Flygtningesituationen i verden juli 2020 fortalt af Elisabeth Haslund fra UNHCR, FN’s Højkommissariat for flygtninge

Elisabeth Haslund, UNHCR

I netradioen Flygtninge og Fred hører vi her bl.a. om at verdens flygtningetal nu er nået op på 80 millioner på grund af stigning i voldelige konflikter og krige samt at det går trægt med  genbosættelser, der halter langt bagefter jævnfør at flertallet af EU-lande – herunder Danmark – har afvist at modtage bare et fåtal af de mest udsatte børn fra de overfyldte lejre i Grækenland, hvor flygtninge i mange år har levet under umenneskelige vilkår. Danmark giver dog økonomisk støtte. Hertil kommer Corona-pandemien, der ikke mindst rammer flygtningene der lever i usle kår.

Vi hører også om den politiske Global Compact-aftale om bedre integration og mere solidarisk fordeling af flygtninge hvor verdens ressourcestærke lande også tager deres del, hvilket ikke lige harmonerer med de rige landes politik om at alle flygtninge skal blive i nærområderne, hvad faktisk 80-90% er i forvejen.

Dog fremhæver Elisabeth Haslund fra UNHCR, at global Compact-aftalen har medført visse positive udviklinger således at nogle lande f.eks. har tilladt flygtningebørns lige adgang til skolegang, mens det kniber mere med at få landene til at tage FN-kvoteflygtninge.

Endelig bliver også flygtningenes død i Middelhavet behandlet sammen med nødvendigheden af at få nedtrappet de forøgede voldelige konflikter og krige som sammen med den stigende globale ulighed er grundlæggende årsager til at mennesker nødsages til at flygtninge.

Interviewet med UNHCRs Elisabeth Haslund foregik d. 17. juli 2020. Teksten her er interviewer Arne Hansen ansvarlig for.

UNHCRs hjemmeside https://www.unhcr.org/neu/dk

UNHCRs Facebookside https://www.facebook.com/UNHCRdanmark

Lyt også gerne til et tidligere interview med Elisabeth Haslund, UNHCF: https://flygtningeogfred.dk/2020/04/04/hvilke-akutte-behov-oplever-unhcr-ude-blandt-verdens-70-mill-flygtninge-specielt-under-corona-pandemien/

Skriv et svar