Optagelse med Morten Kjærum, direktør for Institut for Menenskerettigheder på møde i Randers d. 11. april 2005.
Morten Kjærum så diskriminationen som et stort menneskerettighedsproblem.
Det er alvorligt når de undertrykte overtager undertrykkerens billede af den undertrykte. Nelson Mandela fortalte hvordan han et øjeblik blev skrækslagen da han så at der var en sort pilot på den flyvemaskine han skulle med.
De tidligere vestindiske slaver ønsker nu snart hundrede år efter det 200-årige slaveri at indlede en forsoningsproces med det tidligere koloniland. Er der nogen her i lokalet der har lært under deres skolegang at Danmark var verdens 7. største slavenation, spurgte Morten Kjærum.
Man kunne betragte menneskerettighedernes som menneskehedens kollektivt opsamlede erfaringer. De fundamentale menneskerettigheder skulle være et bolværk imod folkevalgte politikeres populistiske udskejelser.
Krænkelse af menneskerettigheder som fravær af menneskelig værdighed var relativt nemt at se. Beskyttelse af menneskerettigheder drejede sig næsten altid om at beskytte minoriteter Det drejede sig om at forebygge gennem at rodfæste det inkluderende samfund. Men i øjeblikket blæste vinden den forkerte vej i Europa med den selvtilstrækkelige nationalisme som etnopolitiske entreprenører dygtigt brugte til at opdele i "dem" og "os".
Morten Kjærum citerede den afdøde FN leder De Mello for , at den ente måde at isolere terrorister på var social retfærdighed og respekt for menneskerettighederne. Det er forkert at sætte kollektiv og individuel sikkerhed op over for hinanden. Det er ikke antallet der gør det. Krænkelse af et enkelt menneske er alvorligt nok.
Jf behandlingen af Guantanamo-fanger , så var det et problem ved amerikanerne , at de ikke havde den universelle menneskerettigheds tankegang, men kun kunne se frihedsrettigheder for amerikanske statsborgere.
Når en stat havde de facto magt i et område i en anden stat, så gjaldt denne stats hjemlige forpligtende menneskerettighedslovgivning også besættelsesmagtens opførsel i det besatte område. F.eks skal danske soldater i Irak overholde danske love. Nu var respekten for menneskerettighederne faldet så reformer var gået i stå. Men at akceptere tortur medførte bare en strøm af fejlagtig information.
Da Canada strammede sin antiterrorlovgivning efter 11. september 2001, så strammede man samtidig sin antidiskriminationslovgivning for at sende et signal om, at det ikke skulle være startsignalet til en klapjagt på muslimer. Det var der bare ingen europæiske lande der gjorde.
Hvis der er en global konflikt så er det mellem ekstremisme og fundamentalisme contra humanisme. Så kan man også få øje på ekstremismen i eget samfund eget samfund. Det drejer sig om at skabe et rummeligt, åbent inkluderende samfund. I øjeblikket kunne vi lære meget af Mandelas Sydafrika.
Morten Kjærum fortalte om sit arbejde i bl.a. FNs komite for overvågning af medlemslandenes overholdelse af antiracismekonventionen og som formand for det globale netværk af nationale menneskerettighedscentre. Her kunne opgaven være at komme nationale centre til hjælp når den lokale regering syntes de blev for effektive. www.humanrights.dk Det danske institut for menneskerettigheder www.humanrights.dk, som Morten Kjærum er direktør for, har netop besluttet at de 2 topprioriteringer de næste 5 år skal være diskrimination og terrorbekæmpelsen.www.humanrights.dk
Efter oplægget var der mange spørgsmål og synspunkter og støtte til Morten Kjærum , hvis institut i 2002 kun overlevede Dansk Folkepartis krav om nedlæggelse takket være hølydte proteser fra indland og især udlandet.
(Her kan det være tankevækkende ,at vi i løbet af aftenen ikke hørte en eneste henvisning til flygtninges menneskerettigheder. )www.humanrights.dk
Menenskerettighedsmødet var arrangeret af Amnesty international, SOS mod Racisme og Mosaik kulturcenter. Cirka 100 mennesker, heraf også en del unge, var mødt frem for at høre den blandt menneskeretsaktivister verdenskendte menenskerettighedsforkæmper Morten Kjærum.
►
HØR:
Optagelse med Morten Kjærum, direktør for Institut for Menenskerettigheder på møde i Randers d. 11. april 2005.(101:44)