Jesper Jespersen diskuterer forskellige forklaringer på de beregnede samfundsøkonomiske underskud på at modtage flygtninge i Danmark. [2 af 2 i serie]
Er det 36 mia eller kun 2 mia om året?
Dialog bringer her et interview med samfundsøkonom Jesper Jespersen, hvor vi får en redegørelse for de beregnede samfundsøkonomiske konsekvenser af at vi i Danmark modtager flygtninge.
Det sker med udgangspunkt i det verserende tal på 36 milliarder kr årligt i underskud på flygtinge, som dog her bliver problematiseret for at være konstrueret på en måde så resultatet bliver vildt overdrevet.
Jesper Jespersen vælger i stedet at tage udgangspunkt i Rockwoolfondens beregninger af de gennemsnitlige samfundsøkonomiske konsekvenser af en situation, hvor der hvert år kommer 5000 nye flygtninge til Danmark og vel at mærke beregninger der gælder over hele flygtningenes livsforløb, så deres arbejdsindsats til gavn for samfundsøkonomien også når at komme med i beregningerne.
I modsætningen hertil tager Finans ministeriets tal på 36 Milliarder kun udgangspunkt i det første omkostningstunge år, hvor det oven i købet er forbudt for asylsøgere at arbejde og dermed bevidst er forhindret i at bidrage positivt til samfundsøkonomien. Her oven i har Finansministeriet valgt at tage udgangspunkt i året 2015, hvor vi alle husker der kom adskillige gange det normale antal flygtninge til Danmark. Og for det tredje så stammer tallet fra 2015 fra en situation med lavkunjunktur Alligevel er det jo dette tal på 36 milliarder kr, der er blevet kanoniseret af politikere og medierne,
Ved Rockwoolfondens livsindkomstberegninger koster de 5000 nye flygtninge årligt netto 2,1 milliard kr årligt, som kan omregnes til til en udgift på 1 kr pr dag pr dansker, eller blot en syttendedel af de 36 milliarder som finansministeriet landede på.
Jesper Jespersen diskuterer også hvorfor de samme beregninger i et andet velfærdssamfund Sverige her resulterer i at det bliver et samfundsøkonomisk overskud at modtage flygtninge. For Danmarks vedkommende er de fremskrevne erhvervsfrekvenser for flygtningene måske vurderet for pessimistisk. Og under alle omstændigheder så medvirker modtagelsen af flygtninge positivt til den økonomiske vækst og derved vækst i skattegrundlaget til gavn for alle.
Endelig diskuteres hvordan det vil påvirke samfundsøkonomien hvis Dansk Folkeparti får gennemført deres ønskede ”paradigmeskifte” hvor flygtningene ikke længere skal integreres for at kunne gøre samfundsøkonomisk nytte, men i stedet skal forblive isoleret i lejre med sigte på deportation hurtigst muligt til det land de er flygtet fra.
(Lagt på nettet d. 10. december og sendt onsdag d. 2. januar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 18. november 2018 med samfundsøkonom Jesper Jespersen Roskilde Universitet.
►
HØR:
Samfundsøkonom Jesper Jespersen forklarer hvordan forskellige forudsætninger og beregningsmetoder giver forskellige resultater►
HØR:
Jesper Jespersen diskuterer forskellige forklaringer på de beregnede samfundsøkonomiske underskud på at modtage flygtninge i DanmarkOg som kan anbefales at følge samtidigt med aflytningen af interviewet herover.
Mailkontakt til Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk
Samfundsøkonomen Jesper Jespersen arbejder ved Roskilde Universitet, som har hjemmesiden Roskilde Universitet