Indtalt servicemeddelelse fra fra foreningen Aldrig Mere Krig om at flage på halv den 5. september.
►
HØR:
Indtalt servicemeddelelse fra fra foreningen Aldrig Mere Krig om at flage på halv den 5. september. (1:28)
Og her er den oplæste tekst:
Dialog bringer her en meddelelse fra foreningen Aldrig Mere Krig Støt Aldrig Mere Krigs annonce om at flage på halv den 5. september i sorg over krigens ofre, civile såvel som soldater
Kære alle fredselskende. Så nærmer datoen den 5. september sig, den dag da folketingets militaristiske partier har bestemt at der skal flages for soldaterne. Igen i år vil Aldrig Mere Krig indrykke en annonce i de dagblade som vi kan skaffe penge til. Aldrig Mere Krig opfordrer hermed alle interesserede til at støtte indrykningen af følgende annoncetekst:
"Det folketingsflertal, der står bag vort lands ulykkelige deltagelse i flere krige, har vedtaget at den 5. september skal være flagdag til ære for danske soldater. Som modstandere af militære løsninger er vi dybt bekymrede over, at vort land deltager i angrebskrige og besættelser, og vi sørger over alle, civile såvel som soldater, som lider og dør i dem. Derfor opfordrer vi alle til at markere deres sorg ved at flage på halv stang den 5. september."
Vi håber at alle I, der var med de andre år, vil være med igen, og at I alle vil hjælpe med at finde flere, som vil være med. Og vi håber også at I, der er her for første gang læser om denne flag-aktion for fremme af en mere retfærdig og fredeligere afmilitariseret verden med ikkevoldelige konfliktløsninger, også vil give jeres skærv. Vi sætter således ingen pris for deltagelse; men jo flere penge vi får ind, jo flere dagblade kan vi avertere i - kontakt os inden den 1. september. Sidste år var de fleste indbetalinger på 100 og 200 kr. og nogle gav større beløb. Tilmeld jer hurtigt, for at få jeres navne med i annoncen - og videresend gerne til jeres venner og bekendte som også kan tænkes at ville støtte annoncen. NB. Ønsker en bidragyder at være anonym overfor offentligheden respekteres dette naturligvis.
Bidrag indsættes på AMKs bankkonto: Reg.nr. 5396 og Kontonr. 030 9139, send navn og gerne eventuel organisationstilknytning og titel mv. via mailadressen poul@fred.d til AMKs kasserer: Poul Pedersen, Fyrresvinget 35, 8600 Silkeborg. Interesserede kan læse mere om kampagnen for at flage på halv d. 5. september på Aldrig Mre Krigs hjemmeside WWW.aldrigmerekrig.dk
Hør også gerne SF's tidligere fredspolitiske ordfører Jens Thoft begrunde sin støtte til en avisannonce med opfordring til at flage på halv i sorg over militarismens ofre HER
Er du på Facebook: Vil du så hjælpe med at udbrede kendskabet til den nye Facebook-side:: Dialog paa Frederikshavn Lokalradio - hvor der fremover vil blive lagt links til nye udsendelser - ved at "like" Facebooksiden og "dele" relevante indslag? tak.
Yderligere links til information modtages gerne ligesom evt. rettelserog tilføjelser til post@arnehansen.net