ARKIV:  19. october 2005

Optagelse fra d. 19. oktober 2005 af Amnesty-møde i Hjørring med Gonzalo Vargas og Claudio Morales.


To torturofre og flygtninge fortæller om deres lidelser og overlevelse og tilgivelse(23.oktober 2005)

AT TORTURERE ER DET ONDESTE MAN KAN GØRE

Foredrag af 2 torturoverlevere I forbindelse med Amnesty International danske afdelings kampagne "Forbyd Tortur - hvorfor må ordet tortur ikke stå i dansk lov?"

Forfatter og fhv. lærer Gonzalo Vargas og

skuespiller og forfatter Claudio Morales.

Begge er eksil-chilenere, som uafhængigt af hinanden kom til Danmark i 1975. Førstnævnte som voksen torturoverlever, sidstnævnte som barn af en torturoverlever. De vil denne aften fortælle deres historier, men det er første gang de møder hinanden.

Gonzalo Vargas: I forbindelse med præsident Salvador Allendes fald, blev jeg afhentet om natten. Efter godt en uges grov tortur, blev jeg overført til et hemmeligt fængsel/koncentrationslejr, som var under opbygning. Jeg kom således, sammen med mine medfanger, til at færdiggøre det fængsel, hvor jeg kom til at tilbringe de følgende 2 år helt uvidende om, hvor jeg befandt mig, eller om min familie vidste at jeg var i live.

Claudio Morales: En uge efter militærkuppet den 11. september 1973 kom en sen nat soldater og hentede min far. De tog ham med kun iført undertøj, mens min mor, jeg og mine søskende stod forvirrede og så på. Jeg var lige fyldt 4 år.
I 2½ år sad min far fængslet som politisk fange, og blev udsat for grov tortur.

I 1975 går det op for verden, hvad der foregår i Chile, og med tilbud om politisk asyl fra flere lande, presses præsident Augusto Pinochet til at frigive flere tusinde politiske fanger.

Man kan skrive under på kravet om at skrive torturforbud ind i dansk lov på www.amnesty.dk/tortur

HØR: Optagelse fra d. 19. oktober 2005 af Amnesty-møde i Hjørring med Gonzalo Vargas og Claudio Morales. (72:14)




RSS