Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 2008

A Space for Peace

Birgit Arrenakke og jeg var den 15. september i Arbejderens Bogcafé, hvor vi hørte et foruroligende - nærmest skræmmende foredrag af Bruce Gagnon.

Han fortalte om, hvordan United States Space Command planlægger at kunne dominere hele rummet med militæroperationer for at beskytte USA's interesser og investeringer i hele verden.

Og han beskrev, hvor altomfattende USA's oprustning er, og hvor ufattelig mange penge militæret bruger. - Forsvarsbudgettet er i 2008 på mere end 1000 milliarder dollas svarende til ca. halvdelen af hele USAs budget! (Ikke noget under, at landet er ved at gå fallit!)

Bruce Gagnon er koordinator for Global Network Against Weapons & Nuclear Power in Space. I kan læse mere på www.space4peace.org , og I kan låne eller købe en DVD ”A Space 4 Peace”om oprustningen i rummet hos mig (se bagsiden af Køkkenrullen).

Grete Møller

Rummet er allerede en del af dagens krige. 70 procent af de bomber og missiler, der ramte Irak i marts og april måned 2003 var styret fra satellitter.

Bruce Gagnon -
en rejsende imod rumkrig

Bruce Gagnon er en global fredsaktivist.

På to måder.

Han kæmper en daglig kamp - vedholdende år efter år - for at gøre mennesker i hele verden opmærksom på den katastrofe, som kaprustning og våbenkapløb er for menneskeheden.

Og så er det en særlig global del af oprustningen, som han fokuserer på; nemlig kaprustningen i rummet.

Den er kun så småt kommet i gang, og han tror på, at vi kan stoppe den... eller rettere han insisterer på, at det er helt afgørende, at vi stopper det.

- Vi står i et historisk øjeblik, siger Bruce Gagnon, da han besøger Arbejderen for at fortælle om sit arbejde. Vi kan stoppe rustningskapløbet i rummet, som truer vores sikkerhed og som dramatisk truer vores sociale velfærd.

- Vi kan ikke både få smør og våben!

Det er sådan en sætning der fæstner sig, og han er en trænet agitator, der har øver sætningerne ved talrige foredrag og interviews. Senest har han været foredragsholder på seminarer i Malmö under Europas Sociale Forum.

Det er derfor den amerikanske fredsaktivist er i Skandinavien.

- De fleste har hørt om den rumstation, som er ved at blive bygget. Den blev i sin tid budgetteret til at koste ti milliarder dollars. I dag er der brugt over 100 milliarder dollars på den og den er ikke færdig endnu.

- Alle rumprojekter er til 'dual use' - altså både civilt og militært brug - og alle rumprojekter overskrider deres budgetter med mindst 200 eller 300 procent.

Den påbegyndte oprustning af rummet vil blive det mest bekostelige projekt, som menneskeheden nogensinde har lagt ryg til, advarer Bruce Gagnon.

Han har studeret militariseringen af rummet i over 20 år, og ved rigtig meget.

Men hvordan kom han i gang med det?

- Jeg har en fortid som officer i luftvåbnet. Det var under Vietnam-krigen. Ja, jeg kom aldrig til Vietnam, tilføjer han.

Han husker næsten på klokkeslættet, hvornår arbejdet mod militariseringen af rummet blev hans livsopgave:

- Det var i 1982. Jeg boede på det tidspunkt i Florida, tæt på NASA`s rumstation. Den 12. juni 1982 sad jeg og så en tv-udsendelse om en kæmpe demonstration i New York imod udstationeringen i Europa af de nye Pershing og Cruise missiler.

- Der var over en million mennesker på gaden.

- Nyhedsudsendelsen skiftede så til et interview med daværende generalløjtnant Daniel Graham, som var leder af præsident Reagans stjernekrigsprogram. Journalisten spurgte Graham, om det ikke gjorde indtryk på ham, at en million mennesker gik på gaden for at protestere mod de interkontinentale ballistiske missiler.

Men nej svarede Daniel Graham. Han syntes tværtimod, at det var fantastisk, at amerikanerne var helt fokuseret på Pershing og Cruise-missiler.

- Imens så er vi på vej ud i rummet med de nye våben, sagde stjernekrigschefen.

Denne konstatering med al sin galskab og arrogance blev en øjenåbner for Bruce Gagnon, og siden har han koncentreret sin indsats på dette felt.

Ingen nørd

Men han er ingenlunde en verdensfjern nørd, der ikke forholder sig til andet. Han deltager også i kampagnerne mod Afghanistan og Irak-krigene, og han er engageret i international solidaritet og sociale bevægelse: Men han har gjort det til sin hovedopgave at udvikle Globalt Netværk imod Våben og Atomkraft i Rummet - eller 'Global Network', som det hedder i daglig tale.

Han medgiver, at det kan være svært at forstå vigtigheden, men han har et par argumenter og oplysninger, som er en eftertanke værd:

- 70 procent af de bomber og missiler, der ramte Irak i marts og april måned 2003 under kampagnen 'Shock and Awe' var styret fra satellitter i rummet.

Stjernekrigen er en realitet i dag.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, går naturligvis ikke bredt ud med oplysninger om deres militærstrategiske planer, men på den anden side er de heller ikke hemmelige. Hvis man som Bruce Gagnon vil følge med, så er der adgang til det.

- Det er vigtigt at forstå, at Pentagons mål er, hvad de kalder 'full spectrum dominance'. De vil kontrollere landjorden med deres moderne udrustede hær. De vil kontrollere havene med deres atombevæbnede ubåde og andre flådefartøjer, og de vil kontrollere luftrummet med deres luftvåben.

- Og så vil de kontrollere rummet med deres rumvåben - og Jorden fra rummet.

Han bladrer i et af sine hefter, og sætter den gule tusch på en sætning, som han læser højt mens han understreger den med sin pen:

'Kontrol med rummet består i evnen til at sikre adgang til rummet, friheden til at operere i rummet samt evnen til at nægte andre adgang til at bruge rummet, hvis det bliver nødvendigt'.

Pentagon vil have kontrollen så fuldstændigt, at de kan forhindre andre stater i at benytte rummet. Det står sort på hvidt i forsvarsministeriet egne publikationer, som kun de færreste læser. Men Bruce Gagnon gør!

Chefen for USA`s luftvåben har formuleret et strategipapir 'Vision for år 2020'.

Dette dokument omfatter en lang række skræmmende tekniske projekter - herunder utrolige våben som laserbevæbnede satellitter, der kan sende en stråle energi mod et hus, en kampvognsstyrke eller et iranske atomkraftværk eller en anden satellit og smelte det ned.

Kommer til at virke

- Jeg hører tit folk sige; arh tag det nu roligt. De får det aldrig til at virke - missilskjoldet eller andre nye våbentyper. Men det er en helt uholdbar konklusion, advarer Bruce Gagnon.

- De sætter ti, tyve eller flere projekter i gang, og nogle af dem lykkes før eller siden, påpeger han.

Og ud over at det er livsfarligt i sig selv, så vender Bruce Gagnon tilbage til sin indledende pointe: Det er enten smør eller våben. Vi kan ikke få begge dele, og deres projekter koster uhyrlige summer.

- Når jeg har fortalt om Pentagons planer om at militarisere rummet og og understreget, hvor vigtigt det er at kæmpe imod det, så tager mine tilhørere sig ofte til hovedet og siger; jamen Bruce, Bruce, Bruce. Det kan godt ske du har ret. Men vil du så have vi skal holde op med at arbejde i fagforeningen? Vil du så have vi skal stoppe arbejdet mod krigen i Irak? Vil du så have vi skal holde op med at lave kampagner for vedvarende energi?

- Nej siger jeg. Det skal I ikke. I skal netop fortsætte med at kræve højere løn, bedre undervisning, bedre offentlig sundhedsvæsen, flere penge til offentlig velfærd.

Det med smør og våben gælder nemlig begge veje. Hvis vi insisterer på, at vi vil have 'smør' så kan de ikke få de våben, som de drømmer om.

Men han vil gerne have, at 'vi væver vores kampe sammen' - denne rejsende i modstand mod militarisering af rummet.

Læs mere på www.space4peace.org

Beskæmmende

Skrevet af Lasse Ellegaard

I 2002, DA DANMARK havde EU-formandsskabet, osede udenrigsminister Per Stig Møller af stolthed over sin andel i dannelsen af 'Kvartetten', en diplomatisk elitestyrke bestående af nålestribede jakkesæt fra Rusland, FN, EU og USA, der fik i opdrag at etablere en 'køreplan for fred' i Mellemøsten.

Per Stig Møller var entusiastisk. Dette var aktivistisk udenrigspolitik lige efter hans pibehoved, og som den første i 'Kvartetten' rejste han til Jerusalem for at kickstarte 'køre­planen'. Han blev modtaget med passende pomp i Ramallah, hvor Yasser Arafat havde fundet et dansk flag frem til lejligheden, hvorimod Ariel Sharon, nøjedes med at telefonere til et vagtskur ved udkørslen fra Arafats hjemmestyrereservat.

Denne 'afsnubning', som en ydmygelse kaldes i diplomatiet, varslede, hvor seriøst den israelske ledelse tog 'Kvartetten', og næppe var den danske minister og EU-formand rejst hjem, før Sharon iværksatte sin egen køreplan for kampvogne. Vestbredden blev invaderet, og Arafat blev gidsel i sit eget kontor. Siden har rutenettet været op ad bakke. Eller nedad mod afgrunden, om man vil.

'KVARTETTEN' MØDES i dag i New York for at drøfte køre­planens fremtid. Hvis den da har en fremtid, for på diplomaternes bord ligger en rapport fra 21 hjælpe­organisationer i området, der beskriver israelernes konsekvente obstruktion af alle tiltag for etablering af et holdbart grundlag for en fredsaftale med palæstinenserne.

Rapporten gider ikke opregne alle svinkeærinder og sammenbrud siden 2002, men går tilbage til 'Kvartettens' møde i Berlin i juni, hvor den indskærpede et "hastende behov for mere synlige fremskridt på landjorden, der kan skabe tillid og støtte op om de forhandlinger, der indledtes i Annapolis" (hvor præsident George W. Bush i november sidste år bebudede en revitalisering af 'køreplanen').

De tre vigtigste 'synlige fremskridt', 'Kvartetten' aftalte med Israel på Annapolis-mødet i november 2007, var:

-Stop for udvidelse af jødiske bosættelser i de besatte områder og i det annekterede Østjerusalem.-Lempelse af de militære afspærringer, der forhindrer palæstinenserne i at bevæge sig frit i deres eget område.-Afvikling af blokaden mod Gaza.

REALITETERNE PÅ landjorden er: Israel har siden juni godkendt 2.550 nye bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem.

Antallet af checkpoints er øget fra 561 til 609 siden Annapolis.

Siden en aftale fra 2005 om gradvis afvikling af checkpoints blev indgået, er antallet af 'fysiske forhindringer' øget med 233 - siden april har Israel nedlagt nogle få kontrolsteder, men ingen nær 'den grønne linje' og muren/barrieren, der er opført på palæstinensisk område.

Gaza er, trods en vaklende våbenhvile med Hamas, stadig underlagt en fysisk blokade, der medfører underernæring, ubehandlede syge og mangel på fornødenheder som el og brændstof. Godt halvdelen af de 3,7 mio. palæstinensere er børn, og godt 57 pct. lever under fattigdomsgrænsen.

ISRAEL PÅKALDER sig den legitime ret til at beskytte sine borgere mod terror som årsag til en brutal fremfærd, der omfatter tyveri af landområder, bosætteroverfald på landsbyer, afbrænding af afgrøder, forgiftning af brønde. Palæsti­nensernes legitime ret til modstand mod denne kriminalitet kaldes terrorisme.

Bundlinjen er imidlertid, at Israels legitime ret til selvforsvar konsekvent underminerer 'Kvartettens anbefalinger, der f.eks. kunne skabe palæstinensisk vilje til samarbejde om terrorbekæmpelse.

'Kvartetten' har derfor intet udrettet. Som det hedder i rapporten: "I de fem vigtigste af 10 områder, som 'Kvartetten' har taget op, er der ikke sket fremskridt, i nogle områder er der tale om forværring."

NÅR ISRAEL KAN slippe afsted med at ignorere 'Kvartettens' på papiret magtfuldhed, skyldes det, at USA er projektets trojanske hest. I USA lægger ingen politiker sig ud med Israel.

Da Bush senior gjorde det i 1991 - man husker stadig hans udenrigsminister, James Baker, der meddelte Yitzhak Shamir sit telefonnummer i Washington - tabte han valget året efter til Bill Clinton. Intet tyder på, at John McCain og Barack Obama har lyst til at tabe et valg.

Så palæstinenserne må nok imødese, at de heller ikke fremover vil kunne regne med 'Kvartetten'. Eller for den sags skyld med Per Stig Møller.

Drabet på Rachel Corries skulle skjules

Den 16. marts 2003 kørte en israelsk soldat og hans kaptajn hen over Rachel med en ni ton tung Caterpillarbulldozer.

Hun stod ubevæbnet og tydeligt synlig i en selvlysende orange vest, mens hun forsøgte at beskytte et palæstinensisk hjem, der var dømt til at blive smadret af den israelske hær.

Artiklen om drabet på Rachel og 259.000.000 andre artikler om ethvert tænkeligt emne kan man finde på Wikipedia.

Det er et leksikon for internetbrugere verden over og en model for kollektive projekter. Åbenhed og ærlighed er blandt Wikipedias principper. Alle og enhver kan skrive og redigere artikler; men Wikipedia har strikse retningslinier for proce­durer omkring ansvarlighed for at hindre misinformation. På grund af disse forholdsregler har artikler om den israelsk-palæstinensiske konflikt stort set været veldokumenterede, nyttige og objektive indtil et

Zionistisk angreb på netleksikon

I april i år kunne den palæstinensiske netavis Electronic Intifada afsløre, at pro-israelske kræfter havde igangsat en plan or at manipulere informationerne på internet-leksikonet Wikipedia

Formålet er at omskrive den palæstinensiske historie, offentliggøre grov propaganda, som om det er fakta. Gruppen vil overtage Wikipedias administrativt for at sikre sig, at disse ændringer enten går ubemærket hen, eller at der ikke protesteres mod dem.

Gruppen kaldte sig CAMERA (Comitéen for korrekt oplysning om Mellemøsten i USA) og efterlyste "frivillige, der kunne fungere som "redaktører" til at sikre, at Israel-relaterede artikler på Wikipedia blev holdt fri for fordomme og fejl samt indeholdt de nødvendige fakta og sammenhænge." Gruppen arbejdede med hemmelighedskræmmeri og forvanskninger. F.eks blev CAMERAs redaktørerrådet til: "af indlysende årsager, at undgå at vælge et brugernavn, der identificerer dig som pro-israelsk, eller som kan afsløre dit rigtige navn for andre."

Således blev oplysningerne om Rachels død "redigeret" af folk fra CAMERA. Som resultat af dette og andre redigeringer er CAMERAs folk blevet afsløret og virkelige opgør har fundet sted. (Uddrag fra artikel i Arbejderen 27/8 2008).

Hos Europæisk Fredsaktion i Malmø

Indtryk fra deltagelse i Europæisk Fredsaktions aktiviteter i Malmø - skrevet af Aldrig Mere Krigs repræsentanter, Ulla Røder og Arne Hansen, som deltog d. 18-20 september 2008.

Den første aften i Malmø ,torsdag d. 19. september deltog Arne i en workshop om Natos stigende indflydelse og militari­seringen af EU. Indleder var fredsforsker Jan Øberg. EU udvikler sig mere og mere aggressivt og Nato involverer de europæiske lande. Ray Street formand for den britiske kampagne mod atomvåben holdt et foredrag om NATO’s fælles kommando strukturer og bortforklaringer af interventionerne.

Uden en våbenindustri til at score kassen og forsyne NATO med våben ville NATO’s krigsfærd hurtigt ophøre. Derfor var der fredag formiddag en aktion mod våbenfabrikanten Aimpoint, der producerer laserkikkertsigter til geværer til blandt mange andre den amerikanske hær. 120 demonstranter mødte op til en fredelig demonstration, hvor 7 blev anholdt kortvarig for at hoppe over porten med et banner hvor der stod ”Krige starter i Europa – lad os også stoppe dem herfra”. Anna fra det svenske fredsnetværk, OFOG, der har organiseret det Europæiske Freds Forum, holdt tale. Senere lagde demonstranterne sig på jorden som ”dræbte” i en såkaldt ’die-in’, mens et skilt foran Aimpoint, der producerer laser­kikkertsigter, meddelte: ”Produceret i Malmø – drab i Irak”.

Her nedenfor kan man se billeder fra aktionen mod våbenfabrikken Aimpoint, Malmø:

http://www.arnehansen.net/080925omEPAimalmoe.htm

Fredag eftermiddagen var der workshop om ikkevoldsbevægelser, som blev ledet af Markus Armstrong, fra Turning the Tide, også en velkendt aktivist fra den britiske Trident Ploughshares bevægelse, samt Andreas Speck fra War Resisters International. På workshoppen blev gennemgået en 8 trins model for succesfulde sociale bevægelser, og deltagerne skulle vælge mellem 4 forskellige aktivistroller.

Ulla Røder var med fra fredag aften under et oplæg omkring NATO anskuet fra forskellige landes vinkel. Der blev opfordret til at mødes i Stuttgart den 4. – 5. oktober for at forberede massive protester mod NATO i forbindelse med NATO’s 60 års eksistens i foråret 2009. Nato vil fejre dette i en EUparlaments bygning, hvilket mildt sagt antyder, hvor vi er på vej hen, og hvorfor der skal protesteres nu.

Lørdag fortalte formanden for Det globale Netværk mod Atomkraft og våben i rummet, Bruce Gagnon, om USA's vidt fremskredne militarisering af rummet. Således bruges de amerikanske luftbombardementer i Afghanistan som prøve­kørsel af stjernekrigsprojektets satellitstyring af præcisions­bombning. Det har så igen medført drab på mange afghanske og nu pakistanske civile forsøgskaniner.

I øvrigt var USA ved at bygge 7 permanente jordbaser baser i Afghanistan som led i stjernekrigsprojektets omringning af Rusland og Kina for at opnå evne til at slå ”fjenden ud” allerede under den første atomvåbenbaserede angrebsbølge .

Også opstillingen af amerikanske radarer i Tjekkiet og raketter i Polen var en del af stjernekrigsprojektets 1. Slags-strategi imod Rusland og Kina m.fl. Idet det så markedsførte ”missilforsvar” for at få de europæiske landes politiske og økonomiske støtte, altså ikke ville kunne stoppe en angrebsbølge af russiske raketter, men højest kunne opfange nogle af de raketter som Rusland måtte have tilbage efter et amerikansk førsteslagsangreb med atomvåben .

Meget apropos den nuværende finanskrise i USA så mente Bruce Gagnon, at USA's regering satsede på at kompensere sin faldende globale økonomiske magt med at bruge sit militære forspring til at udbygge stjernekrigsberedskabet til at kunne true alle på kloden med et angreb, hvis ikke USA fik sin vilje i kampen om verdens ressourcer.

Når der var så uforståelig ringe offentlig kritisk debat om stjernekrigsprojektet, så skyldtes det bl.a. den militære rumforskning og oprustning i rummet kunne foregå i ly af at al rumteknologisk forskning og produktion havde både et markedsført civilt og et skjult militært formål, som tilsammen kunne give våbenfabrikanterne en rigelig profit. Og så kan man som tilhører nemt lade tankerne gå tilbage til f. eks våbenfabrikken Aimpoint som Den Europiske Fredsaktion havde demonstreret i mod dagen før.

Lørdag d. 20. September var det en oplevelse at være med i det store demonstrationstog igennem Malmø med over 10.000 deltagere fra det meste af jordkloden.

Læs mere om European Peace Action:
www.europeanpeaceaction.org og

http://www.ofog.org

Mere om forberedelseskonferencen i Stuttgart:

http://www.marienheim-stuttgart.de/vorlagen/Wegbeschreibung.pdf

Med venlig hilsen fra Malmø fra de 2 repræsentanter fra Aldrig mere Krig

Ulla Røder (bur200854@gmail.com ) og Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn

Besteforældre for asyl

Mel:Clementine

Hvem er de som godt vil flygte
og forlade hus og hjem
hvis der intet var at frygte
kun en fremtid der er slem?
               Vi har børnebørn og står her
               og vi undres hånd i hånd
               spør og spør minister Birte
               er det virklig LOVENS ÅND?

De som blir her bryder LOVEN
de skal hjem til vold og krig!
Den som ikke fatter angsten
er berøvet fantasi.
               Vi har børnebørn og står her
               og vi undres hånd i hånd
               spør og spør minister Birte
               er det virklig LOVENS ÅND?

Isoleret i et center
uden vished, uden håb.
Man ku ønske Folketinget
hørte deres tavse råb.
               Vi har børnebørn og står her
               og vi undres hånd i hånd
               spør og spør minister Birte
               er det virklig LOVENS ÅND?

Bagved Borgens tykke mure
fjernt fra liv og virklighed
ser de ikke dem, der drømmer
om et sted, hvor der er fred.
               Vi har børnebørn og står her
               og vi undres hånd i hånd
               spør og spør minister Birte
               er det virklig LOVENS ÅND?

2. oktober Gandhis fødselsdag

af Holger Terp
redaktør
Det danske Fredsakademi

Den indiske politiker Mahatma Gandhi (1869-1948) var en af de vigtigste personligheder i det tyvende århundrede i spørgsmålet om frigørelse fra imperialisme.

Det danske fredsakademi har derfor publiceret en række værker af og om Gandhi på både dansk og engelsk til belysning af Gandhi og hans samtid.

De danske værker er først og fremmest den samlede selvbiografi 'Mine forsøg med sandheden', der ikke før har været udgivet i sin helhed på dansk, samt antologien 'Det unge Indien', der er en nyoversættelse af en udgave fra 1920`erne Begge værker er rigt illustreret og annoteret af Holger Terp.

På engelsk har Fredsakademiet udgivet antologien 'Friends of Gandhi', der er redigeret af den indiske professor E. S. Reddy, forhenværende chef for FN`s Apartheidkontor og Holger Terp. Denne antologi dokumenterer for første gang al kendt korrespondance mellem Gandhi og missionærerne Ester Færing og Anne Marie Petersen samt Ellen Hørup, Viggo Hørups datter.

Det fremgår af denne antologi, at Gandhi hverken var pacifist eller antiimperialist i begyndelsen af 1920`erne!

Sidst men ikke mindst har Fredsakademiet udgivet en cd-rom som et iso-billede med 34 Gandhi-bøger, som i detaljer beskriver Gandhis liv og virke frem til slutningen af Første Verdenskrig. I disse bøger kan man læse om den britiske imperialisme i Indien og Sydafrika, udplyndringen af landene og befolkningerne, overgrebene, massakrerne og censuren.

For første gang er det muligt ved hjælp af primære kildedokumenter at skabe sig en forståelse af den indiske historie og politiske udvikling i denne periode, herunder den indiske nationalkongres tidlige historie, Gandhis og andre politikeres rolle i partiet, borgerrettighedsbevægelsens historie, samt de tidlige forsøg på at formulere og gennemføre en effektiv modstand mod, hvad der dengang var verdens stærkeste militære stormagt.

Denne modstand kunne kun være effektiv, fordi den blev baseret på ikkevoldelige strategier og principper.

Links:

Mine forsøg med sandheden BD 1,

http://www.fredsakademiet.dk/library/gandhi_selvbiografi.pdf

Mine forsøg med sandheden BD 2,

http://www.fredsakademiet.dk/library/gandhi_selvbiografi_2.pd

Friends of Gandhi

http://www.fredsakademiet.dk/library/nordic/friends.pdf

Det unge Indien

http://www.fredsakademiet.dk/library/unge_indien.pdf

CD-rom

http://www.fredsakademiet.dk/faquk.htm

Artiklen er publiceret på www.arbejderen.dk 25.9.2008

USA er afhængig af krig

Obama giver vælgerne mulighed for at vælge andre krige, men præsidentvalget giver ingen mulighed for at vælge krigene fra

I forbindelse med krigen og krisen omkring Georgien og Sydossetien kom der en række analyser frem om Vestens forhold til Eurasien; altså den olierige region, som strækker sig fra Østeuropa hen over Sortehavet til et stykke øst for Det Kaspiske Hav.

Det er et olie- og gasdepot, som er et afgørende supplement til olien i Mellemøsten, faktisk et muligt alternativ og regionen er af militærstrategisk betydning, da det grænser op til Rusland i nord, Kina i øst og Indien, Iran med flere lande i syd.

Under tidligere demokratiske regeringer i USA har US-imperialismen haft et voksende fokus på Eurasien. Men med den magtfulde pro-israelske blok i det republikanske parti er fokus i høj grad blevet forrykket til Mellemøsten. Hvis Barack Obama vinder præsidentvalget i USA, er der udsigt til, at fokus igen vil skifte med større vægt på Eurasien. Bag Obamas udenrigspolitiske strategier står personer som Brzezinski, Albright og Holbrooke, og de er stærke fortalere for, at USA skal koncentrere sig om at få kontrol med Eurasien - både af energimæssige og militær­strategiske årsager, påpeger Mike Whitney i en analyse. Han slutter med at konstatere, at Obama giver de amerikanske vælgere muligheden for at vælge andre krige, men præsidentvalget giver ikke mulighed for at vælge krigene fra.

Det er en konklusion, som historien kan bekræfte, og som enhver nøgtern analyse understøtter. På den baggrund er det mildt sagt begrædeligt, når den danske oppositions­leder Helle Thorning-Schmidt under sit besøg i USA appellerer om et stærkt globalt lederskab fra USA`s side. Hvilke krige er det S-lederen foretrækker?

Den amerikanske krigsmodstander og modstander af militarisering af rummet, Bruce Gagnon, deler opfattelsen af, at USA er afhængig af krig.

Under sit besøg på Europas Sociale Forum og på Arbejderen påpegede han, at nok vil det være muligt at valget og den politiske udvikling i USA fører til en afslutning af krigen i Irak og måske Afghanistan. Men inden for et års tid vil USA være nødt til at indlede en ny krig. Sådan er USA`s økonomi skruet sammen.

Når op mod halvdelen af den amerikanske økonomi og produktion er i hænderne på militarister og når den største eksportvare er våben, så er det vel klart, at det bedste salgsfremstød er krig, lyder Bruce Gagnons uomgængelige logik.

Helle Thorning-Schmidt [er] i USA i anledning af valget. Vi opfordrer hende til at lytte godt efter og tage notater når Rusland og Kina med støtte fra næsten hele verden om få dage genfremsætter et gammelt forslag i FN om at vedtage en ny traktat, der forbyder våben i rummet. Arbejderen sætter en flaske Cuba-rom på, at forslaget igen i år bliver mødt med et nej fra USA. Vi er klar til et væddemål.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, som også redigerer nummer 8. Materiale hertil skal helst være os i hænde senest mandag 3. november 2008.