Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 2008

Pressemeddelelse:
Konklusionerne fra Tribunalet om
Israel og Folkeretten

Tribunalet blev afholdt den 26. og 27. januar 2008 i København.

Under tribunalet er der blevet aflagt vidnesbyrd af palæstinensiske kvinder og børn løsladt fra israelske fængsler, ekspertvidner, læger, advokater m.fl.

Seks danske eksperter har på baggrund af vidnernes udsagn forholdt sig til følgende spørgsmål:

1. Overholder de israelske myndigheder deres forpligtelser som besættelsesmagt over for palæstinensiske kvinder og børn i israelsk fangenskab?

2. Udsættes palæstinensiske kvinder og børn i israelsk fangenskab for en behandling, som bryder med internationale konventioner og FN’s torturkonvention?

3. Overholder Israel FN’s konvention om børns rettigheder, når det drejer sig om fængslede palæstinensiske børn.

Ekspertpanelets konklusioner på vidneafhøringerne:

ad.1

Det er panelets opfattelse, at Israel ikke overholder sine forpligtelser i henhold til den 4. Geneve konvention.
Panelet konkluderer, at der uden rimelig tvivl foreligger alvorlige krænkelser fra israelsk side på de her nævnte konventionsbestemmelser om retfærdig rettergang.

ad.2

Konklusion: I mange lande anvendes tortur, men oftest af politiet, for at få oplysninger eller en tilståelse. I Israel er tortur imidlertid også særdeles udbredt i fængsler, hvor den kun kan have til formål at ydmyge og nedbryde fangens personlighed. Dette lykkes i vidt omfang og det rammer ikke alene den direkte torterede, men hele familien. Barnet, hvis forældre er torteret oplever i vid udstrækning at forældrene har mistet deres forældreevne, fordi de torterede efter torturen ikke magter at handle empatisk. Forældrene lider, hvad enten det er dem selv, der er torteret eller de ser resultaterne af tortur af deres børn. Da 40 procent af de palæstinensiske mænd har været fængslet - og de fleste torteret er hele befolkningen således berørt. Mange lider af PTSD (post traumatic stress disorder), men som et af vidnerne bemærkede, de løslades fra et lukket fængsel, men kommer ud i samfundet, der er et åbent fængsel. De lider derfor ikke alene af PTSD, men også af CTSD (continuous traumatic stress disorder).

ad.3

Det er panelets opfattelse, at Israel ikke overholder sine forpligtelser i henhold til FN’s konvention om barnets rettigheder. Det står klart for panelet at Israel på ingen måde overholder Børnekonventionen i relation til til­bageholdelse og fængsling af børn.

Journalister, der ønsker andre oplysninger, baggrunds­materiale eller aftaler om interviews med vidner kan henvende sig til:

Karen Henriksen,
e-mail: henriksen.k@gmail.com
Telefon: 6065 1617

Ligesom man er også velkommen til at kontakte de enkelte eksperter fra panelet, jf. vedhæftede liste.

Tribunalet var arrangeret af: Human Rights March i sam­arbejde med FN-forbundet og Mandela Center, Danmark

Mediernes ansvar

Ulla Jessing skriver i Politiken 7/2 2008:

Man har næsten brugt en side i Politiken 4/2 for at fortælle, at 30 tilhørere var til stede, mens Cepos' direktør, Martin Agerup, prædikede om kapitalismens herligheder.

Men der har ikke stået et ord i Politiken om et tribunal arrangeret af Human Rights March i samarbejde med FN-Forbundet og Mandeja centret, hvor 200 deltagere overværede, hvorledes et panel af eksperter vurderede vidneudsagn fra tidligere palæstinensiske fanger og israelske jurister involveret i arbejdet med at støtte palæstinensiske kvinder og børn i israelske fængsler. Ifølge kendelsen fra panelet var både menneskerettigheder og FN-konventioner overtrådt.

Arbejderen skriver 9/1 2008

Sandheden tåler ikke dagens lys

Israels egen rapport om omfanget af bosættelser på Vestbredden holdes hemmelig af hensyn til statens sikkerhed og forholdet til andre lande

Den israelske bosættelsespolitik har flere gange udløst kritik fra USA og så sent som i sidste uge sagde præsident Bush, at 'udposter, for eksempel, skal nedlægges sådan som israelerne siger de vil gøre', citerer Peace Now præsidenten.

Sagen om Migron er typisk. For en måned siden udsendte Peace Now en rapport, oplyser at det israelske retsvæsen har afsagt 3449 kendelser om nedrivning og rømning af udposter og bosættelser over ti år. Kun i 107 tilfælde er kendelsen blevet realiseret.

Sammen med andre organisationer har Peace Now krævet en rapport om de israelske bosættelser på Vestbredden offentliggjort. Men Israels Højesteret har netop forud for besøget af den amerikanske præsident besluttet, at den pågældende rapport ikke skal fremlægges for ikke at 'skade statens sikkerhed og forholdet til udlandet'.

- Statens sikkerhed og beskyttelse af forholdet til udlandet er anledning til at staten forsøger at skjule forhold, som er fuldt ud synlige, siger Yariv Oppenheimer fra Peace Now til nyhedsbureauet AFP.

I 2006 indsamlede Baruch Spiegel, der var ansat i Israels forsvarsministerium, oplysninger om alle bosætteraktiviteter på Vestbredden siden 1967. Spiegel-rapporten betragtes som den mest omfattende samling information, og den har regeringen nu fået Højesterets tilladelse til at holde hemmelig.

Peace Now anslår, at der er mere end 100 illegale udposter... ud over de egentlige bosættelser, som er godkendt af de israelske myndigheder - selvom de er ulovlige i henhold til internationale ret.

Vurderingen er, at 260.000 israelere lever på Vestbredden. Dertil kommer omkring 200.000 i Østjerusalem, som også hører til de områder Israel holder besat siden 1967.

Læserbrev i Information 4. februar 2008

Israels kontrolsystem

Marianne Risbjerg Thomsen, Hareskoven

26.-27. januar arrangerede Human Rights March i samarbejde med FN-forbundet og Mandela Centret et tribunal i København, hvor 200 deltagere overværede, hvorledes et panel af eksperter vurderede vidneudsagn fra tidligere palæstinensiske fanger og fra israelske jurister involveret i arbejdet med at støtte palæstinensiske kvinder og børn i israelske fængsler. Ifølge kendelsen fra panelet var både menneskerettighederne og FN's konventioner overtrådt.

Siden 1967 er 650.000 palæstinensere blevet arresteret, og det israelske fængselssystem udgør en af de centrale søjler i det omfattende kontrolsystem, Israel har opbygget i de besatte områder og som omfatter alle sider af den palæstinensiske befolknings liv.

Bl.a. kriminaliseres alle former for politisk aktivitet. Israels magt demonstreres lige fra anholdelsen over afhøring og domsfældelse ved militære domstole til selve opholdet i fængslerne, hvor der anvendes forskellige former for tortur, der skal skabe frygt og selvundertrykkelse og på sigt nedbryde det enkelte individ.

Præsident for Defence Children International R.O. Kassis vurderede, at den voldelige kamp i regionen ikke vil føre til fred , og at den israelske fængselspolitik vil fortsætte med blandt andet nedbrydelsen af kvinder og børn.

Palæstinenserne bør derfor opfordre EU til at støtte overholdelsen af international lov og genvurdere, hvorvidt man stadigvæk kan definere Israel som en demokratisk stat med dets opbygning af et apartheidsystem med mure, der lukker sig omkring vidt forskellige livsbetingelser for israelere og palæstinensere.

Tribunalet i København er med sin kendelse om overtrædelse af menneskerettighederne og FN's konventioner i det israelske fængselsvæsen en vigtig del af denne ikke-voldelige kamp.

Seks ton nødhjælp strandet i Israel

En 20 fods container fyldt med seks ton vintertøj, som Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening har indsam­let herhjemme til beboerne på Vestbredden, står nu på tredje måned på kajen i den israelske havneby Ashdod og venter på at blive frigivet af de israelske myndigheder.

Årsagen til at vintertøjet endnu ikke er nået frem, er, at det israelske bureaukrati maler meget langsomt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- De har bl.a. bedt om prisen på tøjet, hvem der betaler for transporten, og endelig har de bedt mig oplyse navne på alle, som har bidraget til indsamlingen, og om nogle af dem har været dømt for terror, siger foreningens formand, Fathi el-Abed.

Mere og mere frustreret
På et tidspunkt måtte den danske ambassade i Tel Aviv dokumentere over for de israelske myndigheder, at Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening ikke støtter terror eller har forbindelse til kendte eller ukendte terrorgrupper.

Fathi el-Abed bliver mere og mere frustreret over situationen.

- Det var meningen, at tøjet skulle lande hos familierne, så de kunne gå vinteren i møde med varmt tøj, men efterhånden er vinteren jo forbi, og containeren står stadig i Israel, siger Fathi el-Abed

Ifølge ham er der nu nedsat en israelsk komité, der skal se på sagen.

Skrevet af: Kristian Kliim

Holger Terp siger i et interview lørdag 26. januar 2008 til Politiken:

Under den kolde krig havde Dan­mark en stor fredsbevægelse, til trods for at vi ikke var i krig. Det er vi i dag, mens fredsbevægelsen nu nær­mest er ikkeeksisterende. Hvad skyldes det?
»Det er ikke rigtigt, at freds­bevægelsen er ikkeeksisterende. Den er der, og der er stadig mange fredsgrupper i Danmark. Men de er små og usynlige i mediebilledet. Det skyldes, at hverken forskere eller journalister er uddannet i konfliktløsning, så de magter ikke at gå dybere ned i konflikterne og gøre udenrigspolitikken interessant for læserne og på den måde få folk engageret i fredsbevægelsen«.
Hvorfor er folk hoppet af fredsbevægelsen?
»Der er flere grunde som f.eks. dødsfald og den generelle liberalisering af samfundet. Men folks bekymring over arbejde, hus og vovse har nok også fået nogen til at falde fra. Andre er gået ind i andre bevægelser som EU- og miljøbevægelser«.
Tror du vores egen deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan har fået folk til at lade være med at protestere?
»Folk protesterer stadigvæk. Og det gør soldaterne også. Det danske Forsvarsministerium har svære problemer med at rekruttere mandskab til deres missioner ude i verden. Men problemet er, at alle de mange, der protesterer, gør det uorganiseret. De slutter ikke op om de eksisterende fredsgrupper eller danner deres egne«.
Hvad er forskellen på den fredsbevægelse, der eksisterer i dag, og den man havde før Berlinmurens fald?
»Der er den store forskel, at man i 1980'erne protesterede meget direkte ved demonstrationer og forskellige aktioner. Nu demonstrerer man ved at lave internetsider, og de folk, der er tilbage i fredsbevægelsen, er meget aktive på nettet, mens man sjældent ser dem på gaden«.
Skyldes fredsbevægelsens tilbagegang, at verdens konflikter er blevet for uoverskuelige siden Murens fald?
»Nej. Jeg tror, at de, der er aktive i fredsbevægelsen i dag, er blevet ofre for en ekstrem liberalisering af lalleglad underholdning i medierne. Det har altid været sådan, at man i Danmark næsten aldrig har beskæftiget sig med udenrigspolitik, i hvert fald ikke de sidste 100 år.Men specielt siden Murens fald er der ikke noget fredspolitik tilbage i fjernsynet, måske fordi freden ikke medfører samme spændende billeder, som krig gør«.
Hvad betyder det for et land ikke at have en synlig fredsbevægelse?
»Hvis ikke der er nogen opposition til militarisme, så betyder det, at den kan foregå uhindret. Jeg opfatter krig/fred-spørgsmålet som den vigtigste problemstilling i dag. Hvis man begrænsede noget af det militære forbrug, så ville man i virkeligheden kunne løse en hel masse andre velfærdsproblemer«.
Har fredsbevægelsen overhovedet en fremtid i Danmark?
»Ja, bestemt. Men det forudsætter, at man seriøst begynder at arbejde med fredsundervisning og fredsforskning i skolerne og på universiteterne, så fredsundervisning ikke bare bliver noget, der spontant opstår i undervisningssam­menhænge«.
»Men også at de danske medier tager krig/fred-problematikken mere seriøst. Det forudsætter dog, at redaktionssekretærer og journalister bruger freds- og konfliktforskning som værktøjer, så de ikke bare kører på som Pentagons hale i Irak, men laver selvstændige historier«.
rasmus.thomsen@pol.dk

Holger Terps bog kan købes i Biblioteksboghandlen kr. 278 eller bestilles på Fredsakademiet.

Åbent brev til TV-Avisen - Indslag om missil”skjoldet”

10. januar 2008

Kære TV-Avisen og Mette Fugl

Indslaget i aften om missilskjoldet er såvel ukyndigt som ensidigt.

Ukyndigt fordi det implicit formidler det - vildledende - indtryk at Ballistic Missile Defence (BMD) er et forsvarssystem. Det er en del af den væsentligste forandring i kernevåbendoktrinerne siden 1945 og indebærer en mulig afslutning på den periode af sammenligningsvis relativ stabilitet som har præget den såkaldte terrorbalance siden da.

Den lidt større og helt nødvendige sammenhæng fremgår af artiklen af undertegnede her.

Ensidigt fordi indslaget kun lader USA NATO-ambassadør udtale sig. Hun udtaler sig bl a - helt hen i vejret - også sig som a mother with two kids. Derpå nævnes at Rusland er rasende? Rasende - kunne det være at russere, polakker og tjekker har grunde til at ikke bare være rasende men være sagligt imod BMD? Ville USA acceptere et lignende system i Canada, Mexico eller på Cuba? Det hele tilbagevises af USAs repræsentant som grundløst.

Hvor er den kritiske ekspertise?

Hvor var de mennesker, der véd noget om den amerikanske politik- og doktriniforandring, som BMD er en del af, og som har til hensigt ikke at afskrække fra krig som hidtil men at sætte USA i stand til at indlede, udkæmpe og vinde en fremtidig atomkrig fordi det kan håbe på at overleve uskadt?

Hvor var den kundskab, der også kunne gøre opmærksom på at Iran - der nævntes flere gange - ikke er en trussel i nævneværdig grad i sammenligning med en række af de lande der - til forskel fra Iran - blæser på alle folkeretslige regler og har haft atomvåben i mange år?

Som freds- og konfliktforsker med 35 år på bagen har jeg set det uregneligt mange gange - den sikkert ikke bevidst villede manipulation, men den der er resultatet af hverken at læse sig ind på et stof eller søge ekspertise der ikke per automatik støtter oprustningens og voldens mekanismer.

Måske kunne man også for én gangs skyld rapportere om de mange opinionsundersøgelser, der viser i hvor høj grad både amerikanere og russere - og andre - er modstandere til atomvåbnene, ikke blot deres spredning men deres eksistens. Et aktuelt eksempel er denne undersøgelse fra ledende institutter i USA.

Problemerne omkring atomvåbnene i vor verden i almindelighed og missil”skjoldet” i særdeleshed bør alene af disse grunde tages op i nærmeste fremtid så dette indslag kan balanceres på en for hæderlig og folkeoplysende journalistik passende måde.

En sværm af intelligente
støvpartikler

Af Peter Bøggild, torsdag 15. nov 2007 kl. 14:32

Den intelligente støvsky er mini-satellitter med sensorer, CPU, strømforsyning og kommunikation der samler informationer i atmosfæren, havet, slagmarken - foreløbigt sværmer de i laboratoriet.

Smart støv er et simpelt koncept, der er svært at føre ud i praksis. Det er som at bygge en trådløs laptop på mindre end en centimeter, der kan tåle at blive kastet i havet eller ud i atmosfæren fra 1 kms højde, og stadig give pålidelige meddelelser til "moderskibet" uden at løbe "tør for batteri". I USA har DARPA været igang i mange år med at lave støvpartikler til militær brug, og kæmper såvidt jeg ved stadig med at nå ned under en halv kubikcentimeter...

Illustrationen viser et "smart dust" concept fra Berkeley - læg lige mærke til "katteøje" reflektoren, der bruges til kommunikation. Lige meget hvilken vinkel man lyser på reflektoren, sendes det samme vej tilbage. Reflektoren har et mikrostyret vippespejl, så det kan morse. Så man scanner bare nattehimlen med en laser, og så blinker alle partiklerne "Jeg er nr. 134 og jeg får temperaturen til 12 grader" (eller hvad det nu er den måler).

I et laboratorium i Frankrig (Université de Lyon) svømmer hundreder af ikke helt støvpartikler på omkring 2 cm rundt i et stort vandkar, og måler temperaturen med 1 milliontedel Kelvin (hvordan hulen gør de det?), og transmitterer resultaterne trådløst.

De første resultater viser at små varmezoner bevæger sig rundt i væsken i et regelmæssigt mønster. Omend de ikke er specielt små, er det på grund af opdriften i væske muligt at få dem til at flyde frit, så de kan flyde med strømmen. Det er noget sværere at få det til at virke med så store "partikler" i atmosfærisk luft, og det er nok også mere vanskeligt at samle data ind (!).

Ideen er spændende nok og har mange vidtrækkende perspektiver: man kunne samle vejrinformationer i 3D, som tror man allerede gør med tornadoer hvor vindsstyrken er så kraftig, at proberne ikke behøver at være lette og små. Smart støv sigter også på miljøovervågning - en slags meget fintmærket overvågningssystem kan man jo altid bruge? Til at holde øje med truede dyrearter i et økosystem, eller truende menneskearter i en storby

I foråret foreslog en gruppe skotske forskere at bruge smart støv til at udforske fremmede planeter - dvs. man drysser dem ud i stratosfæren (eller hvad det hedder, exosfæren måske?) og så samler de så data ind omkring atmosfæriske forhold og meget andet, som returneres til moderskibet.

Det er nok alligevel mere sandsynligt at smart støv indenfor en årrække drysses udover fjenden i en krig, eller udover egne soldater. Ray Kurzweil - en opfinder, forretningsmand, forfatter og notorisk nanofantast påstår at det allerede sker: at smart støv allerede bruges til spionage. Så hør godt efter, Jens: hvis du en dag får et "hagl" på 2 cm i diameter i skallen som ikke smelter i lommen, så tag den med hjem så vi kan se hvad det er.

Dette nummer er redigeret af Vesterbrogruppen.
Næste nummer redigeres af Valbygruppen.
Materiale sendes til Birgit Arrenakke senest 7. marts

Culture of Trust

Kære I, der læser dette. Jeg sender denne mail til dig og håber du også kan se ide og formål i den og vil skrive under ved at klikke ind på linket nederst i denne mail. Kærlig hilsen fra Aase

Velkommen til Culture Of Trust

Synes du, at der er for meget frygt og mistillid i verden, og støtter du tanken om mere respekt, tillid og tolerance mellem mennesker..?

Så er det nu, du kan bidrage til at gøre en forskel... !??

Culture Of Trust er et initiativ, der har til formål at dæmme op for "Frygtens kultur", ved at skabe bro mellem mennesker, på tværs afkultur, religion, nationalitet og hudfarve. Det sker ved at finde, styrke og udbrede nogle få fælles og grundlæggende værdier, som alle mennesker kan tilslutte SIg. Grundlæggende handler det om, at gensidig respekt, tillid og tolerance er vejen frem, og du er hjertelig velkommen til at deltage - det koster ikke andet, end at du tror på det.

Skriv under på, at du støtter tanken bag Culture of Trust

Din deltagelse kan måske virke som en ubetydelig dråbe vand i en gold ørken, men hvis vi alle tror på det, kan vi starte et regnskyl, som vil få frøene til at spire!

Klik ind på: http://www.cultureoftrust.dk

(eller kopier adressen ind i din internetbrowsers adressefelt. )

"Jeg nægter at se på verden gennem mistillidens duggede briller" (Mads Øvlisen - Novonordisk)

"Hvis vi ikke vover at stole på hinanden, bliver vi for alvor fattige og afmægtige.

Tilliden er kittet, som holder os sammen i et fællesskab.
(Dronningens nytårstale 1999)

Lusen mellem to negle

Polen får løfter fra USA om styrket forsvarssystemer samtidig må de acceptere at bjørnen mod Øst truer.

Polens udenrigsminister, Radek Sikorsky, har sagt ja til USA's opstilling af 10 opfanger missiler på kystlinjen ud mod Østersøen. Den tidligere polske militærbase, Redzikowo, der blev brugt under 2. Verdenskrig, er med i planerne omkring opstillingen. Til gengæld får Polen løfter fra USA om forstærkning af deres luftforsvar. Polen kom ind i NATO i 1999 og siden er det gået meget stærkt med oprustningen i såvel USA som Europa.

Opstillingen af disse missiler er en underminering af russisk atomvåbenafskrækkelse mener præsident Vladimir Putin, der også har været rasende over den konstante udvidelse af NATO alliancen. NATO og USA rykker tættere og tættere på den gamle koldkrigsfjende, herunder har USA oprettet baser i tidligere sovjetrepublikker i Centralasien. Der vil blive opstillet en overvågnings radar i den Tjekkiske Republik, på Brdy basen.

Ruslands øverstbefalende over atomvåbenmissiler General Nikolai Solovtsov truer med at rette skytset mod Polen. Polen er kun 6 minutter fra Moskva, hvilket betyder, at russerne er nødt til at indstille deres atomvåben til automatisk afskydning, for at kunne nå at reagere på et indkommet missil. Dette øger faren for et atomart ragnarok, uanset om et missil sendes af sted i et reelt angreb eller ved en fejl. Sådanne fejltagelser er ses før. Til held for menneskeheden på jorden, blev sådanne fejtagelser afværget i tide. De nye udsigter til en ny kold krig med atomvåben på automatik er alt andet end betryggende. Risikoen for at atomvåben vil blive sendt af sted ved fejltagelser bliver øget væsentligt, hvis Putin gør alvor af sine trusler og bliver nødt til at sætte de russiske atomvåbenmissiler på automatik. Problemet er højst aktuelt for os danskere, der har vores kyst lige over for disse 10 nye missiler, som højst sandsynligt vil blive et af de første mål i et gengældelsesangreb eller angreb i øvrigt. Polen har i tidligere krigssituationer været et sårbart land, der med sin beliggenhed har det som en lus mellem to negle. Urzula Gacek, et medlem af Europaparlamentet, som støtter den polske regering udtaler, at man ved at polen vil have europæiske kollegaer, som vil være meget lidt begejstrede over dette, så man bliver nødt til at opveje fordele og ulemperne. Polen har altså valgt at stole mere på USA og NATO i dette spørgsmål.

Spørgsmålet er imidlertid stadig, om Polens sikkerhed i virkeligheden bliver bedre eller dårligere efter godkendelsen af denne missilaftale med amerikanerne? Polen har derfor som led i aftalen fået USA til at forstærke deres kort og mellemdistance luftforsvar.

Vi kan i hvert fald roligt konstatere, at våbenkapløbet er i gang. Jeg tør også godt påstå, at sikkerheden i hverken Polen, Europa eller vores del af verden, de nordiske lande, ikke er blevet bedre, tværtimod. Det har egentlig ikke skortet på advarsler, men disse synes at være gået over hovedet på den brede del af befolkningen. Hele forløbet af den danske regerings godkendelse af opgraderingen af Thule radaren til dette såkaldte missilskjold (læs del af et langt større våbenkapløb i det ydre rum) gik over hovedet på den brede befolknings. At vores danske regering er helt på bølgelængde med USA og Polen hersker der ingen tvivl om.

Nu får vi se, hvad den russiske præsident Putin vælger at gøre på mødet med Polens udenrigsminister, Radek Sikorsky på fredag. Vil han komme på bølgelængde med Polen, og hvad vil han evt. tilbyde lusen mellem de to negle? Hvis han ikke har noget at tilbyde, der kan garantere Polen sikkerhed, er der kun trusler tilbage om at sætte de russiske missiler på automatik og indstille målet på Polen.

Ulla Røder
4. februar 2008