Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 2009

Referat af Kvinder for Freds lands­møde 2009

Søndag 17. maj hos Anita kl. 11.00 til 17.00.

Til stede: Thyra Hansen, Vibeke Aagaard, Grete Møller, Aase Bak Nielsen, Birgit Arrenakke, Anita Petersen, Kirsten Grosen, Christina Bech, Unnilise Paus, Kirsten Jensen og Ulla Røder samt senere Gerd Berlev og Minna.

Referat: Christina Bech.

Dirigent: Grete Møller.

Vi starter med en runde og de forskellige fortalte om hvem de er, hvor længe de har været med, og hvor de er nu i forhold til fredsarbejde:

Vibeke har været med i Kvinder for Fred fra 1980, og er en del af Bedsteforældre for asyl, som mødes foran Konge­lunden hver søndag kl. 14.00-15.00.

Thyra har også været med fra start.

Aase ridsede historisk op, at de engang var 175 kvinder i Aalborg, da de nedlagde sig, var de 12 tilbage og græde­færdige. Nu går hun mest op i hvad der betinger freden og er nået til, det er demokratiet. Demokratiet er ved at blive udhulet, og der skal dialog i stedet for krig.

Birgit er bl.a. med i en af de 3 redaktioner, som laver Køkkenrullen. Hun havde tre indlæg, fortælle at Ullas konto nedlægges, hvilket vi er enige i, og Ulla overdrog restbeløbet på ca. 250,- kr. til KFF. Birgit har medbragt bøger om freden, som vi frit kunne tage, og hun fortalte om og viste et sidste livstegn fra Anni - et væveri, Annie havde vævet på kort før hun døde, i meget smukke farver, og som de efterladte syntes, Birgit skulle have.

Kirsten er med i Human Rights March og ser sig som barn af Retsforbundet og mener den selvtægt, der er dukket op er meget betænkelig. Unnilise skulle skrive Kvindesagens historie til sin norske lærerinde, så der blev hendes interesse for kvindesager vakt, Hun er erklæret anarkist og forstår ikke, hvorfor folk er bange for Kaos, hvilket skulle være godt i henhold til den græske mytologi.

Grete Møller fortalte, at hun lige har været til generalforsamling i Danmarks Fredsråd. Ellers er hun med i Human Rights March - Kvinder i Dialog, der handler om dialog mellem israelske og palæstinensiske kvinder. Så længe Køkkenrullen er der, er Kvinder for Fred der også, mener hun.

Ulla var enig i det med Køkkenrullen. Hun fortalte, at hun er med i Aldrig Mere Krigs bestyrelse som er Danmarks eneste pacifistforening. Diskussionsniveauet der er undergået en forvandling til det bedre, så der hersker en sober tone til møderne nu. I øvrigt burde alle de små fredsgruppers ting koordineres, og det er sådan set det Danmarks Fredsråds opgave er, men de magter det måske ikke.

Så gik vi over til Køkkenrullen:

Alle deltagere i Landsmødet er enige i, at Køkkenrullen er vor livsnerve.

Keller har trykt bladet i mange år, nu trykkes det ovre i Verdenskulturcenteret. Der findes en næsten komplet samling af alle trykte Køkkenruller på cirka 300 stk på Kvindehistorisk Samling i Århus og der er også en komplet samling på nettet – www.kvinderforfred.dk

Foreløbig er det vor webmaster Holger Terp der digitaliserer bladet.

Så blev der aftalt redaktionsmøder for det kommende år: de foregår i de ulige måneder, således at Køkkenrullen kan udkomme i de lige måneder.

Vesterbro klarer juni og august – Grete, Anita og Vibeke.

Roskilde tager oktober og december – Aase og Kirsten, og Valby tager februar og april – Birgit og Christina.

Hvor er kvinder for fred, var næste punkt.

Unnilise foreslog fælles kvindetræf. Ulla fortalte om to kvinder i Kiruna som ene to havde fået en fredslejr op at stå.

Kirsten havde været ude i Ungdomshuset og prøve at få fat i de unge og snakke om fredelige demonstrationer og ikke-vold, Ulla fortalte i den forbindelse om sine erfaringer med en fredsworkshop med de unge. Det er en lille gruppe af unge i Ungdomshuset og Folkets Hus der saboterer ikke-voldsmetoder. Aase har haft gode erfaringer ved topmødet 2002, hvor samarbejde og dialog mellem bevægelserne og politiet inden mødet resulterede i fravær af vold. Hun kunne igen prøve at kontakte andre organisationer omkring det op til klimatopmødet, for der er fare for, det bliver volden der hersker. Vi aftalte, at Aase og Kirsten sender ud for Kvinder for Fred om at lave et fredsnetværk imod vold ved demonstrationerne ved klimatopmødet i december. Det blev nævnt, at det typisk også har været folk fra fag­bevægelsen, der har stillet op som buffere ved store demonstrationer.

Så var der frokostpause.

Efter frokost kom Gerd Berlev fra Valby og sydvest mod krig og deltager i forberedelsesgruppen for Fredsfestival 2009 og fortalte om Fredsfestivallen i Sydhavnen søndag den 12. september fra 11 til 24. Der bliver paneldebat, underholdning og mulighed for boder og mindre workshops. Birgit Arrenakke går til møde som repræsentant for Kvinder for Fred om Fredsfestivalen i Sydhavnen.

Økonomi:

Regnskabet blev fremlagt af Anita Petersen og godkendt af forsamlingen.

Informationer:

Fredsakademiets hjemmeside er
http://www.fredsakademiet.dk

Så var der nyt om Verdensmarchen for fred.
Registreringsformularer ligger på hjemmesiden nu: www.verdensmarch.dk
Der er dansk koordinator, som holder ugentlige møder med interesserede.

Arne Hansen vil lave et telefoninterview om Kvinder for Fred. Grete blev valgt til opgaven.

Eventuelt:

På den officielle nye hyldningsdag for faldne danske sol­dater, vil der blive foretaget en parallel anden form for flaghejsning af flag på halv. Aldrig Mere Krig bruger Dannebrogsflag, men andre grupper kan bare bruge andre former for flag.

Jødehadet stortrives

Udsatte: Jødehadet er stadigt massivt i flere arabiske lande, senest illustreret af Irans præsident, Mahmoud Ahmadine­jad, ved FN’s racismekonference i Genève. Men der er også en stigning i jødehadet i flere europæiske lande.

Dette er uddrag af en artikel er skrevet af Sanne Gram, Jyllands-Postens korrespondent og stod at læse i avisen søndag den 26. april 2009.

Beirut

I centrum af Beirut står synagogen Maghen Abraham som symbolet på jødernes tilstedeværelse i Libanon. Synagogen er under opsyn af opmærksomme sikkerhedsfolk, der sammen med store hængelåse på porten forhindrer de nysgerrige i at komme ind i bygningen. Der har længe været diskussion om, hvad der skal ske med den forfaldne synagoge, der blev bombet under israelernes invasion af landet i 1982, og ifølge de seneste rygterskal synagogen restaureres. Men rygterne siger også, at genopbygningen af synagogen er blevet udsat til næste år. Igen. Der er kun få jøder tilbage i Libanon; mange af dem lever en sky tilværelse og stiller absolut ikke op til interview.

Stemningen mellem jøder og muslimer i Mellemøsten følger i høj grad konflikten mellem israelerne og palæstinenserne, som siden 1948, da staten Israel blev oprettet, har kæmpet om det samme stykke jord. Ifølge en rapport fra Pew Survey of Global Attitudes, der jævnligt undersøger holdninger til bl.a. jøder, har f.eks. 97 pct. af de adspurgte libanesere en negativ holdning til jøder, og kun en lille procentdel af f.eks. den egyptiske befolkning er positivt indstillet over for jøder.

Danske eksempler på antisemitisme

I bogen ”Behind the Humanitarian Mask”, der handler om de nordiske landes holdning til Israel, og som udkom sidste år, påpeger forfatteren, Manfred Gerstenfeld, at anti­semitismen i stor stil florerer i de nordiske lande, også i Danmark. Danmark bliver i bogen fremhævet som anti­semitisk bl.a. på grund af Klaus Rifbjergs digt ”Støvlerne”, hvori der bliver udtrykt medlidenhed med 1967-krigens ofre, og bogen nævner også, at Mogens Lykketoft (S) i 2001 på tv sagde, at der ikke var forskel på drabet på den israelske turistminister, Rehavam Zeevi, og Israels mål­rettede attentater på palæstinensiske ledere. Dette er blot nogle af eksemplerne, men ifølge bogens forfatter er det eksempler på, hvordan Danmark, der ofte bliver fremhævet som et land, der hjalp jøderne under Anden Verdenskrig, ikke har noget at prale af.

Vendepunkt i 1948

Antisemitismen blev ikke opfundet af Hitler. Allerede før Anden Verdenskrig var jøderne forhadte og udskældte blandt nogle borgere i både Mellemøsten og Vesten.

Eksperter betragter dog 1948 som et vendepunkt for jøde­hadet, for før staten Israels oprettelse i 1948 var der tale om et regulært had mod jøder, mens hadet efter 1948 også kan være kamufleret kritik af Israels politik. Netop Israels politik over for palæstinenserne er ifølge iagttagere en af årsagerne til, at antisemitismen stiger. Israel forklarer sin hårdhændede fremgangsmåde over for palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden som et forsøg på at forsvare sig selv mod terrorhandlinger.

Løbende konflikt

Libaneserne har i årtier haft en løbende konflikt med Israel, hvilket dels skyldes det store antal palæstinensiske flygtninge, der stadig bor i Libanon, dels den løbende diskussion mellem Israel og Hizbollah. Ifølge libaneserne handler dette ikke om jødehad; det handler derimod om, at Israel og Libanon er regulære fjender, der i flere omgange har bekriget hinanden.

Libaneserne ynder at fortælle vittigheder, hvor israelerne får skyld for Libanons dårligdomme, og med et skævt smil på læben giver libaneserne gerne israelerne skyld for trafikpropperne i centrum af Beirut eller dårligt vejr: »Det er Israels skyld,« lyder det.

Her kommer Kirsten Grosens svar på artiklen, som blev bragt i avisen torsdag den 7. maj 2009.

Forskere: Israel står bag apartheid

Rapport fra akademikere i Sydafrika, Storbritannien og Israel anklager Israel for at have skabt apartheid mod palæstinenserne

Arbejderen 22. maj 2009

Staten Israel praktiserer både kolonialisme og apartheid i de besatte palæstinensiske områder.

Det er den klokkeklare konklusion i en sydafrikansk undersøgelse, fremlagt lørdag, oplyser Palestine Telegraph.

Det er The Human Sciences Research Council of South Africa. HSRC, der står bag rapporten, der er resultatet af 15 måneders forskning, foretaget af et hold eksperter i international ret fra universiteter i Sydafrika, Stor­britannien, Israel og på Vestbredden.

Forskerne mener, at lighederne mellem apartheid-Sydafrika og Israel er slående.

'Det sydafrikanske apartheidregime byggede på tre søjler - den første søjle var formelt at afgrænse befolkningen i Sydafrika i racegrupper og give bedre rettigheder, privilegier og tjenesteydelser til den hvide race,' skriver forskerne blandt andet.

'Den anden søjle var at adskille befolkningen i forskellige geografiske områder, der blev tildelt ved lov. Den tredje søjle var en stor mængde love, der skulle bekæmpe enhver modstand mod regimet - og det betød og tilbageholdelse, tortur, censur, forbud og mord.

Israels praksis i de besatte områder bygger på de samme tre søjler', konkluderer rapporten, der er skrevet af akademikere og jurister på blandt andet Afdelingen for orientalske og afrikanske studier på Universitetet i London og på Kwa-Zulu-universitetet i Durban, Sydafrika.

De kan fastslå, at Israels love bygger på en' jødisk identitet' og giver israelske borgere 'en god retslig status og materielle fordele, som ikke-jøder nægtes'.

Forskerne er kommet frem til, at Israel følger i apartheid-Sydafrikas fodspor, når landet 'fragmenterer de besatte områder og fortsat begrænser palæstinensernes opholds­muligheder til reservater, mens israelere har fri bevægelighed i hele resten af det palæstinensiske område.'

Rapporten slår fast, at den israelske stat stjæler palæstinensisk jord og afskærer Gaza og Østjerusalem fra resten af Vestbredden, og bygger bosættelser i 'et indviklet og godt vedligeholdt net, der er indbyrdes forbundet.'

Den tredie søjle, som Israel bygger på er, ifølge forskerne, 'restriktioner af palæstinenserens menings-, ytrings-, forsamlings-, forenings- og bevægelsesfrihed - tiltag der har til hensigt at undertrykke oppositionen og bevare kontrollen over palæstinenserne som en befolknings­gruppe', lyder det i rapporten.

Søster

Ingen
står bag dig
ingen beskytter dig
du
beskytter nogen
børnene.

Foran dig
tramper manden
gør jorden øde
foran dine fødder.

Bed ham
flytte sig
umoden
uegnet
til at lede
alene.
Lær ham
at ikke beskyde – men yde
og beskytte
børn og blomster
synge danse
le og
elske…
Gå så!
sammen
du og ham
søstre og brødre
og alle børnene
hånd i hånd.

Lav kulørte kæder
som dækker hele jorden
beskytter den
mod vold og
ødelæggelse
GÅ!
************** Unnilise 1968

T-shirts gør grin med at dræbe
arabere

Af Sanne Gram, JP's korrespondent i Mellemøsten

Offentliggjort 27.03.09 kl. 23:01

Israelske soldater er igen kommet under voldsom kritik. Mens FN kritiserer dem for krigsforbrydelser, har deres T-shirts med opfordringer til at dræbe arabere vakt opsigt.

"1 skud 2 dræbte" står der under tegningen af den gravide palæstinensiske kvinde på T-shirten. Foto: Yanai Ye­chiel/AP

»Det er bedre at bruge kondom«. Teksten står skrevet ved siden af et billede af en død palæstinensisk baby med hans grædende mor og en bamse ved siden af liget.

Et andet eksempel er en tegning af en gravid palæstinen­sisk kvinde. Ved siden af billedet står der: »skyd en, dræb to«.

Illustrationerne kan findes på T-shirts, som tilhører israelske soldater. Den israelske hær tager afstand fra de forskellige T-shirts, men ifølge militærsociologen Orna Sasson-Levy ved Israels Ban-Ilan Universitet er soldater­nes opførsel et tegn på, hvordan en stadig større del af den israelske befolkning ser ned på palæstinenserne.

»Hele landet er blevet mere højreorienteret, og det bliver stadig mere normalt at se ned på palæstinenserne. Det er en farlig udvikling, for hvis man ikke ser på fjenden som et menneske, er det lettere at bruge mere voldelige metoder,« siger Orna Sasson-Levy, der har udgivet adskillige bøger om livet i den israelske hær.

Bruges til træning

Det er den israelske avis Haaretz, der har talt med flere anonyme soldater om de forskellige T-shirts. Soldaterne fortæller, at der er stor forskel på soldaternes holdning til de kontroversielle T-shirts, som både har seksuelle og voldelige motiver. Soldaterne fortæller om, hvordan de forskellige T-shirt bliver produceret blandt de menige, godkendt af nogle overordnede og båret internt i lejrene i forbindelse med f.eks. træning. Flere af de adspurgte soldater afviser, at de forskellige T-shirt bliver brugt uden for lejrene. Men ifølge Orna Sasson-Levy er det under­ordnet.

»At disse T-shirts bliver produceret, er med til at legitimere, at man ser på palæstinenserne på den måde. Soldaten tager T-shirten med hjem, går måske med den derhjemme og låner den ud til sin kæreste. Man accepterer indirekte, at det er i orden at tænke på palæstinenserne på denne måde,« siger hun og forklarer handlingerne med, at det kan være en måde for soldaterne at føle sig mere maskuline.

»De lærer at være stolte af at skyde og dræbe, og måske forsøger de på denne måde at retfærdiggøre deres handlinger. Men det er ikke godt for hærens omdømme,« siger Orna Sasson-Levy.

Ifølge nogle af de anonyme soldater, der har udtalt sig til Haaretz, bliver de forskellige T-shirts godkendt af de nærmeste overordnede, mens der også er nogle, der har været så grove, at de ikke er blevet godkendt.

En talsmand fra den israelske hær, IDF, har ifølge avisen Haaretz understreget, at de militære regler ikke omfatter civilt tøj, inklusiv T-shirts, der er produceret med henblik på at blive brugt til træning eller andre civile formål. Ifølge IDF er skriften på de forskellige T-shirts ikke i over­ensstemmelse med IDF's ånd og er »dårlig smag«.

»Humor af denne slags fortjener fordømmelse og skånselsløs kritik. IDF har til hensigt at udrydde dette fænomen,« skriver IDF i en udtalelse.

Voldsom kritik

Beretningerne om de kontroversielle T-shirts kommer på et tidspunkt, hvor den israelske hær i forvejen er udsat for voldsom kritik. Flere israelske soldater har ifølge BBC fortalt, at de i kampene mod Hamas i Gaza i januar fik ordre til at dræbe civile.

Også den britiske avis The Guardian har refereret tre palæstinensiske drenge for at fortælle, hvordan de blev brugt til at sikre huse for soldaterne. Børnene blev sendt ind i husene før soldaterne for at sikre, at soldaterne ikke blev skudt, når de trængte ind. Desuden har FN's særlige observatør for menneskerettigheder i Gaza, Richard Falk kritiseret Israels angreb i Gaza for at være krigs­forbrydelser.

Den israelske hær vil ifølge BBC Radio indlede en undersøgelse af soldaternes udtalelser.

Det tabte Jerusalem

Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening region Hoved­staden arrangerer fra torsdag den 11. juni – søndag den 5. juli en fotoudstilling i Københavns Domkirke. Den om­handler husødelæggelser og fordrivelsen af palæstinenser­ne fra Østjerusalem.

Udstillingen er stillet til rådighed af ActiveStills, et uafhængigt kollektiv af israelske fotografer, som tror på fotografiets magt til at skabe forandringer gennem bevidsthed, og ICAHD: The Israeli Committee Against House Demolitions.

Udstillingen åbnes kl. 16.00.

Tale ved Sarah Gjerding. Alle er velkomne.

Om udstillingen udtaler fotograferne:

”Under vores dokumentations-arbejde i og omkring Jerusalem blev vi i stigende grad konfronteret med den lysende bys mørke sider. Her bor tusinder af mennesker i skyggen, hvor deres identitet defineres af kræfter, de ikke kan øve indflydelse på, uønskede i deres egne hjem og bange for at blive fordrevet, mens de blot ønsker at leve i fred i deres by.

Vi ønsker først og fremmest at diskutere medmenneske­lighed, men det sørgelige er, at i Jerusalem bestemmes ens værdi som menneske af, hvilken etnisk gruppe og religion, man tilhører. Med bulldozere prøver Israel at smadre det palæstinensiske samfund i Østjerusalem. Del og hersk. Erobr og annekter. Hvis Jerusalem stadig skal fremstå som et symbol for fred og tolerance, kan det ikke være en ghetto for nogen eller ejes af en særlig gruppe. Det samme år, 2007, som Israel fejrer 40-årsjubilæet for Jerusalems såkaldte ”enhed”, er byen blevet splittet af vold, dis­krimination og uretfærdighed. I denne ”hellige by” ser det ud, som om den eneste gud er ”sikkerhed” og fast ejendom. Israelsk politik trækker en snoet sti i form af en mur, som først og fremmest sikrer flere konflikter, mere lidelse og fortvivlelse. Israels fremtid kan ikke skabes ved at blokere den andens udviklingsmuligheder. Enhver forhandling, som finder sted samtidigt med, at kendsgerninger og grænser aggressivt fastsættes ud fra den ene parts interesser, er kun en illusion. Uden ægte frihed og respekt for den andens ret til at leve i værdighed er der ingen basis for politiske forhandlinger.

Anne Paq, Keren Manor, Nir Landau, Oren Ziv, Tess Scheflan, Yotam Ronen.
Activestills.org

Billederne kan ses på
www.activestills.org
under ”Jerusalem Dispossessed”.

Med venlig hilsen Dagmar Dinesen,
Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening,
Region Hovedstaden.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, som også redigerer augustnummeret. Evt. materiale hertil bedes sendt til Vibeke Aagaard senest mandag 3. august 2009.

Pressemeddelelse fra Bedsteforældre for Asyl 27.5.2009
Jørgen Gimbel og Uwe Geist

På et stormøde d. 25. maj 2009 har gruppen af Bedsteforældre for Asyl på det bestemteste taget afstand fra, at de afviste irakiske asylansøgere nu samlet bliver ”sendt hjem” – eller rettere: smidt ud.

Det lægger den danske regering op til efter at have indgået en hjemsendelsesaftale med Irak.

Vi håber, at et flertal i folketinget vil kunne se det dybt uetiske i et sådant skridt. Og vi håber, at dette flertal vil kræve, at sagerne bliver genoptaget og behandlet ud fra et bredere perspektiv end hidtil.

Mange af os Bedsteforældrene for Asyl har i løbet af det sidste års tid opbygget tætte kontakter til irakiske børnefamilier. Og det er her gået op for os, hvor stor en afstand der ofte er mellem det, Flygtningenævnet begrunder sine afvisninger med, og de realiteter, disse irakiske flygtninge har været udsat for.

Der er mange grunde til denne afstand, og den skal ikke lægges Flygtningenævnet til last. Grundene spænder lige fra simple sproglige misforståelser ved tolkning – som hyppigt forekommer – over mange asylansøgeres indgroede frygt for offentlige myndigheder til skam eller traumer efter kamphandlinger, fængslinger eller tortur.

Flygtningenævnet har derfor - for os at se - ofte truffet sine afgørelser ud fra en noget begrænset og forvrænget forståelse af, hvorfor asylansøgerne er flygtet.

Disse afgørelser bør derfor gøres om.

Det er også gået op for os, at man ved afslagene ikke medtænker den ofte meget lange tid, som asylansøgerne og deres børn har tilbragt i danske asylcentre, og hvad det har gjort ved dem. De har været nødt til at bo under trange kår, flyttes vilkårligt rundt, må ikke have et arbejde, har næsten ingen penge, må ikke uddanne sig. De er med andre ord blev frataget muligheden for at bestemme over væsentlige dele af deres liv. Det har i skiftende grad psykisk invalideret rigtigt mange af dem og ikke så få af dem voldsomt. Specielt når denne drastiske indskrænkning af den personlige frihed kommer oven i traumer og fysiske men fra deres tidligere liv.

Undersøgelser har dokumenteret, at det ikke mindst er gået ud over børnene.

Også det bør vægte tungt, når man behandler asylansøgninger.

Og endelig er det gået op for os, at man heller ikke medtænker Danmarks andel i, at millioner har måttet flygte fra Irak og fra det kaos, landet stadig ligger i.

Vi var med til at angribe Irak. Vi har selv været med til at skabe disse 282 flygtninge, man nu vil af med, og tilmed gjort dem mere eller mindre uegnede til at tage hånd om deres eget liv.

Vi kan ikke bare sende dem tilbage til det, de har ofret så meget for at flygte fra.

Vi appellerer til Folketinget om at forhindre, at de bliver smidt ud – halvdelen af dem til områder som FN anser for farlige.

De skal i det mindste undes en ny og mere fair chance for at opnå asyl i Danmark.

Det skylder vi dem.

Eksperter dumper USAs
missilskjold

Et hold af russiske og amerikanske eksperter mener, at USA`s missilskjold er ubrugeligt

Artiklen er bragt i Arbejderen 22. maj 2009

USA`s planlagte missilskjold i Polen og Tjekkiet vil ikke opsnappe fjendtlige missiler, der bliver affyret fra Iran.

Det vurderer en gruppe af tekniske eksperter fra Rusland og USA. De har i fællesskab udsendt en rapport om USAs omstridte missilskjolds-projekt, som blev søsat under præsident George Bush.

Netop beskyttelse mod fjendtlige missiler var be­grundelsen, der lokkede europæiske NATO-lande til at gå med på den amerikanske missilskjolds-vogn.

Hvis Iran overhovedet bliver i stand til at fremstille et missil, der kan ramme lande i Europa, vil de amerikanske modmissiler ikke være i stand til at skyde det iranske missil ned, mener eksperterne i den uafhængige tænketank EastWest Institute, der er baseret i Moskva, Bruxelles og New York.

Missilskjoldets europæiske del skal bestå af en amerikanske militærbase i Tjekkiet, hvor der skal opstilles en radar, som skal spore fjendtlige missiler. Desuden skal der være en base i Polen, hvorfra der kan opskydes raketter, de såkaldte missil-interceptorer, som skal sprænge de fjendtlige missiler i luften.

De tekniske eksperter mener imidlertid, at missil­interceptorerne nemt kan blive snydt af attrapper og andre modforanstaltninger.

'Det er meget mere presserende at få løst' den iranske atomkrise, hedder det i rapporten, der dog mener, at truslen fra Iran ligger år ude i fremtiden, skriver det amerikanske dagblad Washington Post.

For det første vil det tage fem år, før Iran er i stand til at udvikle et atomart sprænghovede, som kan monteres på et missil. Det vil yderligere tage mellem seks til otte år for Iran at udvikle og producere et missil, der kan ramme mål i det sydøstlige Europa, vurderer eksperterne.

Rapportens konklusioner er blevet vurderet af USA tidligere forsvarsminister William J. Perry, inden den blev præsenteret for Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov og Barack Obamas nationale sikkerhedsrådgiver James L. Jones i tirsdags.