Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 2008

Denne artikel var publiceret på www.arbedjeren.dk
9. oktober 2008

Ingen krise i våbenindustrien

USA står i dag for over 50 procent af al våbensalg. Bush-administrationen efterlader ordrebøgerne fulde hos rustningsindustrien

Den amerikanske våbenindustri er ikke i krise. De amerikanske forsvarsbudgetter vokser med astronomiske beløb fra år til år og salg af våben til udlandet vokser tilsvarende eller mere.

I indeværende år er der underskrevet salgsaftaler mellem amerikanske våbenproducenter og udenlandske regeringer til en værdi af 32 milliarder dollars. Det skal sammenlignes med, at det samlede salg i 2005 var på 12 milliarder dollars.

Til de 32 milliarder dollars skal lægges en indtægt på hele 96 milliarder dollars for ammunition, vedligeholdelse og service på de mange våben og våbensystemer samt licensbetaling fra producenter, som fremstiller amerikanske våben og militærudstyr i andre lande.

Dette beløb er vokset fra 58 millioner i 2005.

Sammenlagt er USA`s eksport af våben samt militært udstyr og service altså vokset fra 70 milliarder dollars i 2005 til 128 milliarder i indeværende år.

Tallene fremgår af en artikel i The New York Times.

Der bliver indgået kontrakter, som rækker flere år frem i tiden, så 'effektuering af ordrer, som nu er afgivet vil fortsætte i årevis. Måske bliver det en varig arv efter præsident Bush', skriver avisen.

Det er i høj grad Mellemøsten og især Irak, som aftager de mange våben. Over en årrække vil USA forsyne Irak med våben for hele 34 milliarder dollars og tage sig betalt med olieindtægter.

Israel og Egypten er to store faste aftagere af våben fra USA, men der kommer også nye kunder i forretningen.

Blandt dem er lande som Argentina, Asserbajdsjan, Brasilien, Georgien, Indien, Marokko og Pakistan. Flere af disse lande gjorde tidligere deres våbenindkøb i Moskva, men er over de senere år gået over til amerikanske våbensystemer.

New York Times mener, at USA`s krige, har fungeret som et 'demonstrations-rum':

'Salget bliver også drevet frem derved, at lande bliver presset til at tilslutte sig den eksklusive klub af lande, hvis våbenarsenaler omfatter laserguidede missiler og anden kostbar amerikansk teknologi, som USA har præsenteret i forbindelse med invasionerne af Irak og Afghanistan', skriver New York Times.

USA`s andel af det globale våbensalg var i 2000 på 40 procent. I 2006 lå det på 52 procent. I dag er det markant højere. Rusland er verdens nummer to i våbensalg. Landet tegnede sig i 2006 for 21 procent.

Det kan i øvrigt anbefales at gå ind på denne webside og få en lidt anden version af de nyheder, vi ellers får serveret af andre medier).

Israelske og Palæstinensiske NGO
organisationers bidrag til freds-
og forsoningsprocessen.

Som optakt til Folketingets senere høring om Israel/Palæstina konflikten afholdt Mandela Center og FN forbundet og Politiken den l. november 2008 en konference i Bella Centret.

Der var over 150 tilhørere, bl.a. undertegnede og 7 andre kvinder fra Human Rights March, Kvinder i Dialog, Palæstina-Israel-Danmark.

Blandt oplægsholderne var Mogens Lykketoft og Margrethe Vestager samt 2 palæstinensiske og 2 israelske NGO repræsentanter.

Der var ret stor enighed om, at forholdene på Vestbredden blev værre og værre dag for dag, og at situationen i Gaza nærmest var desperat. Men man var ikke enige om, hvad der skulle til for at løse konflikten - man var heller ikke enige om, hvad målet er! Er det ikke længere muligt at oprette en Palæstinensisk stat? Er en forening af Palæstina og Israel i én demokratisk, ikke-religiøs stat løningen?

Grete Møller

Nedenfor er en artikel om konferencen publiceret i
Arbejderen d. 5. november 2008.

Frihedskamp, fred og forsoning

Seminar om forsoning mellem Palæstina og Israel kom blandt andet til at dreje sig om EU`s støtte til Israel

Der var ikke meget forso­ning lørdag i Bella Centeret i København, da en række danske politikere, palæsti­nensiske og israelske græs­rødder mødtes med en fyldt sal af spørgelystne danske­re.

Det var tydeligt, at mange i salen først mente, at der kan blive tale om forsoning i Palæstina-Israel, når selve konflikten er løst - når Israel først trækker sig ud af Vestbredden og løfter jernringen om Gaza.

- Jamen, hvad krav vil I dog stille til Israel, der er den stærke part i slagsmålet?

Det sprøgsmål stillede en tilhører til panelet, som bestod af politikerne Mogens Lykketoft (S), Margrethe Vestager (R) samt Thomas Anker Christensen fra Udenrigsministeriet og universitetsadjunkt Jacob Feldt.

De var inviteret af Mandela Centeret til at debattere problemet Israel-Palæstina de eventuelle muligheder for fred og forsoning mellem parterne, som optakt til en senere høring i Folketinget. Konkret skulle de forholde sig til Danmarks og EU`s bidrag til etablering af fred og forsoning.

EU og Israel

Men frustrationen lyste stadig ud af den kvindelige spørger ved mikrofonen i det blå auditorium på førstesalen af det altid pulserende Bella Center på Amager. Så svarede Mogens Lykketoft.

- Israel skal indstille angrebene, anerkende aftalerne, stoppe besættelsen. Og så skal blandt andet Hamas anerkende Israel, sagde Lykketoft, Socialdemokraternes udenrigspolitisk ordfører.

Men flere i salen efterlyste konkrete skridt, der kan tvinge den stærke part, Israel, til en fred. Selvom især Mogens Lykketoft fik ros for sin skarpere kritik af Israel.

- EU er i dette øjeblik ved at opgradere associeringsaftalen med Israel. Hvad vil I gøre ved det, spurgte Søs Nissen, bestyrelsesmedlem i Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening. Også Pernille Frahm, medlem af Folketinget for SF, ville vide, hvorfor EU dog tager et sådant skridt for at belønne Israel, der i stedet burde presses.

En anden spørger ville mere konkret vide, hvad Lykketoft vil sige til den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet om EU-Israel-associeringsaftalen, som palæstinensere kalder en 'halv optagelse af Israel i EU`s indre marked.'

- Jeg ville sige til medlemmerne af gruppen i EU-parlamentet, at de skulle kræve, at der i associeringsaftalen bliver skrevet en klausul ind om menneskerettigheder, svarede Lykketoft og hentydede til, at Israel overtræder menneskerettigheder dagligt i de besatte områder.

Han meddelte herefter, at han ikke var ekspert i associeringsaftalen. Det samme gjorde Margrethe Vestager.

I den foreløbige aftale mellem Israel og EU fra juli i år står der, at møder skal holdes langt oftere, både på udenrigs­ministerniveau, ministerielt niveau i FN-regi, derudover arbejdsgruppemøder, hvor menneskerettigheder, kampen mod terrorisme og samarbejde i multilaterale fora tages op.

Ifølge teksten skal Israel tilknyttes EU-institutioner inden for især beskæftigelse og eksempelvis arbejdet imod diskrimination. På handelsområdet kommer Israel, efter eget ønske, meget tættere på EU`s indre marked.

Ikke kun Israel

Thomas Anker Christensen fra Udenrigsministeriet gjorde opmærksom på, at Danmark har associeringsaftaler med en række lande i den arabiske verden og ikke kun med Israel.

Mogens Lykketoft tog tråden op.

- Den danske udenrigsminister holdt under sit besøg i Syrien for nylig møder med oppositionsgrupper, der inderligt opfordrede EU til at udvide associeringsaftalen med Syrien, så der kunne komme en dialog op at stå, sagde socialdemokraternes udenrigsordfører.

Men hvorfor boykotter vi ikke Israel, til de giver efter og trækker sig ud af de besatte områder, ville Irene Clausen fra solidaritetsforeningen Internationalt Forum vide.

Hun mener, at Israel skal boykottes i stil med apartheid-Sydafrika.

- Boykot virker ikke, det gør den ikke, slog Mogens Lykketoft fast.

- Man kan ikke uden videre sammenligne den måde Sydafrika behandlede det sorte flertal, og så den måde Israel behandler palæstinenserne, tilføjede han til en del rumlen i salen, hvor mange Palæstina-venner rystede på hovedet og sukkede opgivende. Andre tilhørere gav politikerne ret, og var skuffede over, at 'spørgsmålene fra salen var så ensidige', som en herre på sjette række hviskede til sin sidemand.

Boykot, ja tak

Men på høringens anden session efter middagen med repræsentanter for palæstinensiske og israelske græsrodsbevægelser, tog begge palæstinensere bladet fra munden og blandede sig i formiddagens tema om EU og Israel.

- Det er meget skuffende, at de danske politikere i panelet er taget videre i deres program for i dag. Nu har vi tålmodigt siddet og lyttet til dem i tre timer - og så vil de ikke lytte på os, sagde Muhammad Jaradat, leder af Badil Ressource Center i Betlehem.

- Vi palæstinensere opfordrer indtrængende til, at I danskere boykotter Israel. Det er en af de bedste måder at presse Israel til at trække sig ud af de besatte områder, sagde lederen af organisationen, der dagligt kæmper for flygtninges ret til at vende hjem.

Ameer Makhoul, leder af den arabiske ngo Ittijah på Vestbredden, var endnu mere direkte.

- Jeg hørte i debatten i formiddags, at Israel ikke er som apartheid-Sydafrika. Jeg vil bare sige; jo, Israel benytter sig af apartheid mod mit folk hver dag på Vestbredden og i Gaza. Israel må og skal boykottes.

- Sanktioner må ramme styret i Tel Aviv hårdt. EU har et ansvar herfor. Men når EU og Vesten blot slår ned på det palæstinensiske samfund som i Gaza under påskud af pres på Hamas, hvorfor så ikke anfægte Israel, spurgte han og klagede over dobbeltstandarder i debatten.

Yariv Oppenheimer, generalsekretær for den israelske fredsbevægelse Peace Now, anerkendt i sit indlæg på konferencen, at Israel må trække sig tilbage fra de besatte områder. Boykot er han dog ikke tilhænger af.

- Folket i mit land frygter, hvad der sker, når et besat område bliver forladt igen. Se bare på Gaza, hvor militære trak sig ud. Her hersker Hamas, raketangreb mod Israel, anarki og kaos. Derfor er mange israelere tøvende, når vi kræver et stop for besættelsen på Vestbredden, sagde israeleren.

Yariv Oppenheimer tog heller ikke godt imod den palæstinensiske paneldeltager Muhammad Jaradats fremtidsvision om en forening af Palæstina og Israel i én demokratisk, ikke-religiøs stat.

- Jeg er bange for, at det vil skabe borgerkrig, det vil anfægte hele ideen med Israel. Vi støtter en løsning med to stater, sluttede han.

Muhammad Jaradat fra Badil Ressource Center gav dog ikke op.

- Jeg drømmer om den dag, hvor jeg kan tage til stranden. Det må jeg ikke i øjeblikket, selvom jeg bor 30 kilometer derfra. Hvorfor må jeg ikke det? Rent faktisk bor 86 procent af jøderne i Israel på kun 14 procent af arealet. der er rigeligt plads til os alle - jøder og palæstinenserne, sagde han og smilede.

Og med smilet kom dagens største ansats til fred og forsoning.

Denne sang er hentet fra Fredsakademiets sangbog på
hjemmesiden www.fredsakademiet.dk

(Tekst: Ebbe Kløvedal Reich)
Melodi: som i Drink to me only with thine Eyes

Den blågrønne gåde, der svæver i rummet
er stedet, hvor livet gror.
Mægtig, afmægtig og rig eller fattig,
vi deler den samme jord.
Hvis det, vi har med,
er retfærd og fred,
vil gåden finde sin løsning.
Mægtig, afmægtig og rig eller fattig,
vi deler den samme jord.

Verden er ung, og ingen kan sige,
hvornår den bliver klog på sig selv.
Livet bliver ved, når vi andre er borte,
medmindre vi slår det ihjel.
Lad frygten dø ud
på venskabets bud
og freden åbne for glæden.
Livet bliver ved, når vi andre er borte,
medmindre vi slår det ihjel.

Verden er ung, og den lever i håbet
om livet, der bare bliver ved.
Freden er ikke fravær af krige,
men livets mangfoldighed.
Når krigen dør ud
på kærligheds bud
og mørket viger for lyset.
Freden er ikke kun fravær af krige,
men livets mangfoldighed.

Publiceret i Arbejderen d. 12. november 2008.

Fordrevet i 1948 og igen i 2008

Søndag morgen kom politiet og satte familien Al-Kurd ud af den bolig, de har levet i siden de for 60 år siden blev fordrevet fra deres daværende hjem

Israelsk politi har sat familien Al-Kurd ud af deres bolig i Østjerusalem. Her har de boet siden 1948. De seneste måneder sammen med internationale fredsvagter, der har forsvaret familien.

Otte fredsvagter fra USA, Canada, Storbritannien og Sverige blev arresteret i forbindelse med udsættelsen søndag morgen.

Der har også været danske fredsvagter hos familien Al-Kurd. To af dem skrev om sagen i Arbejderen den 21. oktober, mens de en periode levede sammen med Fawzie Al-Kurd og hendes mand Muhammed.

- Den israelske regering har nu gjort det den ønskede. Hvorfor kan de ydmyge og nedværdige os på denne måde blot fordi vi er palæstinensere, siger Fawzie Al-Kurd til den britiske avis The Guardian.

Hun og hendes mand blev fordrevet sammen med deres familierne fra hjem i henholdsvis Vestjerusalem og byen Jaffa dengang staten Israel blev oprettet. Med hjælp fra den jordanske regering og FN fik familierne samt over tyve andre familier boliger i Sheikh Jarrah-kvarteret i Østjerusalem. Det er herfra de nu blever smidt ud, fordi en zionistisk organisation påstår, at den ejer jorden, hvor husene ligger.

Det har der været en lang retssag om med modstridende kendelser fra forskellige instanser.

En række regeringer - herunder den amerikanske og den britiske - har forsøgt at forhindre udsættelsen af familien Al-Kurd.

- At smide et ældre ægtepar ud af deres hjem en tidlig morgen er skammeligt, siger FN-manden Chris Gunness.

Også en gruppe jødiske præster forsvarer familiens ret til huset - uanset hvem der ejede jorden før 1948:

- Er der mon nogen af os, der virkeligt ønsker at vende tilbage til en situation, hvor alle ejer det, som de ejede i 1948, spørger Rabbi Arik Ascherman.

Artiklen er publiceret af Arbejderen d. 20. november 2008.

Danskere anholdt i Jerusalem

Dansk kvinde og mand anholdt for at protestere mod Israels udsmidning af ældre palæstinensere fra deres hus

Mens Israels præsident Shimon Peres i går indtog talerstolen i det britiske parlament i London og blev hyldet med dronninge-orden og professortitel, anholdt israelsk politi to danskere, mens de beskyttede et ældre palæstinensisk ægtepar i Jerusalem.

Peres er blevet adlet af dronning Elisabeth og kunne rette på sin hyldestmedalje, da danskerne blev lagt i håndjern og ført til fængslet 'Russian Compound' i det vestlige Jerusalem.

De to danskere, en svensker, en brite og palæstinenser blev med vold fjernet fra et telt, opført 20 meter fra familien al-Kurds hus, erfarer Arbejderen.

Huset i Sheikh Jarrah-kvarteret blev i sidste uge overtaget af israelske bosættere. Huset har været palæstinensernes i 60 år, men ved at forfalske papirer har israelere fået huset.

- Vi protesterede sammen med den gamle hjemløse husmor, Fawzie al-Kurd, i teltet på en grund tæt på huset, men blev fjernet af politiet med vold, siger Lilith Gimbel til Arbejderen over mobiltelefonen.

- Jeg fik blå mærker på armene, men fik at vide, at jeg selv ville blive anklaget for vold mod politiet, tilføjer hun kort efter sin løsladelse i går klokken 14.30.

Hun tror dog ikke at sigtelsen bliver til noget, da hun ikke blev afhørt. Politiet tjekkede kun pasnummer og telefonnummer.

Hændelsen ved teltet blev videofilmet og lægges snart ud på International Solidaritys hjemmeside.
(www.palsolidarity.org)

Tre andre fredsvagter fra Italien, USA og Skotland, der tirsdag blev anholdt for at beskytte palæstinensiske fiskere ud for Gaza, er stadig tilbageholdt. Den ene sultestrejker.

I går samlede en demonstration sig foran det britiske parlament, hvor Shimon Peres holdt tale. Også tirsdag aften demonstrerede briter mod Peres foran universitetet i Oxford, hvor han talte for studenter.

Her fordømte han de britiske akademikeres boykot af Israel i skarpe vendinger, skriver IMEMC.

Siden er dette sket:

Artiklen er publiceret af Arbejderen d. 26. november 2008.

Døde af chok efter at have mistet hus

Ældre palæstinensisk mand fik hjerteanfald efter at være blevet smidt ud af sit hus af israelere

Abu Kamel Al-Kurd er død efter at israelsk politi den 9. november smed ham og familien ud af deres hus i Østjerusalem. Han blev begravet søndag-

61-årige Abu Kamel Al-Kurd og hans kone Fawzie Al-Kurd blev vækket natten til den 9. november af israelsk politi og smidt på gaden. Abu Kamel Al-Kurd fik det hurtigt dårligt og kom på hospitalet. Blodtrykket var for højt, og han blev ramt af et hjerteanfald, skriver International Solidarity Movement (ISM).

Det var anden gang i sit liv, at han er blevet fordrevet. Første gang var fra byen Jaffa, dengang staten Israel blev oprettet i 1948. Med hjælp fra den jordanske regering og FN fik hans familie i 1956 en ny bolig i Sheikh Jarrah-kvarteret i Østjerusalem.

Det er herfra, han blev smidt ud, fordi en zionistisk organisation påstår, at den ejer jorden, hvor huset ligger på.

Zionisterne - der på vegne af jøderne i Israel gør krav på landet Palæstina som territorium for en egen stat for jøder - er nu flyttet helt ind. De gør også krav på 27 andre huse i kvarteret, der ejet af palæstinensere.

Ahmed Ruidi, det palæstinensiske selvstyres specielle minister for Jerusalem, siger til nyhedsbureauet PNN, Palestine News Network.

- Dette er etnisk udrensning. Israelernes plan er at fjerne 50 indbyggere fra 27 huse i Sheikh Jarrah-kvarteret. Oveni vil de fjerne 88 huse i Silwankvarteret.

Ministeren tilføjer, at der allerede er givet tilladelse til at bulldoze 32 huse i landsbyen Issawiya tæt på Jerusalem, mens 55 familier i Al Ashquariyya har fået besked på at flytte.

Indbyggere i 250 huse på Olivenbjerget er ligeledes blevet truet med at blive smidt ud.

EU udtaler i en pressemeddelelse den 10. november, at 'man er dybt bekymret for smadringen af palæstinensiske huse i Østjerusalem.'

»Kontrol med rummet består i evnen til at sikre adgang til rummet, friheden til at operere i rummet samt evnen til at nægte andre adgang til at bruge rummet, hvis det bliver nødvendigt«, skriver Pentagon.

Tegning: Matiz

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen. Birgit Arrenakke fra Valby laver næste nummer, og evt. materiale kan sendes til hende senest onsdag 7. januar 2009