Kommentar d. 7. oktober 2013 af Arne Hansen, Frederikshavn, flygtningeaktivist siden 1985.
( Sendes i FLR-Dialog d. 8. oktober 2013)
►
HØR:
Kommentar d. 7. oktober 2013 af Arne Hansen, Frederikshavn, flygtningeaktivist siden 1985. (3:54)
Og nu en kommentar som bidrag til forståelse af, hvem der kan være de medskyldige for, at det frygtelige skibsforlis udenfor den italienske Ø Lampedusa med flere hundrede omkomne flygtninge kunne ske. Jeg husker stadig tydeligt, at jeg på et møde i Landsforeningen af Danske Flygtningevenner først i 1990erne hørte den daværende asylchef i Dansk Flygtningehjælp og nuværende chef for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder ,Morten Kjærum, sige følgende - ifølge mit referat:
"Man kunne have fået styr på flygtningestrømmene på en anstændig måde, hvis EU-landene i 1984 havde fulgt Dansk Flygtningehjælps forslag, om at FN skulle sikres de nødvendige ressourcer til at drive kvalificerede beskyttelses- og sorteringslejre (i det konkrete tilfælde i Tyrkiet, som var gennemløbsland for de iranske flygtninge) og så her afgøre hvilke flygtninge, der opfyldte kriterierne for at få asyl. Og så skulle EU-landene og andre lande med kapacitet så til gengæld forpligte sig til at modtage FN-flygtningene solidarisk imellem sig."
Men EU-lederne sagde nej i deres egocentrerede og usolidariske kortsynethed og valgte i stedet at bryde FNs flygtningekonvention og igangsatte så en retfærdiggørende legitimeringsproces af opbygningen af et "fortEuropa" til at holde alle immigranter ude uden at bekymre sig om at vurdere hvorvidt de kunne have et konventionssikret beskyttelsesbehov eller ej.
Og med hensyn til de flygtninge og indvandrere som alligevel nåede frem så løste de rigere nordlige EU-lande i 1990 det problem ved at presse de nye sydeuropæiske ansøgerlande til i den såkaldte Dublinaftale, at acceptere at definitionen af 1.asyllandet skulle være det land, hvor flygtningen først satte sin fod.
Det betød reelt at middelhavslandene måtte påtage sig hele ansvaret med at modtage flygtningene og behandle deres asylsager som betingelse for at blive lukket ind i EU. Til gengæld bidrager de rigere nordlige EU-lande så solidarisk udgifterne til at opbygge Fort Europas grænsevagttjeneste Frontex. Og resultatet af denne usolidariske politik ser vi så nu i form af de hundredvis af skibsbrudne flygtninges lig på Lampedusas badestrande.
Interesserede kan læse mere om EU's grænselukning og legitimeringen heraf i mit referat fra Morten Kjærums foredrag d. 2. februar 1991 HER
Til oplysning om udviklingen i Fort Europa op til i dag ligger der link til den første udsendelse i Danmarks Radios P1's nylige udmærkede udsendelsesrække om "Fort Europa" som blev sendt i Orientering i perioden 9-20. september 2013 HER
En indholdoversigt over Orientering i pågældende periode finder man første delaf HER
og næste 2. udsendelsesoversigt
Og tredje og seneste
NB: Alternativt kan interesserede læse et senere læserbrev d. 10.10.13 med kortere tekst om samme problematik bragt i bl.a BT, Nordjyske og Arbejderen og evt. flere medier:
Lampedusas døde flygtninge - årsag og løsning.
Hvem er medskyldige for, at det katastrofale skibsforlis på Lampedusas kyst ved foden af Fort Europa kunne ske? Jeg husker stadig da jeg på et møde i først i 1990erne hørte den daværende asylchef i Dansk Flygtningehjælp og nuv. chef for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Morten Kjærum, sige ca.:
"Man kunne have fået styr på flygtningestrømmene på en anstændig måde, hvis EU-landene i 1984 havde fulgt Dansk Flygtningehjælps forslag, om at FN skulle sikres de nødvendige ressourcer til at drive kvalificerede beskyttelses- og sorteringslejre (i det konkrete tilfælde i Tyrkiet, som var gennemløbsland for de iranske flygtninge) og så her afgøre hvilke flygtninge, der opfyldte kriterierne for at få asyl. Og så skulle EU-landene og andre lande med kapacitet så til gengæld forpligte sig til at modtage FN-flygtningene solidarisk imellem sig."
Men EU-landenes ledere sagde nej og valgte så i stedet at bryde FNs flygtningekonvention og igangsatte så en retfærdiggørende legitimering af opbygningen af et "Fort Europa" til at holde alle immigranter ude, uden at bekymre sig om at vurdere hvorvidt de kunne have et konventionssikret beskyttelsesbehov eller ej.
Og med hensyn til de flygtninge og indvandrere som alligevel nåede frem så løste de rigere nordlige EU-lande i 1990 den "udfordring" ved at presse de nye sydeuropæiske ansøgerlande til i den såkaldte Dublinaftale, at acceptere at 1.asyllandet med pligt til at behandle asylsøgerens sag, skulle være det land, hvor flygtningen først satte sin fod.
Det betød reelt at middelhavslandene måtte påtage sig næsten hele ansvaret med at modtage flygtningene og behandle deres asylsager som betingelse for at blive lukket ind i EU. Til gengæld bidrager de rigere nordlige EU-lande så solidarisk udgifterne til at opbygge Fort Europas grænsevagttjeneste Frontex.
Og resultatet af denne usolidariske politik ser vi så nu i form af de hundredvis af skibsbrudne flygtninges lig på Lampedusas badestrande - mens den omtalte løsning nok kræver at vi fortæller vore folkevalgte at det er den eneste anstændige løsning! - mens vi samtidigt anstrenger os for at afskaffe verdens undertrykkelse, krige, fattigdom og klimaopvarmning, som er kilderne til at vi får flygtninge.
ARne Hansen Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn post@arnehansen.net