsråds resolusjon om sank­sjoner mot militærjuntaen. En liten gruppe yngre buddist-munker begynte da å dele ut løpesedler i den olje- og gass­rike Arakanprovinsen tett på Indias grense, der de opp­fordret til boikott av kinesiske varer. Kina utnytter Myanmar, tar landets olje og gass og bruker kinesiske arbeidere istedenfor å ansette lokal arbeidskraft. Landsbyboerne i området har også angrepet kontorene til de kinesiske gass-selskapene.

Kina bygger nå et nytt havneområde i Sittwe, det største urbane senteret i Arakan, med ny jernbaneforbindelse og et nettverk av oljeledninger inn over grensen til Kina. Oljetankere kan da unngå omveien gjennom Malakka-stredet utenfor Singapore og seile direkte fra den Persiske gulf til Sittwe hvorfra de kan føre oljen direkte inn til Kinas Yunnnan-provinsen.

Sittwe og Arakanregionen har derfor blitt et senter for protestene. Da politiet i forrige uke nektet å gripe inn, ble hæren satt inn med tåregass og skarpe skudd - foreløbig bare i luften, for å spre de ikke-voldelig demonstrantene som stort sett består av buddistmunker, studenter og etter hvert også utfattige sivilister.

”Dem” og ”os”

"Enten bruges kulturbegrebet som forståelse for de "an­dres" værdier/normer/ traditioner eller som afstandtagen fra de "andres" værdier/normer/traditioner. Problemet er, at begge måder indeholder en opdeling i "os" og "dem."

"Når det drejer sig om "dem", så taler vi om gruppetilhørs­forhold eller gruppe-identiteter - altså generaliseringer og gruppetænkning eller gruppe-reaktionsmønstre. Men når vi taler om "os", så er det individuel tilhørsforhold, eller individets identiteter - altså selvstændige tænkende individer, vi tager som givet."

De ældre asylsøgere bliver heller
ikke for godt behandlet

Klip fra nyhedsbrev fra Flygtninge i Fare, 15. okt. 2007.:

Ældre? 57 år regnes vel ikke for så høj alder i dag, i den alder er de fleste danskere stadig i fuldt vigør. Men i et flygtningecenter bliver man tidligt gammel. Æld gammel. Således også Mina fra Iran. For 7 år siden ankom Mina til Danmark og søgte asyl. 50 år dengang og stadig i fuldt vigør. Dog med hjerteproblemer, som blev opereret. Svære angstsymptomer efter tortur har Mina også haft hele vejen. Men Mina fungerede dog intellektuelt, og socialt.

Afslag på afslag ændrede Minas mentale tilstand. Selv­mordsforsøg, sultestrejker fulgte i kølvand på afslagene, og endelig tabet af alt håb og presset fra en ubærlig angst for udsendelse til Iran. I mere end et år lå Mina bare hen i center Kongelunden, personalet beskrev ”hun visner i­mellem hænderne på os”. 55 år gammel vurderedes Mina nu tidlig dement med psykotiske træk. Centerlægen indstillede Mina til plejehjem.

Nu så ødelagt, fik Mina midlertidigt humanitært ophold for 1 år. Og Minas held skulle man tro: Mina kom ud i en god kommune, der har sørget for mange hjælpeanstaltninger, så Mina kunne få lov til at bo i beskyttet bolig i stedet for at komme på plejehjem. Mina fik intensiv gangtræning ved fysioterapeut, hjemmesygepleje og hjemmehjælp og lidt mod på livet igen, viste sig i, at hun nogle gange smilede og virkede glad. Nogle få øjeblikkes følelse af glæde og at man efter et års træning kan gå rundt i sin lejlighed ved hjælp af et gangstativ. Det kan vi ikke have. Ministeriet har besluttet at Mina ikke skal have forlænget opholds­tilladelse og sendes ud til Iran. Mina vil dog næppe blive sendt ud. Hun vil blive sendt tilbage til centersystemet, og skulle tilbringe resten af sin tid der, hvor hun visner hen.

Mærsk-skib taget i at sejle med våben

De spanske toldmyndigheder har afsløret end 1000 våben om bord på containerskibet ”Maersk Detroit”. Våbnene var ikke deklareret i skibets fragtpapirer. ”Maersk Detroit” kom fra den israelske havneby Hafnia og var på vej til en havn i USA inden sidste stop i Nicaragua. Skibet fik lov at sejle videre, efter at våbnene blev losset af skibet i den spanske havn. ritzau

Da der var sjusket med kontonummeret på Ulla Røders Venner i sidste nr. gentages det her:

Arbejdernes Landsbank.

Reg.nr: 5394,

kontonr: 0674093.

Netværksbaseret krigsførelse fra det ydre rum til havet dyb.

Ulla Røder

(Klippet fra Arne Hansens netværk):

I en annonce fra Foreningen Nydansker kan man se, at Foreningen Nydansker søger efter arbejdskraft til krigsindustrien, helt konkret til Atlas Maridan ApS.

Atlas Maridan ApS, med bopæl i Hørsholm, er et datterselskab til det tyske firma Atlas Elektronik GmbH, Bremen, Tyskland, et fælles selskab med ThyssenKrupp and EADS, der er blandt verdens førende våbenprodu­center, og som netop har indgået strategisk partnerskab med det britiske forsvarsministerium: ‘Strategic Frame­work Arrangement’ (SFA).

Kort sagt: Det lille firma i Hørsholm er en af de helt store skurke på våbenmarkedet, og dækker sig ind under, at de bare producerer minesøgere. Go’ morgen Danmark. Hvor dumme, blinde og døve vil man blive ved med at være. Jeg vil foreslå kraftigt, at alle - fra politikere i Danmark til fredsfolk - lige tager sig et hurtigt overblik ind i en anden verden, og så lukker øjnene op for en gangs skyld. Strudspolitik hjælper ikke, når vi alle er blevet ofre for den industri.

Maridan har siden 1993 arbejdet sammen med Atlas Elektronik, der udvikler, producerer og indsætter ube­mandede undervandsfartøjer, ’Autonomous Underwater Vehicles’ (AUV), til militæret. I 2004 blev firmaet i Hørsholm opkøbt og dermed en del af den store tyske koncern.

Jeg udsender denne meddelelse med opfordring til, at hverken nydanskere eller danskere ansøger om dette arbejde, idet disse undervandsfartøjer vil komme til at præge den militære slagmark i årene fremover. Det er ikke blot på landjorden krige udføres, men vores have bliver kraftigt invaderet af de indrykkende ubemandede fartøjer.

Vi har stadig store atomdrevne ubåde medførende alle slags våben, herunder atomvåben, der ligger 24 timer i døgnet og truer vores eksistens. Nu er det nok. Vær med til at bakke op om nedrustningen af de eksisterende våben og frem for alt - deltag ikke i produktion af endnu flere nye sofisti­kerede våben og fartøjer til fremføring af disse smarte missiler, torpedoer og andet skidt og møg, militæret spreder rundt omkring os.

Vores have lider nok i forvejen. Mange havdyr lider under de sonar signaler m.v. disse krigsfartøjer udsender. Våben, hvor end de bliver spredt, forurener og forstyrrer et miljø, der i forvejen lider alvorligt. Vær med til at stoppe dette vanvid. Nægt at arbejde for krigsindustrien. Tal med din fagforening. Du har ret til at sige nej til deltagelse i krigsproduktion, hvis du vi have din samvittighed på det rene.

Fra krigsskat til fredsskat

Den, der ønsker at få mere at vide om fredsskat, kan nu gå ind i Fredsakademiets hjemmeside. Der ligger et materiale på 70-80 sider med titlen ”Fra krigsskat til fredsskat”. Det er en tidskrævende sag at forsøge at trænge ind i det væv af myter, interesser og politik af enhver art, der er spundet omkring samfundets sikkerhedsopfattelse.

Jeg har forsøgt at samle et baggrundsmateriale / arbejds­papir til afdækning af de etiske overvejelser bag militær­skattenægtelse. Der ligger et udkast til et lovforslag fra Fredsskattefonden. Endvidere forslag til, hvad fredsskat kan bruges til for at fremme human sikkerhed, der er noget andet end militær sikkerhed. Der er overvejelser om de to sikkerhedsbegreber, om det militær-industrielle kompleks og dets drivkræfter. Hvordan får vi vore opfattelser, og hvad bruger vi dem til? Overlevelsesværdien ved sanser og opfattelser. Psykologi og moral. Følelse og fornuft. Biologi og kultur. Herskerkultur og partnerskabskultur. Etik og patologi. Mægling og voldgift. Hvad kan man gøre? Og endelig konklusionen om, at skatteborgeren må have samme etiske og moralske ret til eget valg som militær­nægteren.

Geo Horn

Gustave Doré

Hærens humanitære rolle bekymrer ngo'er

Jesper Løvenbalk Hansen

(Klip fra Information 25/7.07)

"Et problem ved militær genopbygning er, at de arbejder uden exit-strategi. Det er ”hit and run”, hvor man måske opfører et par skoler og så forsvinder," siger Michael Gylling Nielsen fra Læger Uden Grænser. ...

Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stub­kjær er enig med Michael Gylling Nielsen. Han forklarer, at Folkekirkens Nødhjælp er en af de danske organisationer, der gerne deltager i dialogen om civil-militær genop­bygning, men påpeger ligesom hos Læger Uden Grænser, at det er en betingelse, at opgaverne holdes adskilt. ...

"Det er vigtigt, at der er fuldstændig klare linier om, hvem der laver hvad. Det fungerer ikke, at man den ene dag render rundt med et gevær i hånden, den næste kommer med mad og planer for genopbygning, og den tredje ransager huse. Soldater skal ikke lave udvikling."

"Al erfaring viser, at skal man lave bæredygtig udvikling, kræver det lokale partnerskaber, der efterfølgende tager ejerskab til processen," forklarer Henrik Stubkjær. ...

Tilsvarende melding lyder fra Ibis:

"Så korte tidshorisonter vil normalt opfattes som et problem i en udviklingsmæssig sammenhæng. På seks måneder når man ikke at komme tilstrækkeligt ind i de lokale forhold eller at få trænet lokalt personale til at videreføre indsatserne," siger Vagn Berthelsen. ...

Henrik Stubkjær er helt enig i, at et samarbejde mellem militær og humanitære organisationer er betinget af, at der er folkelig opbakning lokalt.

"Vi ser gode muligheder for et civilt-militært samarbejde, fordi de danske soldater kan noget, som de andre nationers styrker ikke kan. De er gode til at skabe ro, og det kan vi benytte os af. Det gælder post-konflikt zoner, hvor man skal genopbygge og stabilisere, efter at freden er vundet. Men der skal jo være en fred at bevare." ...

”Den tålmodighed og form for planlægning har man ikke haft i Iraks tilfælde. Man bragede ind og fjernede en diktator, som alle er enige om, var en despot. Men der stod ingen til at tage over og sikre den nødvendige fred og genopbygning." ...

"Derfor er der i dag ingen til at udfylde det magttomrum, som er skabt i det irakiske samfund”, mener Henrik Stubkjær.

Civilbefolkningen som skydeskive

John Scales Avery, historiker, ph.d. og lektor.

Uddrag fra artikel i Information 14.sept. 2007:

”Verden har flere gange været ekstremt tæt på en atomkrig af tilfældigheder. Hvis atomvåben fortsætter med at eksistere vil sandsynligheden for en sådan katastrofal be­givenhed i sidste ende være sikker… På den måde lever vi på et helt særligt tidspunkt i historien. En tid hvor civilisationen er i krise. Vi bad ikke om at blive født på et tidspunkt med krise, men sådan er vores skæbne.

Hvert menneske, som lever nu, har et ganske særligt ansvar: Vi skylder både vores forfædre og de kommende generationer at skabe en stabil samarbejdsvillig verden. Det bliver nødt til at være en verden uden krig, i hvilken atomvåben er fuldkommen udryddet. Intet menneske kan skabe disse forandringer alene, men sammen kan vi skabe den verden, vi ønsker. Dette vil ikke ske, hvis vi ingenting gør, men det kan ske gennem bearbejdelse af et antal borgere.

Civile har længe haft rollen som passive mål – som gidsler i magtpolitiske kampe. Det er på tide, at civilsamfundet giver sin vilje til kende . Hvis vores ledere vedbliver entusiastisk at støtte krig som institution, hvis de vedbliver ikke at ville afskaffe atomvåben, så lad os da få nye ledere.”

USA's atomprogram dræber mindst 4000

Radioaktiv stråling i forbindelse med udviklingen og produktion af USA's atomvåben-program har dræbt mindst 4.000, mens 36.500 er blevet syge.

Blandt de dræbte og syge er arbejdere, der har produceret atombomber, arbejdere i uranminer og mennesker, der har været udsat for stråling ved atomforsøg.

Tallene omfatter kun de amerikanere, der er blevet godkendt til at få kompensation af myndighederne. Over 15.000 af de 36.500 syge har arbejdet med produktion af atomvåben. Siden 1945 har USA produceret 70.000 atombomber.
(Klip fra Arbejderen 6/9 2007)

Sverige stiller op igen og forsyner USA med alt i krigsudstyr

Ulla Røder 31.8.07.

USA köper svensk teknik för småsatelliter. Uppsalaföre­taget Ångström Aerospace har fått i uppdrag att vara med och utveckla amerikanska försvarets framtida småsatelli­ter. Satelliterna ska kunna skjutas upp från stridsflygplan eller små bärraketer.

De fem herskerteknikker.

”At identificere herskerteknikkerne, deres ophav og intention er en del af kvindernes frigørelseskamp”. Det skrev Berit Ås i indledningen til kapitlet om de fem hersker-teknikker i bogen Kvinder i alle lande... Håndbog i frigørelse. For nylig fyldte hun 75 år og blev fejret med et forskerseminar. Her stod herskerteknikkerne centralt. Hvad var baggrunden for at herskerteknikkerne blev til, og hvor aktuelle er de i dag – mere end 20 år efter at de blev skabt?

I princippet kan sådanne teknikker bruges overfor alle slags undertrykte grupper. Men spørgsmålet er, om de ikke bliver brugt i specielle kombinationer og situationer overfor kvinder på grund af mandssamfundets definition af os som objekt eller ejen-dom, skriver Berit Ås før hun slår fast: ”At give teknikkerne navn er et af midlerne til at gøre dem ufarlige.

Berit Ås navngav dem på følgende måde:

1. Usynliggørelse. Tendens til at overse kvinder som personligheder og fagpersoner på forskellige felter – men de synliggøres i kraft af pæne ben, bryster, en flot figur, smukke øjne og frisure.
2. Latterliggørelse.
3. Tilbageholdelse af information. Kvinder får ikke nødvendig information/kundskab, og en stor del af deres arbejde tæller ikke/ses ikke. Omsorgs- og hjemmearbejde regnes for eksempel ikke med i nationalbudgettet.
4. Dobbeltstraf. ”Damn if you do and damn if you don´t.”
5. Påføring af skyld og skam.

Human Rights March: Kvinder i dialog Palestina – Israel - Danmark

Tale af Brita Bastogi på Socialt Forum 29/10.07.

Vi vil gerne bede jer alle sammen om – allerede nu – at sætte kryds i kalenderen ved lørdag den 26. og søndag den 27. januar - 2008. I de to dage afholder vi sammen med FN-forbundet og Mandela Center et Tribunal over emnet Israel og folkeretten med fokus på palæstinensiske kvinder og børn i israelsk fangenskab.

Tribunalet foregår med et panel af eksperter i folkeret, menneskerettigheder og tortur, der på baggrund af vidneudsagn skal tage stilling til følgende spørgsmål:

1. Overholder de israelske myndigheder deres forpligtigelser som besættelsesmagt overfor palæstinensiske kvinder og børn i israelsk fangenskab?
2. Udsættes palæstinensiske kvinder og børn i israelsk fangenskab for en behandling, som bryder med internationale konventioner?
3. Overholder Israel FNs konvention om børns rettigheder og FNs konvention om tortur når det drejer sig om palæstinensiske børn?

Vidnerne vil hovedsagelig komme fra Palæstina og Israel. Tidligere politiske fanger – palæstinensiske og israelske, og pårørende til fanger. En israelsk og en palæstinensisk advokat, der forsvarer kvinderne og børnene og en tidligere israelsk soldat m/k, der vil fortælle om hvordan arrestationerne foregår. Der vil være udsagn fra eksperter, der har fulgt retssager i Israel, og der vil blive set på internationale rapporter. Nogle personer, vil sikkert ikke få udrejsetilladelse. Derfor arbejder vi på at etablere en videoforbindelse.

Vi ved endnu ikke hvor denne vigtige begivenhed vil finde sted, men vi håber I vil holde et vågent øje med medier og gå ind på vores webside: www. humanrightsmarch.dk

I forbindelse med det her vil jeg godt også lige have lov til fortælle jer om nogle reaktioner jeg fik i Bruxelles, da jeg annoncerede vores Tribunal ved en FN-konference med civilsamfundet til støtte for israelsk- palæstinensisk fred, der fandt sted i Europa Parlamentet.

På konferencen med omkring 400 mennesker fra hele verden, blev der holdt en mængde interessante og meget radikale taler af NGOerne og solidaritetsgrupperne om hvad de laver, hvad de kæmper for, de overgreb, der dagligt foregår – så det er slet ikke er til at forstå, at vi ikke for længst er kommet videre.

Det var en fantastisk oplivende saltvandsindsprøjtning. Og jeg kan godt forstå, at den israelske regering havde prøvet på at få stoppet den konference – men det lykkedes altså for en gangs skyld ikke. Europa Parlamentet stod fast.

Efter jeg i plenumsamlingen havde fortalt om vores opkommende tribunal, kom der en kvinde fra Advokater uden grænser op til mig og sagde – hvis det lykkes for jer at afholde den tribunal – så vil vi gøre det samme i land efter land.

Jeg var meget glad for den reaktion men også forbavset – hvorfor skulle det ikke lykkes for os? Danmark er vel et frit land med ytringsfriheden i højsædet? Men hun fik mig alligevel til at tvivle lidt.

Vil den israelske ambassade prøve at forhindre tribunalet? Vil vi få vanskeligheder med at finde et sted at afholde vores tribunal?

Og pludselig er dette tribunal blevet endnu vigtigere end det var fra begyndelsen – nemlig også en prøve på ytringsfriheden i Danmark – denne ytringsfrihedens højborg! - og når det lykkes - se bolden rulle videre i land efter land.

Den anden reaktion jeg fik, var også interessant. Jeg gik hen til formanden for den FN komité, der afholdt konferencen og spurgte om FN ville sende observatører til Tribunalet.

Pinligt berørt svarede han, at emnet nok var for politisk til at FN repræsentanter ville komme tilstede. Jeg var selvfølgelig målløs og henviste til, at spørgsmålene, der skulle tages stilling til, alle var i forhold til FN-konventioner. Havde manden ikke været Senegals ambassadør til FN, ville de røde skamfulde kinder have været meget synlige.

Det bliver efterhånden sværere og sværere at forstå, hvad International Politik egentlig handler om.

Den tredje ting, der er vigtigt at få fortalt i denne forsamling, er, at Ghada Zughayar der arbejder i det palæstinensiske landbrugs hjælpekomite i Ramallah, bad mig om at sige til alle kvindegrupper, der afholder 8. marts: gør det under hovedemnet Kvinder i Gaza. Det er den samme beslutning Kvinder i Sort kom til ved deres møde i Valencia i år. Så det håber jeg I alle vil overbringe til jeres kontakter.

Den fjerde oplevelse, jeg gerne vil fortælle lidt om, var en gruppe mænd i lange sorte frakker, sorte benklæder, sorte hatte, langt skæg og slangekrøller, der kom til konferencen. Jeg var vist ikke den eneste der tænkte, waw, her kommer der ballade – ortodokse jøder.

Men da de fik ordet, var jeg lige ved at falde ned af stolen – de var der i solidaritet med palæstinenserne – de fordømte volden og uretfærdigheden imod palæstinenserne, de fordømte den zionistiske israelske stat, som de sagde, var skyld i alle problemerne i Mellemøsten, og mente at Israel bør forsvinde fra landkortet – og en palæstinensisk islamisk stat bør oprettes. Så kan vi igen, som de sagde, tage tilbage til det lovede land og leve i fred med vore naboer, som vi har gjort i tusinder af år.

Disse ortodokse jøder, som kalder sig Neturei Karta, udtrykker, ifølge dem selv, den rette jødiske lære. Det var meget interessant – de bad mig om at holde dem orienterede om tribunalet, så de kan komme og være med.

Tak for jeres opmærksomhed – og håber at se jer den 26. og 27. januar.

Værre end i Sydafrika

Klip fra Palæstina Nyt, 2007, nr. 1.

Trods massiv kritik fra mange sider og seriøst pres på universiteter, der inviterer ham, fortsætter Jimmy Carter med at fremføre sin kritik af Israel i foredrag og interviews. Senest har han sagt, at den israelske apartheid politik på nogle områder er værre end hvad man så i Sydafrika: ”Når Israel besætter områder langt ind på Vestbredden og forbinder de 200 eller flere bosættelser med hinanden med en vej - og herefter forbyder palæstinenserne at færdes på denne vej eller endda at krydse den - så er det udtryk for en værre form for adskillelse - eller apartheid - end vi var vidner til i Sydafrika.” Carter bemærkede endvidere i et interview til CBS channel, at hans bog (”Palestine. Peace Not Apartheid”) er tænkt som et initiativ til en amerikansk debat om den af Israel førte politik. En sådan diskussion har ifølge Carter endnu ikke fundet sted i USA.

Terrorloven

Citat fra fhv chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen i Kr. Dagblad og Berl.T.:

”Jeg er tilhænger af, at vi i Danmark skærper, at vi ikke modtager oplysninger fra nogen som helst, når de kommer eller risikerer at være fremkommet ved tortur. I efterretningsarbejdet skal man arbejde med så mange kilder som muligt, men kun når det sker i fuld respekt for menneskerettighederne”. ”Uanset Lene Espersens utvivlsomt gode intension i kampen mod terror, vil hendes udmelding blive tolket. Tolkningen vil blive: Der er modstandere af ’torturen’, men ’torturhæleri’, altså udbyttet fra ’torturen’ har de intet imod”.

Man er vel uskyldig, indtil det modsatte er bevist?

Klip fra læserbrev af Niels Christiansen, Nyhedsavisen 19/9.07:

Den nye, slikkede chef for PET, Jacob Scharf, har på forhånd dømt de terrormistænkte, som blev anholdt 4. sept.

Han påstår, at de anholdte havde direkte kontakt til ledende medlemmer af al-Qaeda. Hvis det som antydet er USA, der har videregivet disse oplysninger, så ’er der nok ikke noget at komme efter - CIA har jo aldrig før taget fejl’.

Undskyld, men man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist!

Kvækerne i Danmark: Hvad gør vi ved terrorisme?

Debatmøde om effektiv indsats mod terrorisme - en kritisk analyse af EU’s indsats. 14. november kl. 19 i VerdensKulturCentret,
Nørre Allé 7 l ,
Kbh.N.

Ulla Røder skriver:

Uddrag af mail

Den 22. oktober 2007 har den skotske regering indbudt fredsaktivister fra Trident Ploughshares, FARSLANE 365 og andre kampagner til et møde om, hvordan Skotland skal skaffe sig af med Trident atomvåben. I marts måned i år blev der af tidligere statsminister Tony Blair taget beslutning om at erstatte Trident, og det blev presset igennem the ”House of Commons” på trods af et større oprør inden for Labour. Et flertal af de skotske medlemmer af parlamentet har modsat sig beslutningen, ligeså har en stor majoritet af medlemmer af det skotske parlament.

Statsminister Alex Salmond (den skotske lokalregering) har taget et kæmpeskridt for at vinde international opbakning til sin regerings kampagne for at få Skotland gjort atomvåbenfrit, idet han d. 15. oktober har skrevet til 122 deltagerlande i ikke-spredningstraktaten (NPT) og har fremhævet nationens modstand mod opbevaring af Trident atomvåben på Clyde (hvor Farslane-basen ligger) og hans klare målsætning om at blokere for den britiske regerings beslutning om at erstatte Trident i løbet af et par årtier.

Salmond beder også disse lande om at støtte en anmodning om, at Skotland får observationsstatus ved fremtidige møder om forhandlinger omkring ikke-spredningstraktaten.

Dan Plesch, direktør for Center for Internationale studier og diplomati ved Londons universitet, påpeger, at Storbritannien bryder ikke-spredningstraktaten ved at erhverve atomvåben fra USA og ved ikke at have udformet en traktat, der forbyder disse. ”Så dette skotske initiativ om Trident og ikke-spredningstraktaten (NPT) er selvskrevet til at blive hilst velkomment internationalt”.

Skriv under mod klyngebomber

Klyngebomber er hensynsløse våben, som ikke skelner mellem civile og soldater. 98 % af ofrene for klyngebomber er civile.

Dansk Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp opfordrer regeringen til at indføre et øjeblikkeligt nationalt stop for klyngebomber og arbejde for et internationalt forbud.

Skriv under på en opfordring til den danske regering om at arbejde aktivt for at få klyngebomer afskaffet på www.stopklyngebomber.nu

Dette nr. er redigeret af Nibe/Aalborg. Næste nr. redigeres af Vesterbro. Forslag indsendes til Anita Petersen senest 4. jan 2008.