ARKIV:  16. january 2005

Optagelse d. 7. januar 2005 fra møde i Oktober Bogcafé og Galleri i København med Ulla Røder som oplægsholder om fredsarbejdet.


Fredsaktivisten Ulla Røder appellerer til danskerne.(16. januar 2005)

Optagelse fra et møde i Oktober Bogcafé og Galleri i København d. 7 januar 2005 med Ulla Røder som oplægsholder om fredsarbejdet i 2005.Hun lagde ud med at håbe, at det store engagement for tsunamiofrene ville åbne folks øjne for den daglige strukturelle vold i verden som kræver et sted mellem 30.000 og 100.000 tavse ofre hver eneste dag.

Ulla Røder var kommet fra England for at give den danske fredsbevægelse en hjælpende hånd. Det var nu nødvendigt at give sin mening om udviklingen i krigspolitikken tilkende overfor naboerne f.eks. ved at vise sig med et skilt ude på gaden, når der var for deprimerende nyheder. Ulla kritiserede Danmarks ulovlige krig som også ifølge grundloven var ulovlig, og spurgte om Danmark var ved at udvikle sig bort fra demokratiet og så tendenser til undertrykkelse af mindretal som et udtryk herfor.

Det var nødvendigt at verdens befolkninger demonstrerede og sagde stop, når regeringer lavede ulovlige krige for at holde folkerettens principper i hævd. Ifølge N¨urnberg-principperne var det en borgers pligt at gribe ind , hvis ens regering forbrød sig imod international ret

NATOS førsteslags strategi for brug af atomvåben er meget farlig. Danmark ville nok kunne blive udstyret med atomvåben i en krisesituation. Hvad skulle de nye bunkere ved Herning mon bruges til. Ulla Røder fortalte om sine observationer i England ved Menwith Hill og Fylingdales som begge indgår i det amerikanske rumkrigsprojekt, som blev legitimeret under navnet missilskjoldet. Installationerne blev lavet inden den amerikanske regering officielt søgte om tilladelse hos den engelske. Derfor havde USA udeladt følsomme oplysninger bl.a. om milsatcom overfor den engelske regering. Det er USA nye globale militært kommunikationssystem. Ulla Røder rejste spørgsmålet om den amerikanske regering også havde snydt den danske regering med hensyn til hvad USA ville bruge Thulebasen til? Men hvad danske Terma kunne jo tjene penge til Danmark på at levere højteknologi til rumvåbnene.. USA Long Range plan gav rumvåbnene og satellitstyring af små præcise atomvåben en væsentlig rolle i beherskelsen af verden , hvilket også tvang Kina til at opruste med atomvåben for at kunne forsvare sig

Ulla Røder fortæller om vidnesbyrd fra andre deltagere i et symposium om overgreb på politiske fanger, som der nu sad mange af i europæiske fængsler, dog ikke alle pacifister.

Ulla Røder var selv blevet udsat for meget barske vilkår under hendes sidste fængselsophold efter at hun inden Irakkrigen havde gjort et krigsfly ukampdygtigt inden det kom af sted. Bagefter var hendes retssikkerhed blevet groft krænket gennem chikane af muligheden for at føre et ordentligt forsvar , som Ulla Røder vil begrunde i Nürnberg-principperne om borgers pligt at gribe ind , hvis ens regering forbryder sig imod international ret, som Irakkrigen gjorde.

Ulla Røder siger hun ser sine nødvendige aktiviteter som ikkevoldelig, fordi hun kun har gjort sin pligt til at uskadeliggøre ting(våben), der ellers vil blive brugt ulovligt til at slå mennesker ihjel. Derimod havde hun aldrig begået vold mod et menneske og ville aldrig røre et våben. Ulla Røder håbede på stor tilslutning til fredsdemonstrationerne d. 19. marts (på 2-årsdagen) og den fredsstafet som kan løbe lokalt inden da. Og sluttede med at oplæse et positivt brev fra en mor der havde mistet under tsunamien.

Vi hører så diskussionen bagefter som veksler mellem frustration over fredsbevægelsens skrump i en stadig mere militariseret verden og så forsøg på at se positivt på de muligheder man øjner

Man kan høre et tidligere interview med Ulla Røder fra d. 3.12.04 på www.arnehansen.net/dialog/fred/041203ullaroeder.irak.rumkrig.htm med links til andre sider om nogle af de omtalte emner.


HØR: Optagelse d. 7. januar 2005 fra møde i Oktober Bogcafé og Galleri i København med Ulla Røder som oplægsholder om fredsarbejdet. (97:25)




RSS