Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 2008

Landsmøde i Kvinder for Fred

Onsdag 28. maj og torsdag 29. maj 2008

Landsmødet foregår hos Birgit Arrenakke i Valby

Tilmelding senest 20. maj til Birgit Arrenakke
- tlf.: 36465399
Pris for landsmødet er 200,00 kr.
Overnatning kan arrangeres

Dette nr. er redigeret af Valby. Næste nr. redigeres af Nibe/Aalborg. Stof sendes til Aase Bak-Nielsen, Skalvej 14, 9240 Nibe senest 5. juni 2008.

Internationale Nyheder

Women Peacemakers (England)

Af Peter van den Dungen

I begyndelsen af marts besøgte Jody Williams Universitetet for at deltage i den anden Peace-Jam, der blev afholdt i Bradford.

Hun talte offentligt den 2. marts og arbejdede de næste 2 dage direkte med unge mennesker fra skoler i området om emnet "Hvad menes der med, at være for fred"

Hun blev i 1997 tildelt Nobels fredspris som anderkendelse af sit arbejde som coordinator af den internationale kampagne for forbud mod landminer.

Samtidig med hendes besøg og med det formål at hædre organisationen Kvinder for Fred viste Universitetets Galleri 2 - to udstillinger, som smukt fremhævede hinanden.

"Mit land er hele Verden - Women Peacemakers" - er en udstilling i fredsmuseet i Bradford, som fortæller de inspirerende og ofte bevægende fortællinger om nogle af de kvinder og kvindegrupper fra hele verden, som har arbejdet for fred i tiden, der er gået eller nutildags.

Som motto har udstillingen brugt et af Virginia Wolffs velkendte udsagn:

"at kvinder som mødre, opdragere og omsorgsarbejdere ofte har overskredet nationale grænser for at komme sammen med henblik på at udtrykke deres modstand og opponere mod krig og fremme fred i alle dens forskellige former".

Blandt de individuelle kvinder, der var omtalt var Margaret Tell (17. århundrede og "mor" for Kvækerne), Priscilla Peckover (fantastisk pioner fra det 19. århundredes kvindefredsbevægelse) og Vera Brittain.

Repræsentant for verden udenfor er den tyske kunstner Käthe Kollwitz, antiatomkraft og for "grønt miljø" aktivist Petra Kelly, tidligere kritikere af krig med kemiske våben Clara Immerwahr og Gertrude Woker (Hiroshima) og skolepigen Sadako Sasaki, som gav verden et nyt fredssymbol med de papirtraner, som hun foldede under sin fatale sygdom.

Desuden de nylige Nobel prismodtagere Shirin Ebadi (Iran) og Wangari Maathai (Kenya) og Mødrene fra Plaza de Mayo (Argentina), Women's Aid for Peace, som ydede praktisk hjælp til det krigshærgede tidligere Jugoslavien, endvidere anti-atomvåben modstandere i UK, f eks Greenham Common kvinderne og Trident Ploughshares, er blandt de dokumenterede kollektive fredsbestræbelser.

Et af de 28 paneler omfatter Forenede Nationers resolution 1325, den første resolution, der beskæftiger sig med, hvordan krig påvirker kvinder og kvinders bidrag til en fredelig løsning af konflikter.

En gruppe fra "Women Peacemakers" er helliget Bertha von Suttner (1843-1914) en østrigsk forfatter og freds­aktivist, som var den første kvinde, som blev tildelt Nobels fredspris (1905). Hun var en af de mest veltalende stemmer i slutningen af det 19. og i begyndelsen af det 20. år­hundrede, der advarede mod krig mellem Europas stor­magter. Hendes bog "Ned med våbnene" (1889) stimulerede udviklingen af en fredsbevægelse i mange lande og førte til, at hun uventet blev grundlægger og præsident for Østrigs Selskab for Fred, såvel som medstifter af Det tyske Selskab for Fred.

På et tidspunkt, hvor kvinder knapt spillede en rolle offentligt, især ikke i diskussioner om krig og fred og tilmed i et imperialistisk Tyskland og Østrig-Ungarn, med stolte og stærke militære traditioner, måtte hun derfor tage imod megen fjendtlighed og være skydeskive for megen latterliggørelse.

Men hendes anseelse i den internationale fredsbevægelse var sådan, at hun var den eneste kvinde, der fik adgang til de offentlige tilhørerpladser ved åbningen af Den Første Haag-fredskonference i 1899.

Desuden blev hendes private bolig ofte besøgt af officielle diplomater og andre delegerede til denne vigtige konference, hvilket resulterede i oprettelsen af Haagdomstolen med henblik på at undgå krig mellem lande.

Det absolut ikke mindste resultat af hendes arbejde, var da hun overtalte sin ven Alfred Nobel til at gøre en indsats for freden. Som det senere blev afsløret i hans testamente førte det til oprettelsen af Nobels fredspris.

Disse og andre detaljer fra biografien om en bemærkelsesværdig kvinde fortælles og illustreres i "Bertha von Suttner- et liv for fred".

Den blev bestilt af det østrigske udenrigsministerium for i 2005 at fejre 100-årsdagen for tildelingen af Nobels fredspris til Bertha von Suttner. Hovedbegivenhederne i hendes liv er kronologisk dokumenteret i 16 store og farvestrålende tavler med afslørende fotografier, samtidige karrikaturtegninger og skarpe citater.

Både det østrigske og det tyske postvæsen udsendte i 2005 specielle mindes-frimærker, og den tyske centralbank udsendte en særlig 10 euro sølvmønt, som viste Bertha von Suttner sammen med titlen på hendes berømte bog.

Efter indførelsen af euro'en, er hendes portræt på den ene side af den østrigske 2 euromønt (Mozart er på den østrigske 1 euro-mønt).

Man viste i Bradford på Bertha von Suttner-udstillingen en montre med disse frimærkeer og mønter sammen med andre genstande, der vedrører hende, inklusive en bog udgivet af "European Economic and Social Commitee" udgivet af EU i forbindelse med en ceremoni, hvor en bygning i Bruxelles fik et nyt navn, nemlig: "Bertha von Suttner".

Yderligere informationer om Women Peacemakers og Bertha von Suttner kan hentes hos:

peacemuseum@bradford.qov.uk

eller P.Vandendunqen@bradford.ac.uk

Professor Peter van den Dungen leder fredsforsknings­instituttet ved universitetet i Bradford og er en international anerkendt ekspert i fredsbevægelsernes historie.

NATO

Fredsaktivister fra hele Europa var kaldt til Bruxelles i Belgien den 22. marts 2008 for den første udgave af 'NATO Game Over'. Man ville gå til NATO's hovedkvarter og "lukke" det. Demonstranterne ville gå ind og foretage en "inspektion" hos NATO for at finde beviser på krigsforberedelse og spredning af atomvåben.

Hvordan gik demonstrationen? Arbejderen skriver den 25/3:

500 anholdt ved fredsaktion

'NATO - Game Over' var hovedparolen, da omkring 1000 personer i lørdags forsøgte at lukke NATOs hovedkvarter for en dag.

Omkring 500 fredsaktivister blev anholdt i forbindelse med aktionen, hvor det alligevel lykkedes for 50 fredsaktivister at forcere det høje pigtrådshegn omkring hovedkvarteret, der ligger uden for den belgiske hovedstad, Bruxelles.

Belgisk politi var mødt talstærkt op med vandkanoner, beredent politi og hundepatruljer mod demonstranterne, der understregede, at aktiovar helt fredelig. Anledningen til aktionen var femårsdagen for USA's invasion i Irak og det forestående topmøde i Rumæniens hovedstad, Bukarest. Topmødet begynder 2. april.

Fra de nordiske lande deltog over 25 aktivister fra Finland, 12 fra Sverige og 2 fra Danmark. Blandt de mange arresterede var den danske fredsaktivist Ulla Røder.

Ulla Røder har senere oplyst, at hun og de andre fængslede aktivister blev løsladt efter ca 5 timer.

Hvis NATO ikke er løsningen,
hvad kan vi så sætte i stedet?

Jan Øberg skriver i Notat nr. 1191 juni 2007:

Er det ikke mærkeligt, at der ikke er et ord om ned­rustning, afskaffelse af atomvåben (EU er atomvåben­baseret), om ikke-vold, forsoning, ingen fredsskabende filosofi eller seriøs tilslutning til FN's charter i den foreslåede EU-traktat?

Er folk opmærksomme på, hvor begrænsede bestræbelserne på civil konfliktløsning er, sammenlignet med den militære vækst (en forpligtigelse ifølge EU-traktaten!) og koordinationen med atom-NATO.

EU har ikke et eneste fredsakademi.

Trine Eklund har sendt et indlæg om Norges syn på NATO. Er kontrol af grænser et civilt anliggende?
Hvordan forandrer vi NATO?

Vårt Forsvar i endring?

Fem fhv. øverstkommanderende i NATO fra henholdsvis USA, England, Tyskland, Holland og Frankriket har skrevet en betenkning til NATOs ledelse hvor de be­kjentgjør sitt syn på alliansens nåværende militære strategi. De forklarer hvorfor det i dag er helt nødvendig å bekjempe militær tankegang for at forhindre væpnet konflikt og krig.

[Towards a Grand Strategy for an Uncertain World - Renewing Transatlantic Partnership. 16-Jan-08 Written by General (ret.) Dr. Klaus Naumann, Former Chief of the Defence Staff Germany, Former Chairman Military Committee NATO, General (ret.) John Shalikashvili, Former Chairman of the Joint Chiefs of Staff of the United States of America, Former NATO Supreme Allied Commander in Europe, Field Marshal The Lord Inge, Former Chief of the Defence Staff United Kingdom, Admiral (ret.) Jacques Lanxade, Former Chief of the Defence Staff France, Former Ambassador, and General (ret.) Henk van den Breemen, Former Chief of the Defence Staff the Netherlands. Indsat af red.]

En artikkel trykket i "La Repubblica" 28/2 med tittel: "Våre generaler vil forandre NATO" er skrevet av en av de fem - general John M. Shalllikashvili - USA (Copyright: Project Syndicate Institute for Human Sciences, 2008) I artikkelen redegjør han for heftet de 5 har skrevet sammen med forslag til ny strategi og hva NATO ledelsen må gripe fatt i for å få til en forandring. Den aktuelle doktrinen for NATOs strategi er fra 1999, men som generalene fastslår - Verden har forandret seg enormt de siste 9 årene.

Det er mange etter hvert, både soldater og deres ledere som står frem med erfaring fra spes.

Afghanistan og Irak, og mener det generalene forfekter: NATOs strategi har feilet; den militære tankegangen er forfeilet og gjør pt. vondt verre for alle, inkl. oss selv.

Spørsmålet blir om vår egen forsvarsledelse er villig til å ta signalene innover seg og gå for en forandring av vårt militære forsvar og Norges syn på NATO slik NATO opererer i dag.

• Vil vår politiske ledelse være villig til å satse mer på et sivilt forsvar fremfor militært forsvar?
• På opplæring i konfliktløsning uten vold, Sivil Fredstjeneste (etter mønster bl.a. fra Tyskland) og Nonviolent Peaceforces ?
• Hva med opprettelse avet Fredsdepartement eller et Fredsdirektorat som aktivt kan fremme fredsrelatert forsvar- og sikkerhet?

Kan f.eks. noen av de militære oppgavene som i dag ligger under det militære forsvaret overføres til et sivilt forsvar- og sikkerhetssystem? Vi kan ta Kystforsvaret som eksempel. Kontrol! og overvåking av kysten vår er egentlig et sivilt anliggende og bør som sådan ligge under Politiet og Justisdepartementet. Da Kystforsvaret ble opprettet i 1977 mente daværende utenriksminister Knut Frydelund, justisminister Inger Louise Valle og havrettsminister Jens Evensen at Kystvakten skulle være uavhengig av det militære forsvaret. (Thv. Stoltenberg "Det handler om mennesker" 2007, s. 168/169) for ikke å provosere bl.a. russerne.

NATOs fhv. generaler har startet en viktig debatt. En debatt alle NATO-land forhåpentligvis vil ta i egne land så vel som innad i samlet forum. Og noen må ta mot til seg a gå foran - i bresjen for en verden med mindre vold, færre våpen og krigføring.

Her i Norge er fredsorganisasjonene med all sin erfaring og kunnskap fra mange års aktivitet, sikkert rede til å delta i diskusjonen samt våre kompetente rådgivere for våre politikere.

Trine Eklund - Oslo, fredsaktivist - t-eklun@online.no

Aktivismefond

1.000 satser på 1.000

til en nordisk fond for viden om aktivisme og folke­bevægelse. Vi søger mænd og kvinder født både i Norden og udenfor Norden, som er aktive i nordiske folkebevægelser, og som vil støtte vores indsamljngskampagne til en fond.

Hvad beder vi dig om?

I første omgang beder vi dig ikke om penge, vi beder dig støtte '1.000 satser på 1.000'- kampagnen med dit navn. Tanken er at få 1.000 personer eIler grupper til at give hver kr. 1.000 til fonden. Pengene skal først indbetales, når alle 1.000 personer eller grupper har garanteret også at gøre det.

Hvem står bag?

Bag dannelsen af foreningen står 'Folkrörelses­studiegruppen' i Stokholm, der i 25 år har samlet og formidlet viden om gamle, nye og kommende folke­bevægelser og aktivisme. Gruppen har også i samarbejde med mange andre taget initiativ til f.eks. et seminar med alle, der var indblandet i EU-topmødet i Göteborg 2001, fejringen af Gandhis Saltmarch og den Nordiske Ungdomshus-udredning. Meget af materialet er samlet på www.folkrorelser.nu

Foreningens udgangspunkt er Sverige; men vi har gode kontakter i hele Norden.

Hvad skal fonden støtte?

Fonden skal lægge støtte til arkiver, folkeoplysning og forskning på bevægelsernes og aktivisternes egne betingelser.

Vi oplever i disse år gang på gang, at aktioner, der gør en forskel, glemmes eller at deres historie forvrænges og fortegnes - og at det materiale,der kunne forhindre dette, forsvinder eller ikke er til at finde.

Foreløbig har 43 personer lovet at støtte kampagnen.

Foreningens bestyrelse 25/11 2007: Nian Sowe, Jan Wiklund, Tord Björk, Henrik Nordwall, Carmen Blanco (Sverige),
Thomas Wallgren (Finland), Per Warming (Danmark).
Bankkonto: 8327-9 904.607.214-7 på Swedbank.
Bankgiro: 212-7397.
www.aktivism.info (endnu ufærdig)
perwarming@hotmail.com

Trine Eklund har sendt os dette indlæg:

Skal Norges kvinder have
værnepligt?

Verneplikt for alle - med valgmulighet

Vår Forsvarsminister ønsker tvungen verneplikt også for kvinner. Mange er enig med henne at kvinner skal inn i vernepliktsystemet som et likestillingaspekt. Jeg er også for verneplikt for alle, men da skal både kvinner og menn ha relle valg - innenfor sivilt og militært forsvar. Forsvars­ministeren snakker kun om den militære verneplikten.

"Forsvar" er mer enn militært forsvar. Her syndes det stort innen forsvarskretser hvor begrepet "Forsvar" er ensbetydende med militær tankegang og våpensystemer. l dag har vi også andre forsvarsformer som Johan Jørgen Holst betegnet som "alternativ sikkerhet". "Alternativ sikkerhet" dreier seg om bl.a. å løse konflikter uten vold, om opplæring i demokratiprosesser, megling, tillits­skapende arbeidlkommunikasjon og sivile tiltak som kan skape fred og forsoning i konfliktområder. Militær beredskap handler om å bekjempe "fienden"med våpen; sivil fred tjeneste handler om å skape tillit og fredlige forhold. Det er mao. en svært forskjellig tenkemåte på hvordan en løser konflikter, og idag ser vi at den militære måten feiler og feiler stort i de fleste konfliktområdene. Vårt "Forsvar" er nødt til å tenke nytt og i andre baner - også mht NATO' s "out of area" strategi.

Mer krig og våpen tåler ikke verden og klodens bærekraft.

Så hvorfor da kvinner inn i et militært system - hvor kun 1/3 av menn i dag får plass? Er Forsvarsministeren så naiv at hun tror kvinner skal endre den militære tankegang - for å gjøre militæret mer "soft" ? Hva innebærer det? Hva ønsker hun?

Med verneplikt for alle hvor sivil og militær vemeplikt Iikestilles, sidestilles og har lik verd, kan vår ungdom få opplæring i alminnelig folkeskikk, samarbeid, menneske-rettigheter, kulturelle forskjeller og respekt for hverandre og andre som en grunnholdning. Deretter foreta et reellt valg mellom militær opplæring og sivil fred tjeneste hvor tid, status, lønn, og videreutdannelse likestilles og side­stilles. Også budsjett og økonomi. Vi har et Bistands­departement og et Forsvarsdepartement.

Hvorfor ikke et Fredsdepartement eller
Fredsdirektorat?

Reell likestilling innebærer også en demokratisk reft og plikt til å velge. Mht verneplikt i "Forsvaret" gjelder det hvordan den enkelte vil utføre x-antall måneder med verneplikt innen sivilt/militært beredskap og sivile/militære styrker - ekspl "Non violent peaceforce".

Sivil FRED tjeneste er en annerkjent og mye brukt beredskap j andre europeiske land, ikke minst i Tyskland, og fredlig konflikthåndtering er et skoleringstilbud i mange land på alle kontingenter. Hvorfor ikke bruke all denne erfaringen i et likeverdig forsvar- og sikkerhetssystem for norsk ungdom? Kvinner flest vil ha valgfrihet, og kanskje det er betimlig å spørre hvorfor ikke flere kvinner velger en militær karriere? De har allerede alle rettigheter og muligheter, men kun 7 % velger militær ljeneste. Kanskje forsvarsministeren skulle se på årsakene til at kvinner i liten grad ønsker seg inn i hennes militære system før hun bruker tvang?

Trine Eklund - Oslo. Kvinne- og fredsaktivist.
t-eklun@ordine.no

Irak-krigen i britiske skolebøger:

Minister anklages for
historieforfalskning

I Storbritanien bryder forsvarsministeriet undervisnings­loven med ensidigt undervisningsmateriale om Irak-krigen.

Det britiske forsvarsministerium bliver anklaget for at omskrive historien om Irak-krigen.

Ministeriet står bag udsendelsen af undervisningsmateriale om krigen, som de britiske lærere finder er ensidigt og be­hæftet med usandheder. Lærernes forbund, NUT mener, at undervisningsmaterialet er i strid med en lov af 1996, der kræver, at undervisningsmaterialer skal være afbalanceret. NUT mener, at materialet er propaganda, der intet nævner om de civile omkostninger ved invasionen af Irak. Kritikken er ikke vendt mod det britiske militær, under­streger Steve Sinnot, der er formand for NUT.

"Det er et angreb på en fremgangsmåde, som vi ikke kan acceptere i skolerne. Det er et spørgsmål, om man præsenterer synspunkter på en fair og afbalanceret måde, eller om man fremlægger fordomme og propaganda for de unge", siger Steve Sinnot ifølge det britiske dagblad, the Independent

Materialet er udarbejdet og bliver markedsført af et reklamebureau med speciale i børn, Kids Connection. Det britiske forsvarsministerium har betalt 200.000 britiske pund for opgaven, hvilket svarer til godt 1,9 millioner kroner, skriver newstatesman.com.

Undervisningsmaterialet består af et forslag til studieplan for eleverne og en læsevejledning til lærerne.

I elevernes materiale står der blandt andet om genopbygningen:

"5000 skoler og 20 hospitaler er genopbygget; men ikke et ord om de civile ofre for invasionen." Ligesom man skriver:"Håndtering af affald og spildevand fungerer igen." I vejledningen til lærerne nævnes bl.a.: "Invasionen var nødvendig for at bane vejen for fjernelse af Saddam Hussein" Vejledningen undlader at nævne, at krigen ikke var godkendt af FN's sikkerhedsråd. NUT mener materialet er lavet i USA.

Steve Sinnot har skrevet til undervisningsminister, Ed Salls: "Jeg er nødt til at sige, at bliver forsvarsministeriets undervisningspakke fordelt uden en afbalanceret præsentation af modsatte synspunkter, vil det være i strid undervisningsloven.

Undervisningsministeren fralægger sig ethvert ansvar for materialet, og henviser sagen til forsvarsministeriet.

(Fra Arbejderen 22/3 2008)

Etik, tak

Børnearbejde, arbejdere der knokler under urimelige forhold i verdens fattige lande - nu er der hjælp at hente for danske virksomheder

"Hvis vi kan tjene penge og samtidig skabe ordentlige vilkår hos vore leverandører i den tredje verden, er det sjovere end blot at tjene penge", siger Mogens Werge, der er forbrugerpolitisk direktør i Coop Danmark.

Han mener, at vi skal kvalificere og nuancere debatten om etisk forsvarlig produktion. Og at ngo'er og erhvervsliv har brug for hinandens viden.. Derfor har Coop meldt sig ind i en helt ny organisation:

Dansk Initiativ for Etisk Handel

Det glæder international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, der har været en af drivkræfterne bag initiativet. Han siger om baggrunden: "Vi bliver ofte kontaktet af virksomheder, der har brug for hjælp til svære problemer som børnearbejde eller hvilke etiske krav, de skal stille til virksomheder i verdens fattige lande. Den opgave kan vi ikke løse alene. Men der er stor brug for investeringer, der kan skabe udvikling lokalt, så vi ville gerne hjælpe".

Organisationen er et samarbejde mellem en række aktører som bl.a. Dansk Erhverv, LO, Håndværksrådet, Max Havelaar og Forbrugerrådet. Håbet er, at mange danske virksomheder vil melde sig og arbejde i samme retning. Produkterne skal ikke mærkes og virksomhederne skal ikke hænges ud. Christian Friis Bach fortsætter: "Vi vil arbejde seriøst med bæredygtig udvikling, samle alle aktører og al viden og stille krav til de virksomheder, der melder sig ind. Vi tror på, at virksomheder, der er socialt ansvarlige, både får bedre resultater og bedre medarbejdere.

F.eks.: Hvis en dansk virksomhed bygger en sodavandsfabrik i et fattigt land, er det vigtigt, at medarbejderne bliver behandlet ordentligt. Men det er også vigtigt, at virksomheden ikke tømmer området for vand så de lokale landmænd mangler vand til deres marker." Dansk Initiativ for Etisk Handel er både et videns- og ressourcecenter og en medlemsorganisation, der vil opfordre og hjælpe danske virksomheder til at respektere menneske- og arbejderrettigheder i den tredje verden.

Organisationen vil samle erhvervsliv, fagbevægelse og ngo'er.

Der var stiftende generalforsamling 7/2 2008

(Fra Folkekirkens nødhjælps blad, Nød 03.2008).

Stop the Wall-kampagnen

4. april 2008 talte Mohammad Othman i København. Han kommer fra landsbyen Jayyous, der er delt af Muren. 25. september 2002 var der hængt skilte på oliventræerne med håndskrevne tekster:"Dette stykke land er konfiskeret." Landsbyens ca 2000 indbyggere blev vrede og chokerede. En morgen vågnede man ved lyden af bulldozere, samt 75 soldater og arbejdsmænd, som gik i gang med at fælde landsbyens 100-årige oliventræer. Der blev "taget" 75% af landsbyens jord og alle 7 brønde. Indbyggerne fik så lov at få vand en time i døgnet. I dag er der et 6 km langt og 3,5 m højt hegn gennem landsbyen.

Kort tid efter opførelsen af hegnet blev "The landdefence Comitee" etableret. De arbejdede under en palæstinensisk paraplyorganisation bestående af 13 græsrodsbevægelser. Sammen skabte de "Stop the Wall"-kampagnen. Mohammad og hans kolleger rejser rundt på Vestbredden (hvis det er muligt for Muren og checkpoints) og i udlandet og holder foredrag om de israelske planer med Muren, og om hvordan man bedst kan modsætte sig byggeriet. Mohammad kom netop fra møder i Norge for at berette om sidste nyt fra Vestbredden. Særlig flaskehalsen, Za'atara er katastrofal. Her skal al trafik mod nord passere. AI trafik til byerne Nablus, Tubes, Jenin m. fl. skal gennem checkpointet, Za'atara.

Hele Jordandalen (det mest frugtbare område) er nu bosætter-kontrolleret og forbudt område for palæstinensere. Jordandalen udgør 28,5 % af tidligere palæstinensisk område. AI elektricitet til området kommer fra Jordan. På den måde kan Israel adskille Jordandalen fra Vestbredden.

Omkring Nablus og flere andre steder er man tvunget til at have orange lys både i bosættelser og i palæstinensiske landsbyer, så kan man på afstand ikke skelne dem fra hinanden. Palæstinenserne havde før egne generatorer; men blev tvunget til at skille sig af med dem.

Mohammad Othman fortalte også om industrizonerne på Vestbredden. Her arbejder palæstinenserne under slavelignende forhold. De har ingen forsikringer - ingen fagforeninger. Lønnen er så ringe, at de har svært ved at forsørge familierne. Fabrikkerne er bygget af udenlandske sponsorer. F.eks. er en kemisk fabrik bygget af den tyske regering.

Andre fabrikker er bygget af Canada, Frankrig eller Japan. 85% af fabriksarbejderne er tidligere landbrugere; men da jord og eksistensgrundlag er taget fra dem, er de tvunget ind på fabrikkerne, der iøvrigt er bygget på konfiskeret palæstinensisk jord.

Boykot Israel kampagnen skulle være mere aktiv i Danmark. Men ved mange udenlandske universiteter boykotter man Israel. Det gælder i Canada,

Sydafrika og USA(universiteterne i Hawai, Chicago, San Francisco f.eks.) Det er særlig i akademiske miljøer verden over,man er opmærksom på Israels knægtelse af international ret.

Samtale om krig

31. maj 1980 afleverede Kvinder for Fred deres underskrifter i FN.

Samme dag bragte Politiken en kronik af eskimologen Karen Nørregaard: 'Samtale om krig.' Her fortæller hun, at grønlændernes egen version af ufred, der kommer til at involvere et større antal mennesker, findes i et grønlandsk sagn, der fortæller om 2 drenge, der er oppe at slås. Deres 2 bedstefædre blander sig, og udgangen på denne indblanding bliver, at de hver især slår den andens barnebarn ihjel.

Bopladsen deler sig i 2 partier. Begge bedsteforældre bliver dræbt som hævn. Her kunne historien være endt; men den fortsætter: 'Denne begyndelse gjorde folk vilde og blev årsag til et meningsløst slagteri. Et vanvid ingen kunne forklare havde grebet bofællerne, og de rejste sydover allesammen, flygtende og dræbende, så alle de små bugter, slæderne måtte over, lå fulde af dræbte mennesker ... Og alle de døde lå og tegnede sig sorte mod den hvide is, ganske som sæler, der soler sig på en forårsdag. Hvor længe man slog ihjel, er der ingen der ved; men med et var det, som om man opdagede, at man slet ikke havde noget udestående med dem, man dræbte. Og så holdt man op, sønderknust over den uret, man havde begået...

Knud Rasmussen kommenterer den således: "En enkel og naiv eskimoisk historie om oprindelse til krig - naiv, men dog evig sand, overalt hvor mennesker ihjelslår."

Styrke er vigtig

men den der polemiserer mod en styrkens politik, ønsker ikke svaghed i dens sted.

Styrkens politik må tjene som udgangspunkt for forhandlinger.

(Marion Gräfin Dönhoff i Politiken 12. april 1986)

Hvem er krigsforbryder?

I øjeblikket sidder 116 kvinder og 380 børn i israelske fængsler, og siden 1967 har over 650.000 palæstinensere været fængslet, og endnu flere har været anholdt - og det ud af en befolkning på knap 4 millioner.

Der tales i øjeblikket om en israelsk fange, Gilad Shalit som palæstinenserne har indespærret; medens israelerne har flere end 10.000 fanger.

Hvem giver ordren til krigsforbrydelser - bombardementer - målrettede drab?

Nogen må have dårlig samvittighed!

Er de bange for at blive kaldt krigsforbrydere? Det må være meget nedværdigende for en minister ikke bare at kunne rejse ud. Bare tage på ferie i et andet land.

Hvornår vil historiens dom indhente de israelske ministre?

Læs næste side! ! ! ! ! ! !

Israelsk minister aflyser rejse til Storbritanien

Avi Dichter er efterlyst for krigsforbrydelser, og kunne ikke få diplomatisk immunitet til at holde en tale i London.

Den israelske sikkerhedsminister, Avi Dichter, har aflyst en rejse til England, fordi han risikerer at blive anholdt.

Avi Dichter, der er tidligere chef for den israelske sikkerhedstjeneste, er efterlyst for krigsforbrydelser i forbindelse med et raketangreb i Gaza i 2002. Angrebet var rettet mod et hus, hvor den palæstinensiske Hamas-Ieder Salah Shehadeh, opholdt sig, og udover Hamaslederen og hans livvagt blev 13 civile palæstinensere dræbt, heriblandt flere børn.

Angrebet, der blev beordret af Dichter, da han stod i spidsen for den israelske sikkerhedstjeneste, Shin Bet, blev genstand for voldsom international kritik. Blandt kritikerne var FN's daværende generalsekretær, Kofi Annan, der opfordrede Israel til at overholde folkeretten.

Dichter skulle have holdt en tale ved en sikkerhedskonference i King's College i London, men advarsler fra det israelske udenrigsministerium og justitsministeriet om, at han risikerer anholde/se, fik ministeren ti/ at aflyse rejsen.

Dichter havde anmodet de britiske myndigheder om diplomatisk immunitet, men det kan han kun få, hvis der er tale om en officiel invitation fra den britiske regering.

I henhold til britisk lov kan der rejses tiltale mod personer mistænkt for brud på menneskerettighederne, uanset i hvilket land forbrydelsen har fundet sted.

Loven har tidligere afholdt israelske topfolk fra at rejse til landet, og Dichter er ikke den første israelske embedsmand, der har risikeret anholdelse på britisk jord.

I september 2005 stod britisk politi klar i Heathrow Lufthavn til at anholde den pensionerede israelske general Doron Almong, for krigsforbrydelser i forbindelse med bombardementer af huse og 'målrettede drab' i Gaza.

De måtte dog vente forgæves.

Flyet landede, men israelske diplomater havde advaret Almong, der blev om bord, indtil flyet lettede og atter satte kursen mod Israel.

I 2006 aflyste både den tidligere hærchef Moshe Ya'alon og den daværende generalstabschef, Dan Halutzen, rejser til London efter advarsler om, at de risikerede anholdelse. Begge mænd var involveret iraketangrebet mod Saleh Shehadeh.

Dichters talsmand Matti Gill forsvarer raketangrebet i Gaza med, at Hamas-lederen var "en ærketerrorist" med et utal af israeleres liv på samvittigheden.

I følge Matti Gill, er sikkerhedsministeren frustreret over situationen:

"Han betragter England som Israels allierede."

(Fra Politiken 9. december 2007).