ARKIV:  3. december 2004

Interview med fredsaktivist og modtager af den lille nobelfredspris Ulla Røder d. 03. december 2004


Danske soldater hjem?, Thuleradar trædesten for Bush rumkrigsprojekt?(12 december 2004)

D. 3. december 2004 blev der lejlighed til et telefoninterview med Ulla Røder som mange sikkert husker fra DR-dokumentarfilmen "Ullas vrede" der efter lang tids mystisk forsinkelse blev vist på DR-TV d. 2. juni 2004. jf DR-omtale her

Ulla Røder fortæller, at hun havde måttet gå under jorden i England for at undgå justitsmord for sin sabotage på et krigsfly på vej til Irak, fordi de skotske domstole ikke ville/måtte bruge interntionalret/folkeretten - inklusive Nürnberg-principperne med forpligtelsen til at sige fra overfor statsmagtens planlægning af folkeretsstridige handlinger. Ulla Røder følte sig nemlig tvunget ud i at sabotere i et sidste spektakulært forsøg på at råbe englænderne op, for at de skulle stoppe Blair inden han angreb Irak, som ingen havde givet ham mandat til.

Men nu følte hun at hun måtte tage til Danmark for at sætte mere gang i debatten om Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak og det fortsatte militære engagement, selvom hun måske risikerer fængsling og udlevering til England ifølge terrorismelovgivningen.

Ulla Røder argumenterer for at det er nødvendigt i den nuværende situation at Danmark (og USA) trække deres soldater ud af Irak - uanset det forestående valg. Da valget nu - som styret af USA - næppe kan give det regime der kommer ud af den nødvendige legitimitet i irakernes øjne. Dertil har amerikanerne begået for mange krigsforbrydelser jf. tortur-billederne fra Abu-Ghraib-fængslet , mener Ulla Røder, som også mener modstandsbevægelsen har bred sympati hos irakere.

Ulla mener derfor, at vi alle må vise vore meninger mere tydeligt i handling, når magthaverne ikke vil lytte til vore argumenter.

Ulla Røder gik selv i spidsen i et forsøg på at råbe politikerne og befolkningen op gennem en happening under Folketingets behandling af beslutningen om at fortsætte og øge det militære engagement i Irak delvis finansieret med penge taget fra u-landshjælpen.

Aktivisterne råbte "Krigen er en forbrydelse - Forlængelsen en forbrydelse", og appellerede til folketingsmedlemmerne om at stemme efter samvittighed og international ret, på tværs af partiskel.

- Det er vores pligt som medlemmer af civilsamfundet at gribe ind over for en forbrydelse, når der lægges op til en sådan, siger Ulla Røder om aktionen.

Man kan se mere herom her

Ulla Røder mener at i USA er massearbejdsløshed en forudsætning for at Bush kan rekruttere fremtidsløse soldater nok til sine krigseventyr.

Ulla Røder fortæller også om sin stjernefredslejr i Fylingdales , Englands pendant til Danmarks Thule-radar, som hun startede for at få stoppet Bushs vanvittige rumoprustningsprojekt, der ifølge Ulla Røder kan bruges aggressivt og med atomvåben, selvom det overfor offentligheden bliver legitimeret som et harmløst raketskjold. Ulla Røder er sikker på, at USA er tyvstartet med opgraderingen af Fylingdales og Menwith Hill (og sikkert også med Thule-radaren) - med regeringernes vidende. Og for Ulla Røder er det da også slående, hvordan alle har søgt at undgå debat, da opgraderingen endelig skulle legaliseres i det engelske parlament og det danske folketing. Tys-tys går tilsyneladende så langt, at end ikke i DR-dokumentaren "Ullas vrede" i serien "Magtens billeder" eller i Ekstrabladet dobbeltside artikel d. 1.december bliver Ullas kamp mod stjernekrigsprojektet nævnt med et eneste ord.

Og heller ikke på Dialogs internetside er tidligere interview med Ulla Røder om stjernefredslejrens og modstanden mod stjernekrigsprojektet nu længere tilgængeligt pga. et servernedbrud.(Dog næppe sabotage) Dog ligger her et resume i tekst

Ulla Røder, Ellen Moxley og Angie Zelter har på vegne af nedrustningsbevægelsen Trident Ploughshares modtaget "The Right Livelihood Award 2001" der også bliver kaldt for den alternative Nobelpris. Trident Ploughshares hædres for principfaste, tydelige ikkevolds_aktioner for at befri verden for atomvåben og understrege disse våbens ulovlighed. Trident Ploughshares nedruster atomvåben gennem direkte aktioner og har specialiseret sig i de engelske Trident atomundervandsbåde, der har 144 atomsprænghoveder klar til brug (og i øjeblikket er ved at blive "moderniseret") jf omtale her

Læs også Ulla Røder-biografi på fredsakademiets hjemmeside

Man kan traæffe Ulla Røder via tlf 35422686, hvor man kan få oplyst emailadresse

HØR: Interview med fredsaktivist og modtager af den lille nobelfredspris Ulla Røder d. 03. december 2004 (98:59)

RSS