Paneldebat om hvordan vi kan sikre at FNs verdensmål 4: Alle mennesker skal have lige adgang til kvalitetsuddannelse. også kommer til at gælde for verdens mange millioner af flygtningebørn.
Det er emnet for en Dialog-optagelse fra Folkemødet på Bornholm d. 13. juni 2019
Arrangeret af Dansk Flygtningehjælp og UNHCR Fns flygtningehøjkommissariet, som her får ordet:
Verdensmålene, bl.a. adgang til skolegang, må ikke ende som uopnåelig drøm for verdens flygtninge.
Alle mennesker skal have lige adgang til kvalitetsuddannelse. Sådan lyder ét af verdensmålene - men ordene kan nemt klinge hult for millioner af flygtningebørn og unge, der sakker alt for langt bagefter resten af verden. Mere end halvdelen af verdens flygtninge er børn, og over halvdelen af børnene i skolealderen går ikke i skole. Det betyder, at 4 millioner flygtningebørn ikke har den så afgørende mulighed for at lære, udvikle færdigheder og udnytte deres potentiale, som andre børn har. Det er alvorligt for børnene selv men også for samfundet og verden, for vi risikerer at tabe den næste generation på gulvet. Under kyndig styring af journalist Simi Jan diskuterer UNHCR og Dansk Flygtningehjælp de massive udfordringer. Og de ser på, hvordan vi sikrer fremskridt, blandt andet ved at se på konkrete tiltag og potentialet i FNs nye Global Compact på flygtningeområdet for bedre at inkludere flygtninge i de samfund, der huser dem også når det gælder skolegang.
Deltagere
Henrik M. Nordentoft, Regional Repræsentant, UNHCR, FN's flygtningeorganisation
Simi Jan, Journalist og tv-korrespondent, TV2-Nyhederne
Andreas Kamm, Ærespræsident, Dansk Flygtningehjælp
►
HØR:
Paneldebat om hvordan vi kan sikre at FNs verdensmål 4: Alle mennesker skal have lige adgang til kvalitetsuddannelse. også kommer til at gælde for verdens mange millioner af flygtningebørn Hjemmeside for UNHCR
Hjemmeside for Dansk flygtningehjælp