ARKIV:  2. october 2017

Peder Hvelplund begrunder protestmødet nord for Vendsyssel Teater.


Hjørring for Mangfoldighed møder Fogh og hans teatergængere med taler og sang og dukketeater.
Dialog på Frederikshavn Lokalradio vil gerne leve op til sin ambition at være et korrektiv, når der er behov for at rette op på misvisende information fra nuværende eller tidligere magthavere, som
tilsyneladende stadig er i stand til at tiltrække eventmagere og folk i god tro. Og som kan gøre det i kraft af, at de behersker den offentlige ensidigt militaristiske diskurs i den udenrigspolitiske
debat i Danmark. Derfor har Dialog valgt i aften at bidrage til folkeoplysningen ved at give taletid til Peder Hvelplund fra Hjørring for Mangfoldighed, som tirsdag d. 3. oktober kl 18:30 vil lade en
flygtet syrer,
Fawaz Alzotto, tale på Mammutpladsen nord for Vendsyssel teater for at tilkendegive sin mening om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen som medansvarlig for at starte angrebskrigen mod Irak, der igangsatte en lavine af død, krigsødelæggelser og krigsflygtninge, som Fawaz Alzotto selv, i hele mellemøsten. Interviewet blev lavet d. 2. oktober 2017

HØR: Peder Hvelplund begrunder protestmødet nord for Vendsyssel Teater


Foto: gif Peder Hvelplund

PRESSEMEDDELELSE

HJØRRING FOR MANGFOLDIGHED: FOGH – DER ER IKKE NOGET AT KOMME EFTER!

Tirsdag d 3/10 kl 19 kommer Danmarks tidligere statsminister og NATOs tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, til Hjørring for at tale på Vendsyssel Teater om emnet ”Global sikkerhed”

I den anledning afholder ”Hjørring for mangfoldighed” en markering på Mammutpladsen overfor teateret, samme dag fra 18.30-19.30.

Peder Hvelplund fra ”Hjørring for mangfoldighed” siger,

•Vi finder det helt absurd at en mand der der har ledt Danmark ud i flere krige, har været medvirkende til at drive mennesker på flugt, har lukket TV-stationer for at pleje karriereinteresser, har lukket øjnene for klimakrisen, har nægtet at anvende diplomatiske kanaler for at undgå kriser, har kastet Danmark ud i diplomatisk stormvejr osv, skal tale om emnet "Global sikkerhed"
Man fristes til at spørge: "Sikkerhed for hvem".

•Anders Fogh står om nogen for en konfliktoptrappende politik der har medført at flygtningestrømmen er steget, lande er kastet ud i kaos og terrortruslen er steget. Hvis målet er en mere fredelig og sikker verden er Foghs opskrift på en kur som at kurere brandsår med napalm. Derfor er det væsentlig at Foghs budskab ikke står uimodsagt. Derfor er en af talerne Fawaz Alzotto, der som syrisk flygtning selv har mærket følgerne af en politik der følger Foghs tankegang.

Markeringen vil bestå af taler, sange og dukketeater.

For yderligere kommentarer

Peder Hvelplund, 30330045

gif Plakat:"Send Fogh til Haag"

: Her er den tale som Peder Hvelplund holdt til demonstrationen mod Foghs optræden i Hjørring: Når vi mødes her i aften er det for at udtrykke vores undren og protest mod at netop Anders Fogh Rasmussen skal tale over emnet ”Global Sikkerhed” AFR – Global sikkerhed?! Det virker lidt som hvis man har fået et brandsår og så inviterer én man ved vil foreslå en kur med napalm! For når AFR taler om global sikkerhed må man naturligvis spørge: Sikkerhed for hvem? Er det for den irakiske civilbefolkning, der efter den danske regering valgte at følge Bush på hans korstog i et fejlslagen krigseventyr. En civilbefolkning der har oplevet et land sønderrevet af etniske, klanbaserede konflikter, der har ført til en land i borgerkrig. Et land der reelt er delt op 3 etnisk rensede zoner, som bl.a. har ført til dannelsen af det sunni-baserede Daesh. Som har ført til at Iraq er det land hvor flest er ramt af terror? Er det sikkerhed for de 162.000 der blev dræbt i de første 9 mdr. af krigen i Irak? Er det sikkerhed for det danske folkestyre når krigsdeltagelse bliver besluttet af et snævert flertal på et løgnagtigt grundlag? Er det sikkerhed for de 100.000vis af uskyldige der er blevet drevet på flugt af krigshandlinger og destabilisering i Afghanistan, Irak og Libyen? Er det sikkerhed for de 15 mio. klimaflygtninge der årligt bliver jaget fra hus og hjem pga klimaforandringer. Et tal man forventer – hvis ikke verdens ledere griber ind – vil stige til 250 mio. mennesker i 2050? Nej – det er nemlig ikke dem AFR taler om. Og vel er det ikke hans skyld alene. Men han bærer et ansvar. For når han taler om oprustning – om styrkede ydere grænser til at forsvare os mod flygtningestrømme – om at ”ikke en fugl, ikke en frø, ikke en fisk har fået det dårligere pga af regeringens politik (husk lige at spørge de vilde bier om det er rigtigt!), når han taler om oprustning, grænsekontrol og vækst så bærer man ansvaret for krig, flygtningestrømme og klimakrise. Det øger ikke den globale sikkerhed, skulle jeg hilse og sige. Så når Fogh taler om sikkerhed, så er det sikkerhed for fortsat profit for våbenindustrien, fortsat sikkerhed for arbejde til private hære og vagtværn og fortsat sikkerhed for indtjening for olie- og gasindustrien. En sort og skræmmende sikkerhed! Men ytringsfriheden så! Den er Fogh da en varm fortaler for. Ja, når det handler om at håne, spotte og latterliggøre. Når det handler om at sparke nedad. Her er jeg helt enig med Fogh. Selvfølgelig må man. Men ingen siger man skal. Men hvordan var det nu det var med ROJ-TV. Den kurdiske tv-station der med sendetilladelse fra Danmark sendte nyheder på kurdisk til resten af verden. Da Fogh havde brug for tyrkisk støtte for at blive Generalsekretær for NATO, så betød ytringsfrihed og sendetilladelse ikke så meget. Den blev inddraget fordi den stod i vejen for Foghs karriereplaner. Eller hvordan var det det var med Frank Grevil, Efterretningsofficereren der afslørede at FE var væsentlig mere forsigtig i sine vurderinger om Iraks Masseødelæggelsesvåben end regeringen gav indtryk af. Hans ytringsfrihed var AFR heller ikke optaget af. Så når AFR hylder ytringsfriheden er det ikke universel – for alle. Det er ytringsfrihed for magtens mænd der taler magtens sprog. Hvis målet er en verden med større sikkerhed, så er det sidste vi har brug for selvovervurderende, selvtilstrækkelige, stærke mænd, der taler om oprustning, bomber, mure, vækst - taler magtens sprog og nidkært forsvarer retten til at gøre det. Nej så har vi brug for mennesker. Mennesker der tror på hinanden, der fordeler magt og viden fremfor at puge den. Mennesker der hjælper når der er nød og bygger bro af forståelse. Mennesker der ved at vækst ikke er materiel, hvis den skal være holdbar og bæredygtig. Naivt måske, men dog til at holde ud og til at tro på og leve for. Fogh og hans slags har vi ikke brug for. De taler fortidens sprog. Derfor skal budskabet herfra også være: Fogh – du behøver ikke komme til Hjørring. Der er ikke noget at komme efter for sådan en som dig. Rejs du langt hellere til Haag og stå til ansvar for dine gerninger ved krigsforbryderdomstolen. Det tror vi vil være bedre for dig, Hjørring og os alle sammen. Ikke mindst retfærdigheden.
RSS