Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 2009

Møde søndag 1. november i Valby Kulturhus.

Brorsons Kirken, Kirkeasyl, Klimakonferencen – har været med til at sætte fornyet fokus på ikkevoldelig aktivisme. Mens medierne er optaget af konfrontation mellem politi og aktivister, vil vi opfordre til fredelige konfliktløsning og være med til at sætte fokus på ikkevoldelig aktivisme. Derfor er vi i gang med at planlægge et åbent møde, hvor både CfKs medlemmer og andre interesserede kan blive inspirerede, få lejlighed til at udveksle erfaringer og disku­tere ikkevoldelige strategier. Konfliktløsning er ikke­voldelig. Vold kan erstattes med konstruktive handlinger.

Datoen er lagt fast – det bliver søndag den 1. november 2009 i Valby Kulturhus, hvor vi gennem oplæg, workshops og debatter sætter fokus på, hvad ikkevoldelig aktivisme er og kan være. Hvordan kan man på konstruktiv, fantasifuld og fredelig vis få sine budskaber igennem. Vi har inviteret den norske ikkevolds ekspert Jørgen Johansen og vores egen ekspert i deep democracy Marianne Munis til at give inspiration. Vi sender en opfølgende mail til alle CfKs medlemmer, men du kan jo allerede nu krydse af i kalenderen. (Nyhedsbrev fra Center for Konfliktløsning, sept. 2009)

Klima og konflikter

Klimaforandringerne kan føre til, at der opstår nye og alvorlige konflikter nationalt og internationalt. Konflikt­mæglere verden over opfordrer derfor FN til at sætte en ny dagsorden for, hvordan man håndterer konfliktsituationer – krig og kamp om ressourcer er ikke vejen frem, der er brug for dialog og mægling ellers kan verdenssamfundet ikke løse de alvorlige problemer, der opstår i kølvandet på klimaforandringerne.

Konkret er forslaget, til de regeringer der skal forhandle Klimakonferencens slutdokument i december i København, at der etableres en ny global konfliktforebyggelses infra­struktur, hvor mægling og redskaber til fredelig konflikt­løsning er i centrum.

”Mediators Beyond Borders” og ”Nordic Mediators” står bag et internationalt seminar på Glyptoteket i København ”The Copenhagen Mediator Seminar” 10-11.dec. 2009, hvor klima­forandringerne er på dagsorden. Flere informationer
http://cop15mediators.wordpress.com/

Som led i NGOernes parallelle aktiviteter til FNs klima­topmøde holdes også et klimabundmøde på Christiania, hvor bl.a. Else Hammerich taler om ”Demokrati og Konfliktløsning” den 9. dec. 2009.

Se kalenderen over aktiviteter
http://www.peoplesclimateaction.dk/dk/39075/
(Nyhedsbrev fra Center for Konfliktløsning, sept 2009)

De aktionerer op til klimatopmødet

Her er - klippet fra Information 1.9.09 - en liste over hjemlige ngo'er, der frem til december har brug for aktive og/eller økonomisk støtte, udarbejdet af Jørgen Steen Nielsen.

Danmarks Naturfredningsforening. Har lokalkomiteer over hele landet. Behøver bl.a. frivillige til stor folkelig klimamesse i Øksnehallen i november.
www.dn.dk

Danske Kirkers Råds Klimagruppe. Koordinerer og inspirerer initiativer i dansk kirkeliv om klima­udfordringerne.
www.gronkirke.dk

Flydende by. Et anderledes klimaprojekt i København med et kollektivt byggeprojekt af en række flydende arker, der skal være klar til topmødet.
www.flydendeby.dk/

Folkekirkens Nødhjælp. Laver kampagne-arbejde med u-landene i centrum op til og under klimatopmødet.
www.noedhjaelp.dk

Generation K. Kampagne under Natur & Ungdom, der mobiliserer unge til aktiviteter før og under klima­topmødet.
www.natur-og-ungdom.dk

Greenpeace. Aktionerer og informerer op til klimatop­mødet, bl.a. mod kulkraft og for grønne energiplaner.
www.greenpeace.org

Grøn Hverdag. Forbrugerbevægelse med lokale aktiviteter med fokus på at gøre hverdagen og familien mere klimavenlig.
www.gronnefamilier.dk

Grønt Netværk. Studenternetværk på Københavns Universitet, der vil gøre universitetet grønt og klima­venligt.
www2.bio.ku.dk/gn

Klimabevægelsen. Græsrodsbevægelse med lokale grupper i stadig flere byer. Arrangerer bl.a. det danske bidrag til global aktionsdag 24. oktober for klimakravet 350 ppm.
www.klimabevaegelsen.dk

KlimaForum09. Netværk af en lang række hjemlige ngo’er, der fra 7.-20. december arrangerer et alternativt klima­topmøde i DGI-Byen som modstykke til FN’s officielle klimakonference i Bella Centret. Mange tusind deltagere fra ind- og udland ventes.
www.klimaforum09.org

Mellemfolkeligt Samvirke. Forlanger, at de rige lande betaler klimaregningen. Forbereder happenings, uddanner også klima-kommunikatorer.
www.ms.dk

Nepenthes. Arbejder med bevarelse af regnskov, støtte til indfødte folk og miljømærkning af træ fra bæredygtigt skovbrug.
www.nepenthes.dk

NOAH. Miljøbevægelsen NOAH startede som Danmarks første miljøbevægelse i 1969. NOAH er landsdækkende og består af selvstyrende grupper.
www.noah.dk

Organisationen for Vedvarende Energi. Arbejder for at Danmarks energiforsyning skal omlægges til 100 pct. vedvarende energi inden 2030.
www.ove.org

Penguin Army. Aktivister, der bekæmper den globale opvarmning med fest, musik og happenings i gaderummet.
www.penguinarmy.dk

Peoples Climate Action. Ngo-netværk, som skal skabe rammerne for den folkelige deltagelse i klimatopmødet.
www.peoplesclimateaction.dk

Shut it down. Aktivistnetværk der ved civil ulydig­hedsaktion den 26. september vil forsøge at lukke det kulfyrede Amagerværk.
www.shutitdown.dk

Verdensnaturfonden. WWF Danmark er del af et verdensomspændende netværk af WWF-organisationer, der arbejder for at bevare naturens mangfoldighed.
www.wwf.dk

Øko-net. Græsrodsnetværk for erfaringsudveksling, op­lysning og dialog om nye initiativer.
www.eco-net.dk

(Dette nr. er redigeret af Roskildegruppen. Stof til næste nr.sendes til Aase Bak-Nielsen. Deadline 25/11.)

Birthe Rønn Hornbech i valgkampinterview med Jyllands-Postens Valgradio november 2007 om sagen om de omkring 400 irakiske asylansøgere, der ikke har kunnet sendes hjem, og som har siddet 4-6-8 år i danske asylcentre:
”det er en særlig afgrænset sag, der skal løses….
der må vi finde en løsning ikke mindst for børne­familierne…
de ville også på et tidspunkt efter loven kunne få humanitær opholdstilladelse”

Radiointerviewet kan stadig (15. august 2009) høres på Birthe Rønn Hornbechs hjemmeside, som man kan finde ved at gå ind på partiet Venstres hjemmeside og klikke sig frem til Birthe Rønn Hornbechs hjemmeside som folke­tingsmedlem (ikke ministersiden).

Hendes forsikring om, at denne sag kan løses, kommer efter et generelt angreb på oppositionens asylpolitik. Hun bliver så spurgt specielt om de få hundrede irakiske asylansøgere, der har siddet i mange år i centrene, og siger, at her har hun selv puffet til statsministeren, og så kommer ovenstående forsikringer om hensyn til børnefamilier og mulighedens for humanitær opholdstilladelse ”efter loven”.

Birthe Rønn Hornbech (V): Hvorfor opbevare afviste asylansøgere i lejre?

"Efter min mening er der intet i lovgivningen, der hindrer, at vi nu overvejer at give nogle af de familier, der ville være i stand til at forsørge sig selv, tilladelse til at bo udenfor centrene”. (Kronik i Berlingske Tidende 27-03-2007.

Tidl. konservativ MF: Lad irakerne i Danmark leve et ordentligt liv
"De herværende irakere ... bør derfor nu have mulighed for at leve et normalt liv, kunne søge arbejde, få uddannelse ... Statsministeren og integrationsministeren bør lytte til de appeller, der lyder stærkere og stærkere fra brede kredse i den danske befolkning”. (Kristeligt Dagblad 23-03-2007

Amnesty: Danmark har et ansvar over for de mange irakiske flygtninge
Amnesty International er bekymret over udviklingen, og opfordrer regeringen til at give flere irakiske flygtninge asyl og øjeblikkeligt give de afviste ansøgere i Danmark midlertidig opholdstilladelse. (Udtalelse fra Amnesty International 20-03-2007)

Ophold til irakere uden særlov
Der er ikke brug for en særlov, hvis regeringen vil give de afviste irakiske asylansøgere opholdstilladelse. Dansk Flygtningehjælps jurister vurderer, at irakerne kan få en midlertidig opholdstilladelse allerede i morgen. (Presse­meddelelse 15-03-2007)

Danmark skal kunne være sig selv bekendt

Åbent brev fra 29 kendte danskere. (Bragt i Politiken 12-03-2007)

Giv de irakiske flygtninge en fremtid!

Frivillige i Dansk Flygtninghjælp opfordrer fra deres årsmøde til, at de irakiske asylansøgere får enten asyl eller humanitær opholdstilladelse, så deres vilkår kan blive normaliseret. (Pressemeddelelse 12-03-2007)

Asylchef afviser forslag om at flytte afviste asylansøgere
Asylchef Jørgen Chemnitz, Dansk Røde Kors, sammen­ligner de afviste irakiske asylansøgeres situation med forholdene for de bosniske flygtninge, der søgte tilflugt i Danmark i 1990'erne. (Kristeligt Dagblad 14-02-2007)

Flertal vil give irakere opholdstilladelse
Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, udtrykker glæde over meningsmåling, der viser, at et stort flertal af den danske befolkning mener, at de afviste irakiske asylansøgere skal have mulighed for at blive i Danmark, indtil Irak kan tage imod dem. (Pressemed­delelse 24-01-2007)

Konservativ opfordring til at følge FN-opfordring
Gitte Seeberg, der er medlem af Europaparlamentet for de Konservative, opfordrede i et debatindlæg i dagbladet Information den 19. januar 2007 Danmark til at følge FN's anbefalinger. (Information 19-01-2007)

Irakisk parlamentsmedlem: Vær tilbageholdende med til­bagesendelser
Samia Aziz Mohammed er medlem af det irakiske parlament og bor til daglig i Bagdad. Hun vendte i 2003 tilbage til Irak efter 13 år som flygtning i Danmark og er fortsat dansk statsborger. I august 2006 besøgte hun nogle af de irakiske asylansøgere i Sandholm-lejren. (Politiken 26-08-2006)

Flygtningehjælpen foreslår nye løsninger for de afviste asylansøgere
Budskabet fra Dansk Flygtningehjælps repræsentant­skabsmøde i dag (30. maj 2006) er: Hjemsend afviste asylansøgere eller giv dem midlertidig opholdstilladelse. (Presse-meddelelse 30-05-2006)

Anders Fogh Rasmussen: Tale i Mindelunden i maj 2005.
Han undskyldte den danske politik, der sendte jøder til det nazistiske Tyskland, så de kunne blive udryddet der.

”Heldigvis var der nogle, som gjorde aktiv modstand. De spurgte ikke om, hvad der kunne nytte. Men om, hvad der var sandt. De nøjedes ikke med at hytte sig. De handlede. De gav deres liv for vores frihed. Det danske folk skylder en stor tak til frihedskæmperne. De reddede Danmarks ære. Og de sikrede det danske folks selvrespekt…Det kan være tungt at tænke på. Værre er, at vi i dag ved, at danske myndigheder i nogle tilfælde var medvirkende til at udvise folk til lidelse og død i koncentrationslejrene. Det var personer, der søgte tilflugt her i landet fra de nazistiske forfølgelser af det jødiske folk. Danske myndigheder udleverede disse mennesker til nazisterne.

Også andre, uskyldige mennesker blev med danske myndigheders aktive medvirken overladt til en uvis skæbne i det nazistiske regimes hænder. Der er tale om skamfulde begivenheder. En plet på Danmarks i øvrigt gode omdømme i denne sammenhæng… En undskyldning kan ikke gøre historien om. Men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser. Så nuværende og kommende generationer forhåbentlig undgår lignende fejl i fremtiden”.

Sandholmlejren, søndag den 28. sept. 2009.

Jeg har fået lov at holde en kort tale. Jeg skal forklare, afsløre og begrunde.

Først en forklaring. Junibevægelsen er død. Det kan der siges meget om, men det er ikke stedet her.

Men vi skal sammen tænke mange år tilbage, til Junibevægelsens første tid i begyndelsen af 90’erne. Det foregår i Århus - en ung pige, ikke helt så ung, som udseendet lader formode, centralt placeret i unions­modstanden - er med til det hele - skriver til aviserne, får ideer til aktioner, samler de andre, deler løbesedler ud og debatterer i fjernsynet. Aktivitetsniveauet er højt, ingen smålige reservationer over for det banale hverdagsarbejde, dygtighed og vidsyn når det gælder møder med (de andre) kloge hoveder. Aktivist og politiker i én person.

Anne Mette Jensen hed hun.

Hun fik kræft og sloges med sygdommen, var aktiv til det sidste - og tabte kampen, som det så ofte sker. Hun te­stamenterede en sum til Junibevægelsen, og det blev til en fond. Hvert år har vi kunnet honorere en person eller en gruppe personer for at arbejde i Anne Mette Jensens ånd. Men nu er Junibevægelsen ikke mere, og i fondens be­stemmelser står, at restbeløbet, som i parentes bemærket ikke er stort - 14.000 kr.- skal gives til et humanitært arbejde. Fondens bestyrelse har besluttet, at det humani­tære arbejde skal være Bedsteforældre for Asyl.

Begrundelsen ligger på mange måder ligefor.

Bedsteforældre for Asyl arbejder for at vi skal bære os anstændigt ad over for dem, der har det allerdårligst. En selvfølge skulle man tro. Det er i grunden forfærdende at indse, at det er det ikke. Vi har traditionelt betragtet Danmark som et velfungerende demokrati og en retsstat med sikret beskyttelse mod overgreb. Vi har gjort det til en vane og en selvfølge. Det er tungt at opdage, at selvfølgen er blevet en løgn, at almindeligt velrenommerede jurister taler om Danmark som et juridisk galehus, at tale om humanitær indskriden bliver gjort til et attack på retsstaten, at staten ikke mere er beskytter, men skalter vilkårligt med de dårligst stillede.

Man må dog gøre noget.

Og se - det er dog vidunderligt midt i mistrøstigheden - Bedsteforældre for Asyl findes. De gør indsigelse - og på deres egen overordentlig værdige måde. Gamle folk, der er blevet aktivister, imponerende. Det er blevet en bevægelse, der sætter noget i bevægelse. En bevægelse lever og ånder af aktivisters engagement og arbejde. Af ildsjæle, der gløder. Hurtig ild uden glød er store ord og bralderværk. Gløder, der ulmer uden ild, er gode intentioner uden dertil svarende indsats. Den gode aktivist er vedholdende og insisterende i sin holdning og redebon og udfarende, når arbejdet skal gøres.

Sådan ser vi Bedsteforældre for Asyl, og derfor skal I have Anne Mette Jensen-fondens restbeløb.

Vær så god.

Lissie Thording.

Formand for Anne Mette Fonden.

Hvad er sandheden om Vestbredden?

Læserbrev i Dagbladet, Roskilde 18/9.09.

Dagbladet bragte den 7.ds en artikel af Søren Espersen (SE), udenrigspolitisk ordfører for Dansk Folkeparti.. I artiklen hævder SE på sædvanlig demagogisk vis, at de palæstinensiske arabere med støtte fra den danske regering, EU og USA, kræver at Vestbredden skal være ”judenrein”.

Når ingen hidtil har protesteret mod SE’s påstande, kan det skyldes, at alle er klar over, at SE fuldstændig fordrejer realiteterne, men anser det for håbløst at gå i rette med ham. For en sikkerheds skyld anser jeg det dog for nødvendigt at gøre opmærksom på den virkelige situation, nemlig at Israel siden 1967 har holdt Vestbredden besat og i strid med international lov år for år har oprettet nye bosættelser på hele Vestbredden og i Østjerusalem. I 2008 var der i alt 121 ulovlige bosættelser med 285.000 indbyggere på Vestbredden og 193.000 i Østjerusalem. (Overtrædelse af artikel 47 i den 4. Genèvekonvention, som Israel har tiltrådt.)

Ikke nok med det, men israelerne har anlagt brede veje på kryds og tværs på Vestbredden, der skal forbinde bosættelserne med Israel. Disse veje må ikke benyttes af palæstinenserne, som er henvist til at benytte store omveje for at komme f. eks fra hjem til arbejde og til uddannelse, hospital etc.

Der er overalt israelske checkpoints, hvor palæstinenserne dagligt skal passere for at komme på arbejde, til uddannelse, hospital etc. Her udsættes de for vilkårlig afvis-ning af de israelske soldater, som har magt til at forbyde f.eks. forældre at bringe et sygt barn til læge.

Fornylig kunne man i Øksnehallen i København se en række fotos, som israelske soldater har optaget af daglige situationer på Vestbredden, hvor de i flæng har udøvet ikke blot chikane, men fysisk vold mod palæstinensere. Udstillingen blev bragt hertil og kommenteret af den israelske organisation ”Breaking the Silence”, som er oprettet af tidligere soldater, der er kommet i tvivl om berettigelsen af det, de har været med til at udsætte palæstinensere for.
(Se www.breakingthesilence.org.il )

Dertil kommer, at der omkring bosættelserne er sikkerhedszoner, som til stadighed udvides ved konfiskation af palæstinensisk jord og som ikke må betrædes af palæstinensere. Men bosætterne kan uhindret betræde palæstinensisk jord og der er mange episoder, hvor bosættere chikanerer og angriber palæstinensere. De israelske sikker-hedsstyrker, som er udstationerede i områderne, må ikke gribe ind over for bosæt-terne, men skal tilkalde politi, der som regel intet gør.

Bosættelserne har et stort vandforbrug, som drænes fra de palæstinensiske områder, således at bosætterne i gennemsnit dagligt råder over 360-420 liter pr. person, mens palæstinenserne har 60-70 liter. Ifølge WHO er minimum 100 liter vand dagligt pr. person til det samlede forbrug til husholdning, erhverv og hygiejne.

Til sidst i artiklen hævder Søren Espersen, at den 1967grænse, som FN har fastlagt mellem Vestbredden og Israel, ingen gyldighed har. Desværre har FN’s gentagne påbud til Israel om at trække sig tilbage til denne linje ikke kunnet gennemføres, fordi USA i mange år har holdt hånden over Israel. Håbet er, at præsident Obama vil ændre denne politik, så den ulykkelige konflikt mellem Israel og palæstinenserne kan løses.

Til slut skal jeg oplyse, at min interesse for sagen stammer fra 10 dages rejse rundt på Vestbredden for snart 6 år siden. Min konklusion på det, jeg oplevede, var, at Israel var i gang med en langsom kvælning af det palæstinensiske samfund. Desværre er der kun sket forværringer i den forløbne tid. Alligevel vil jeg understrege, at palæstinensiske angreb på civile israelere til enhver tid må fordømmes. Det er dog væsentligt at minde om, at antallet af dræbte civile palæstinensere langt overstiger civile israelske tab.

Interesserede, som vil have flere informationer, kan med fordel gå ind på en hjemmeside, der støttes af Undervisningsministeriet:
www.palaestina-info.dk

Kirsten Grosen

Uddrag af Rune Lykkebergs anmeldelse i Information 1.-2.11.2008 af George Lakoff.:” The Political Mind.”

”Man kender fornemmelsen at have ret, men aldrig få ret. Man siger det rigtige, men man bliver udstillet som én, der tager fejl. Ordentligt argumenterer man for sit syns-punkt, men møder en mur af populistiske metaforer, som man ikke kan svare igen på...Det er videnskabeligt bevist, at højere straffe ikke virker. Og alligevel bliver de andre ved med at kræve højere straffe...De bliver ved at tale om ´krigen mod terror´. Det udrydder ikke terroristerne. Det skaber flere terrorister. Men det anfægter ikke den store straffende far. Det bekræfter den store straffende far i, at verden er farlig, og at der er brug for klare grænser og kontrol. Det bekræfter de sekulære, oplyste og moderne intellektuelle i, at der er noget helt galt. Verden er af lave, dumheden regerer og populisterne har vundet. Man bliver så nedslået. Og når man bliver skuffet, bliver man udstillet som en tøsedreng, der klynker.

Den amerikanske lingvist George Lakhoff blev sammen med kollegaen Mark Johnson berømt for bogen´ Metaphors we live by´, hvor de viser, at metaforer ikke er særlige digteriske tilføjelser til normalsproget, men som en integreret del af vores måde at tænke og tale på. Lakhoff hævder, at de oplyste og sekulære bliver ved med at løbe panden mod en mur som de ikke forstår, fordi deres begreb om fornuft er forkert. Lakhoff insisterer på, at det er fornuftigt at blive forarget over tortur og rationelt af blive vred over andres elendighed. Tallene taler for sig selv, men overbeviser ikke. De konservative ved, at kampen om den offentlige opinion ikke handler om at appellere til fornuft hinsides følelser, men om at sætte de rigtige metaforer i spil. Det er en kamp om familiemetaforer, hvor den progressive skal erstatte den straffende far med den empatiske mor.”

Nu har Kvinder for Fred prøvet med fornuft, argumenter og tal, rigeligt blandet op med følelser.

Vi kender alle den fornemmelse, som RL indleder med, nemlig at vi har ret, men der er tilsyneladende langt igen, før vi får det.

For ikke at henfalde til sortsyn, bringes et uddrag fra kronik i Information 7.9.2009.

Hvorfor er der fred i verden?

Af Steven Pinker, professor i evolutionspsykologi på Havard Universitet.

”Over det seneste århundred har voldsomme billeder fra verdenskrige, koncentra-tionslejre, Cambodja, Rwanda, Darfur, Irak m.m. lejret sig dybt i den kollektive bevidsthed. Denne billedstrøm har ført til en udbredt antagelse af, at moderne teknologi, nationalstater og værdier har resulteret i usete niveauer af voldelig adfærd.

Vores tilsyneladende forstyrrede tid bliver rutinemæssigt sat i kontrast til idylliske billeder af jæger-samlersamfund, som angiveligt levede i harmonitilstand.…. Men nu har forskerne begyndt at optælle ligfund fra forskellig historiske perioder, og deres resultater vender ganske den romantiske teori på hovedet. Langt fra at have gjort os mere voldelige har et eller andet ved moderniteten og dens kulturelle institutioner tværtimod gjort os fredeligere. Faktisk har menneskehedens grad af alvorlighed aftaget støt over lange historiske stræk, og i dag oplever vi måske den fredeligste tid i vor arts historie.….

Arkæologen Larence Keleys opgørelse over dødelighed i jæger-samlersamfund for 10.000 år siden viser f.eks. at der dengang var mellem 15 og 60 procents fare for at dø for et andet menneskes hånd. I det 20. århundred var det tilsvarende tal for europæere og amerikanere under én procent og det i en periode med to verdenskrige! Hvis dødsraten fra jæger-samlerkulturens stammekrige skulle have holdt sig ufor-andret, skulle to milliarder mennesker i det 20. århundrede være myrdet i stadet for 100 millioner – en enorm forskel, om end det sidste er frygtindgydende nok.

Gamle tekster vidner også om en tid, da menneskeliv ikke var i høj kurs. I Bibelen - gml testamente - den påståede kilde for alle vore moralske værdier, formaner Gud f.eks. hebræerne om at nedslagte alle indbyggerne i en invaderet by: ´Ryk nu ud og slå amalekitterne og læg band på alt, hvad der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd, kvinder og børn` .….

Mange historiske kilder afslører, at lemlæstelse og tortur var rutinemæssig straf for, hvad der i dag højst ville give en bøde. I Europa før Oplysningen kunne butikstyveri eller at køre med sin kærre i kongens hjulspor have resulteret i, at man fik sine hænder skåret af osv…..

De uhyggelige krigsbilleder fra TV har brændt sig ind i vores erindring, mens vi aldrig ser reportager om de mange mennesker, der dør af alderdom i deres senge. Og i mediediskursen er der som bekendt heller ikke opmærksomhed at hente i at hævde, at alt bliver bedre og bedre.….

I dag bliver mange af os forarget - med rette - når en morder henrettes i Texas med giftindsprøjtning efter en 15 år lange appelproces, men vi tænker ikke på, at for et par hundrede år siden kunne man blive lagt på hjul og stejle for at kritisere sin konge efter en retssag, der varede ti minutter….”

(Der angives i kronikken tre mulige forklaringer, som det vil føre før vidt at komme ind på.)

”En fjerde forklaring skitseres af filosoffen Peter Singer. Evolutionen, tænker han, indgav mennesker en lille kerne af empati, som i første række rettede sig imod den smalle kreds af venner og familie. Men i årtusindernes løb udvidedes denne moralske cirkel til at omfatte stadig større enheder: klanen, stammen, nationen, begge køn, andre racer, ja endog dyr. Uanset hvad grunden nu er, har den faldende voldelighed vide implikationer. Ikke at vi skal hvile på laurbærrene. Vi nyder godt af relativ fred i dag, fordi mennesker i tidligere generationer blev frastødt af volden i deres tid og satte deres kræfter ind på at bringe den til ophør. Ej heller er der grund til optimisme for den umiddelbare fremtid, eftersom verden aldrig tidligere har haft nationale ledere, der kan kombinere præmoderne instinkter med moderne våben.

Hvis vores adfærd har forbedret sig så meget siden Biblens dage, må vi jo gøre et eller andet rigtigt. Præcis hvad ville det være rart at vide.”
Birgit Horn

Fredsfestival 2009

Klima, krise og krig – hvordan hænger det sammen?

Af: Grete Møller

Det er umuligt på en halv side, at give en blot nogenlunde dækkende beskrivelse af, hvad der foregik på Karens Minde i Københavns Sydhavn lørdag den 12.09. 2009.

Der var en travl, nærmest hektisk stemning lige fra morgenstunden. Der skulle gøres klar og pyntes op til debatter og workshops, sang og musik, dans og trylleri. – Det myldrede med aktivister i det store kulturhus, i den smukke gamle dansepavillon og på de grønne plæner, hvor der blev opstillet telte og boder. Senere blev stemningen meget lystig og optimistisk. De mange kunstnere, som var mødt op, fik de dystre realiteter om klima, krise og krig til at træde i baggrunden. Det blev en folkelig, farvestrålende og fantasifuld oplevelse.

Der er ingen tvivl om, at Fredsfestival 2009 var en succes! Alene antallet og den store bredde af deltagende foreninger, organisationer, freds- og miljøgrupper, græsrodsbevægelser og de mange kunstnere, som deltog, viser, at der er rigtig mange mennesker, som ønsker at gøre noget. - Den optimisme, det engagement og den følelse af fællesskab skal græsrødderne bygge videre på og vise, at en anden verden er mulig! På gensyn til fredfestival på Karens Minde i 2010!

DokumentarTimen Danmarks Radio, 17. september 2009.

Pirateriet ved Afrikas Horn er eksploderet de seneste år. 7. november 2008 gik det ud over det danske skib CEC Future. I 70 dage holdes skibets besætning fanget af skruppelløse pirater, der ude efter dollars i millionklassen.

Piraterne kommer fra fattige fiskersamfund i det fattige og borgerkrigshærgede Somalia. Og hvis man spørger dem, hvorfor de blev pirater peger svaret mod Vesten. Udenlandske fiskefartøjer har i årevis illegalt skovlet fisk op ud for Somalias kyst, der betragtes som verdens 5. rigeste fiskevand.

Den Somaliske regering ønsker, at FNs krigsskibe udover at bekæmpe pirater også får mandat til at bekæmpe det ulovlige fiskeri. Men det forhindrede nogle af med-lemmerne af FNs sikkerhedsråd.

• De vred armen om på vores præsident, siger somalieren Nuradin Dirie, der har været særlig rådgiver for FN og præsidentkandidat for delstaten Puntland i Somalia.
• De medlemslande, som har store fiskeflåder omkring Somalia, har nægtet at indføje i FN-teksterne omkring pirateri, at medlemslandene også skal gribe ind overfor ulovligt fiskeri, fortæller Christian Balslev-Olesen, tidligere chef for FN's børnefond UNICEF i Somalia.

Og der er tale om mange penge. Udenlandske fiskere henter ulovligt somaliske fisk for 450 millioner dollars om året, ifølge en rapport fra High Seas Task Force fra 2005. Det er fisk og penge, som somaliske fiskere går glip af.

Det er uvist, hvem der blokerede for, at FN-kollisionen også skulle bekæmpe overfiskeri. Men Spanien, Korea, Japan og Ægypten er nogle af de lande, som angiveligt fisker ulovligt i det somaliske farvand.

De rige lande lider af dobbeltmoral: de bekæmper piraterne, men vil ikke bekæmpe egne fiskefartøjers ulovlige fiskeri ved Somalias kyster.

Dog blev der til slut i udsendelsen nævnt, at Per Stig Møller og Ulla Tørnæs har fremlagt et forslag om en ny samlet strategi for støtte til Somalia og for oprettelse af en egentlig krigsret i landet.

Uddrag af tale af Berit Ås efteråret 2008,
men den er desværre stadig aktuel - også i Danmark.

Gi dem omsorg og behandling, så de ikke begår slik, Alva Myral hevder, at 500.000 amerikanske soldater gjorde det etter Vietnamkrigen.:

”Av gifte soldater, som kom tilbake, hadde 38 % blitt skilt eller separert de første 6 månedene, etter at de kom hjem. 175.000 synes å ha anvendt heroin. 400.000 fikk ikke av­skjed fra hæren med ære. Bare 59.000 døde har sine navn på minneplaten ved det Hvite Hus, ingen av de psykisk og fysisk ødelagte.”

Også våre norske soldater har skutt vilt inn i sivil­befolkningen. Offiserene vet det, men tør ikke fortelle det. Når unge menn får panikk, raser alle hemninger. Fortvivelse, sammenbrud og ned-turer kommer senere, når de militær myndigheter fraskriver sig ansvaret for dem.

I all anstendighet: Få våre norske soldater hjem!

Utsendelsen av unge gutter til dette slakteriet, der mer enn 600.000 sivile er drept i Irak, og gudene vet hvor mange i Afghanistan, er å brutalisere og myrde unge menn, som tror, de drar for å redde og demokratisere landene.

Dette er løgn.

De drar i USA’s storkonserners interesse og forblør under de samme våpen, som USA forsynte Taliban med, før USA gjorde Taliban til sin fiende.

La Afghanere selv skape sitt samfunn, om enn med smerte og drap! De har hatt nok ”hjelpere” opp gjennem tidene.

Men gjør ikke nordmenn bare alt det, som er til det gode for dette landet? Utenriksminister Støre i Stortinget fortalte om vår enorme innsats på 800 millioner kroner til å bygge skoler og helse for jenter og gutter i dette kvinnefiendtlige land? --- med F-16 fly? Hvor mye koster hvert av disse da? De som med sine infrarøde søkere kan finne alle disse barna uansett hvor de gjemmer seg: i huler og blandt fjellene - for at frakte dem til skolene? For det kan vel ikke være noen annen mening med F-16 flyene?

”Får ikke Afghanistan 1,4 milliarder de neste 2 år, må man starte tilbaketrekkingen fra landet”, står i siste nummer av LO-AKTUELT.

Overfør pengene til FN’s hjelpeprogam. Trekk styrkene ut!

Men hvordan komme os ut av HENGEMORDMYRA!

Slutt med løgner og fraskrivning av ansvar! Norge er i en folkerettsstridig krig i Afghanistan, og det hjelper ikke med alle henvisninger til senere FN-aksept på, at vi gjør gode gjerninger!

Hent våre soldater og før F-16 flyene hjem!

Læserbrev bragt i Limfjordsnyt 2004,
desværre ikke uaktuelt i 2009.

Det er fuldt forståeligt, at 7.a længes efter de seje fyre i Hjemmeværnet, som havde ført dem frelst gennem sult og mørke og mange trængsler på overlevelsesturen som beskrevet i Limfjordsnyt forrige nummer.

På kasernen fik de unge mennesker lov at prøve våben. Fedt! De fleste i deres alder vil også klamre sig til machoer med styr på tingene. Det giver en god fornemmelse at vide, at man kan føle sig tryg under voksne mænds beskyttelse.

Det er ikke kun meget unge mennesker på overgangen mellem barn og voksen, som mener, at forsvaret beskytter os. Det er stort set alle voksne overbevist om, uanset at det indebærer løsning af konflikter med klyngebomber, våben med forarmet uran, som efterlader områder med dødeligt forurenet jord i mange år med misdannede fostre og sygdomme til følge. Lemlæstede børn, som dræbes ved uheld. Et barn dræbt i krig er ét barn for meget. Astronomiske beløb øses ud til militær forskning i nyere, smarte våben. Præsident Bush vil have lov til at bruge atomvåben, bare nogle bittesmå nogen (!). Ét barn, der er død af sult, fordi pengene er gået til militær, er ét barn for meget.

Hvis man er så stor en idiot, at man overhovedet forestiller sig en afvæbnet verden, er man dømt ude - langt ude.

Hvis man overhovedet insisterer og stædigt fortsætter med sine påstande, får man lov til det, mens fornuftige, ordentlige mennesker stille ryster på deres hoveder. Lad dog de frelste, venstreorienterede tågehorn fremture, ingen tager det alligevel alvorligt.

Det underlige er, at der dømmes ”venstreorienteret”. Tænk, jeg synes, det er en fornærmelse mod højreorienterede at påstå, at hvis man går ind for fred i verden, må man nødvendigvis stå yderst til venstre.

Jeg bebrejder ikke 7.a deres holdning til denne spændende machoverden. Jeg bliver bare mismodig over, at voksne uden mindste dårlig samvittighed, sikkert oven i købet med stolthed, forfører unge mennesker til unuanceret be­gejstring over at lege krig.

Jeg tænker på, at undervisning i antimilitarisme og konfliktløsning vil blive betragtet som indoktrinering og fordømt - og hvorfor det egentlig er forkert i forhold til det, 7.a er blevet udsat for.

”At stifte fred er for besværligt og tidsrøvende/at yppe er langt mere effektivt./ Følg med tiden og de ypperste kanoner/ yp fred/ yp dem under bæltestedet/ under fodsålerne/ under alt/ yp så det kan mærkes/ til vi opnår en ypperlig verden/ hvor ingen behøver at leve i frygt for nye stiftere”. (Benny Andersen)

Birgit Horn

Bogtrykt udgave