Side 3
Artiklen er publiceret på http://www.arbejderen.dk/ d. 04-01-2008
Israelsk lobby styrer USA
Kandidaterne er ved at falde over deres egne ben for at demonstrere, hvor hengivne de er over for USA særlige forhold til Israel
En række politikere kæmper lige nu indædt om at blive kandidater ved USA`s præsidentvalg til efteråret. Men på nogle punkter er de alle helt enige. Det gælder ikke mindst USA`s forhold til Israel:
- Næsten alle de vigtige kandidater er ved at falde over deres egne ben for at demonstrere, hvor hengivne de er over for Amerikas særlige forhold til Israel. Der lyder ikke et kritisk ord om noget Israel gør, og det skyldes lobbyens aktiviteter.
Sådan siger John Mearsheimer, som er medforfatter til en ny bog om den israelske lobbys aktiviteter i USA.
Lobbyen betaler støtte til ledende politikeres valgkamp. Det gælder både præsidentkandidater og medlemmer af kongressen. I den igangværende valgkamp har præsidentkandidater allerede modtaget 845.000 dollars fra israelske lobbyorganisationer. 70 procent er gået til demokratiske kandidater og Hillary Clinton er blandt de kandidater, der står Israels nærmest, anfører Al-Jazeera.
En af de største og mest effektive israelske lobbyorganisationer er Aipac (American-Israel Public Affairs Committee).
'Den praler med sine seneste 'sejre' der omfatter USA`s beslutning om at stemple Irans Revolutionsgarde som terrorister, sikring af amerikanske bistand til Israel og indefrysning af al USA bistand til de palæstinensiske myndigheder i 2006, da de kom under Hamas-ledelse', skriver Al-Jazeera.
Aipac øver sin indflydelse i Kongressen blandt andet ved at betale rejser til Israel:
- Medlemmer af Kongressen og deres medarbejdere har oftere været i Tel Aviv end de har været i Chicago, siger Massie Ritch, fra organisationen CRP, der følger pengestrømmen i valgkampen.
Lobbyens indflydelse i USA får direkte konsekvenser for Israels politik, vurderer John Mearsheimer. De israelske politikere støtter ubekymret de ulovlige bosættelser og besættelsen af palæstinensisk jord i tillid til, at der ikke kommer internationale sanktioner, skriver han.
/se
|
Side 4-5
Artiklen er publiceret på http://www.arbejderen.dk/ d. 05-01-2008
Israel torturerer børn
Bank, trusler om seksuel mishandling, ingen mad eller brusebad, voldsom kulde eller støj. Det er hvad palæstinensiske børn udsættes for i israelske fængsler
I sommers befandt 384 palæstinensiske børn sig i israelsk fangeskab. De er blevet dømt på baggrund af tilståelser, som er fremtvunget efter langvarige forhør og flittig brug af tæv, trusler og andre former for tortur.
Det viser en rapport fra den palæstinensiske afdeling af Defence for Children International (DCI). Organisationen yder advokatbistand til 60 procent af de børn, som bliver arresteret på Vestbredden. Derudover står den for en besøgstjeneste til de fængslede børn.
Rapporten baserer sig på omkring 200 sager, som er ført af advokater fra DCI ved de israelske militære domstole fra januar til juni sidste år samt på interviews med 30 børn i israelske fængsler eller interneringscentre.
I perioden fra januar til juni sidste år blev 47 procent af de palæstinensiske børn, som blev stillet for de israelske militære domstole, idømt fængselsstraffe på mellem 12 måneder og tre år eller mere. 60 procent af børnene modtog fængselsdomme på under 12 måneder. Ingen af børnene blev frikendt.
Ifølge Israels militære forordning kan børn over 14 år straffes med fængsel i op til 25 år eller livstid for særlige sikkerheds-overtrædelser. Børn mellem 12 og 14 år kan også fængsles, men i kortere perioder. Børn under 12 år må ikke komme i fængsel, men det betyder ikke, at de ikke må arresteres. Almindelig praksis er, at børn under 12 år, som bliver arresteret, kun bliver tilbageholdt et antal timer og derefter får en bøde.
Beretninger fra børn som sad i Hasharon og Ofer fængslerne i første halvdel af 2007 viser, at alle børn tilstod, det de var beskyldt for, efter langvarige og voldelige forhør. Børnene fik håndjern på og bind for øjnene, da de blev arresteret. De fleste blev gennembanket under arrestationen og transporten til forhørscentret.
Under forhørene blev børnene udsat for omfattende mishandling af det israelske militær. De blev blandt andet slået, truet med seksuel mishandling og mishandling af familiemedlemmer, anbragt i isolation, efterladt udenfor i kulden, blev nægtet adgang til bad eller rent tøj i flere dage.
For sent i skole
I Qalandia uden for Ramallah venter rækker af palæstinensiske skolebørn tålmodigt på at blive lukket igennem et checkpoint i en otte meter høj mur.
En metallisk stemme fra en soldat, forskanset bag skudsikkert glas, beordrer skolebørnene igennem den første af fire rotunder med jerngitre, før deres skoletasker skal lægges på et bånd og gennemlyses.
Stemmen taler hebræisk, som børnene ikke forstår, så de reagerer først, da stemmen bliver vred og skinger. Køen bevæger sig kun langsomt.
- Det ser ud til jeg kommer for sent i dag, konstaterer 11-årige Agram med et skuldertræk. Han er sammen med sin lillebror.
- Vi tager af sted klokken halv syv for at være i skole klokken otte. For det meste tager det mindst tre kvarter at komme igennem her, forklarer Agram.
Foto: Søren Zeuth, tekst Peter Rasmussen fra Arbejderen 10. januar 2008.
Israel og folkeretten
Lørdag den 26. og søndag den 27. januar arrangerer FN-forbundet, Human Rights March og Mandela Centret et tribunal i København om 'Israel og folkeretten'. Tribunalet har særlig fokus på børn og vinder i israelsk fangeskab.
Der vil blive aflagt vidnesbyrd af palæstinensiske børn og kvinder som har siddet i israelske fængsler. Derudover deltager jurister og læger fra israelske og palæstinensiske humanitære organisationer. Der inviteres også en officiel israelsk repræsentant.
I panelet sidder blandt andet professor Bent Sørensen, tidligere medlem af FN`s Torturkomité, forfatter Preben Wilhjelm, advokat Bjørn Elmquist samt Birgit Lindsnæs fra Institut for Menneskerettigheder.
Yderligere oplysniger på http://www.humanrightsmarch.dk/
Side 6
Asylsang
Mel.: "Drøm om et sted (Holst & Würgler)
Børnene venter - og vinteren kommer
"Mor, skal vi vente her endnu en sommer?"
Børnene spørger og venter på svar
- tavsheden runger fra mor og fra far.
Se en kuet mand, der trykker sig i stolen.
Se et lille barn, som længes efter solen.
Se en mor, der er knust af krig og flugt og fare
Træt og skræmt må hun gi op - kan ikke svare.
Hun drømmer
Hun drømmer om sit sted:
Det som før var trygt
Blevet mareridt af frygt.
Nu er dagen trist og grå
Livet selv er gået i stå.
Ser et lys, der brænder, ser de åbne arme
Ser hvor mensker blir venlige af varme
Ser et fællesskab, hvor ingen spør om alder
Og hvor alle siger ja, når nogen kalder...
De drømmer
De drømmer om et sted
Om et sted med fred
Uden krige og fortræd.
Om et andet sted at bo
Et hvor raske børn kan gro.
Side 7
"Bedsteforældre-for asyl-
Kongelunden!"
"Bedsteforældre for asyl" - som er en sammenstimlen af bedsteforældre, der ønsker en anstændig og ordentlig asylpolitik i Danmark - har bredt sig fra Sandholm til også at omfatte Center Kongelunden på Amager.
I Kongelundscenteret opholder der sig i dag cirka 120 voksne og tyve børn, heraf alt for mange, der har opholdt sig i forskellige lejre i mange år.
Initiativet har bredt sig fra søndagsdemonstrationerne foran Sandholm. Anledningen var et møde i Kongelunden med beboere i centret, hvor de gav udtryk for, at de savnede kontakten til omverdenen.
"Ingen danskere ved, hvordan vi har det", sagde en af dem.
Første søndag i advent kl. 14. holdt "Bedsteforældre for asyl-Kongelunden" deres første demonstration, hvor de fremmødte formulerede deres hovedkrav: en ordentlig og anstændig asylpolitik.
Forfatter Jesper Jensen, der selv bor i Dragør, var med og havde til lejligheden skrevet "Asylsangen". Ligesom ved Sandholm blev det besluttet, at der holdes en ny demonstration samme tid og samme sted hver søndag.
Vi mener at vi med vores tilstedeværelse kan række en hånd ud til asylansøgerne, vise dem at der er danskere, der ønsker en anden asylpolitik end den der føres nu, en asylpolitik, der vil bryde deres isolation og inkludere dem i det danske samfund.
"Bedsteforældre for Asyl - Kongelunden" inviterer derfor alle til at tilslutte sig søndage kl. 14 foran center Kongelunden og bakke op om en ordentlig asylpolitik for medmennesker, der beder om beskyttelse.
Amila Jasarevic og Inga Axelsen
Side 8
At tackle krigstraumer
Af Amila Jasarevic
Med mellemrum hører man om soldater, der får alvorlige psykiske problemer efter at have været udstationeret i verdens brændpunkter. Intet normalt menneske kan undgå at blive påvirket af død og kaos, og nogle kommer sig aldrig. Og fra egen erfaring ved jeg, at man ikke behøver at have været ved fronten for at få krigstraumer. For nogle år siden så jeg den britiske mini-serie "Warriors", som handler om nogle britiske soldater, der én efter én bliver knækket af deres oplevelser i Bosnien-Hercegovina. Den er meget rystende, men også meget vigtig. Den viser nemlig både, hvor svært det er for soldaterne at være midt i et krigshelvede, men også, hvor lidt forståelse der er for dem, når de er vendt hjem igen.
Jeg var 10-11 år, da krigen i Bosnien-Hercegovina begyndte. Dengang troede jeg, at de voksne ikke blev ligeså bange for skudsalver og missiler som jeg selv, og at bevæbnede voksne da i hvert fald ikke blev bange for noget. De var jo bevæbnede og kunne forsvare sig selv, så hvad havde de at frygte? Sådan tænkte jeg dengang og misundte dem. I dag ved jeg selvfølgelig bedre. Selv de, der er bevæbnede til tænderne og hverken er sultne eller syge eller skal frygte for deres familiers liv, selv de bliver dybt traumatiserede af at se krigens uhyrligheder og konstant at være i livsfare.
Men når offentligheden gang på gang bliver gjort opmærksom på de hjemvendte soldaters krigstraumer, undrer det mig, at man så ikke formår at lave slutningen til hvor meget værre det så må være for alle de civile, som på ingen måde er blevet trænet til at være i krig. Hvilken chance har de for at fungere normalt efter at have oplevet deres børn dø af sult eller blive skudt af en snigskytte? Hvordan skal de forblive normale, når de bliver fanget i en krig, de aldrig har bedt om? Når de skal miste flere år af deres liv på grund af andres territoriale ambitioner eller lignende idiotier? Jeg tænker for eksempel på indbyggerne i Sarajevo, som var under serbernes belejring i 1425 dage. Historiens længste belejring, og på mirakuløs vis overlevede byen. Jeg forstår slet ikke, at de mennesker kan stå oprejst. Det var fuldstændig umenneskeligt, hvad de skulle gå igennem.
Så her er et spørgsmål til flygtningemyndighederne: Hvis toptrænede og fuldt bevæbnede mænd på få måneder kan bukke under krigens rædsler, hvilke dæmoner og traumer tror I så ikke, helt almindelige civile ender med - hvis de er så heldige at overleve? Og vil I virkelig kalde det for en "ikke alvorlig lidelse", med udvisning til følge?
Side 9
Kritik af Danmark for at sinke
forbud mod klyngebomber
21. nov. 2007 Indland - Politiken
Danmark møder kraftig international kritik for at forhale arbejdet med et totalforbud mod klyngebomber.
Klyngebomber affyres fra fly eller artilleri og er typisk en klump på mellem 50 og 200 bomber på størrelse med konservesdåser. Klumpen opløses over jorden, og bomberne spredes over et område på op til flere fodboldbaners størrelse.
Problemet er, at mange af de enkelte bomber ikke udløses, men bliver liggende og kan samles op af uskyldige civile i årevis efter konflikten. Græsrødder anslår, at op til 98 procent af ofrene for klyngebomber er civile, skriver Politiken.
Norge har førerrollen
I disse måneder står Norge i spidsen for en international kampagne mod klyngebomber, der skal munde ud i en stor traktat i maj næste år. Mens nordmændene har taget førerrollen, er Danmark del af en lille gruppe NATO-lande, der både ligger inde med klyngebomber og prøver at udvande forbuddet mod dem, lyder kritikken.
Traktaten er umulig
Den danske regering har argumenteret for, at Oslo-traktaten er urealistisk, bland andet fordi den indeholder en klausul om, at man heller ikke må samarbejde i militæraktioner, hvor en af partnerne bruger klyngebomber. Og da NATO-partneren USA nægter at deltage i arbejdet, gør det på forhånd traktaten umulig.
I Udenrigsministeriet siger chefen for den juridiske tjeneste, Peter Taksøe-Jensen, at en aftale er urealistisk uden USA.
- Vi er helt enige med nordmændene om målet. Men vi tror, det bliver svært at få engageret de vigtigste lande i denne sammenhæng, siger han.
|
Side 10
|
|
|
Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, som også redigerer nummer 2. Materiale hertil skal helst være os i hænde senest fredag 8. februar 2008.
Side 11
Ny pulje støtter projekter, der arbejder for kvinders rettigheder og dialog mellem Danmark og Mellemøsten / Nordafrika
Dialog og erfaringsudveksling om kvinders rettigheder mellem Danmark og Mellemøsten / Nordafrika (MENA) er grundlaget for den nye pulje som administreres af KVINFO. Puljen er oprettet for at styrke kvinders rettigheder og stilling i samfundet.
Fra d. 1. december er alle aktører fra det danske civilsamfund indbudt til at søge støtte til partnerskabsprojekter mellem Danmark og Mellemøsten / Nordafrika. Aktiviteterne skal primært foregå i MENA regionen i et tæt samarbejde mellem danske og arabiske institutioner/organisationer.
Der vil i 2008 og 2009 blive givet prioritet til projekter som fokuserer på det regionale programs fire kernepunkter:
- Kvinders juridiske rettigheder
- Kvinders deltagelse i den offentlige sfære
- Vold mod kvinder
- Forskning og information om køn
Der kan ansøges om midler til to slags projekter:
- Mindre projekter med et budget op til kr. 100.000. Herunder pilotprojekter der har til formål at opbygge et partnerskab mellem danske og arabiske organisationer.
- Større projekter med et budget på mellem 100.000 og 1.000.000 kr.
Ansøgninger modtages kvartalsvist, første gang senest den 15. januar 2008. Dog kan der søges om midler til de mindre projekter løbende.
Der skal påregnes en behandlingstid på 4 uger for mindre projekter og 10 uger for større projekter. Puljen tildeler ikke midler til enkeltpersoner.
Læs mere om ansøgningskravene og puljen på http://www.kvinfo.dk/side/865/. Eller kontakt venligst Anne Margrethe Rasmussen på anne.m.rasmussen@kvinfo.dk
Puljen er en del af KVINFO's engagement i Det Arabiske Initiativ og er en central komponent i det regionale program Dialogue and Cooperation on Women's Rights in the Arab Region.
|
|
|
|
