Om webmaster på Fredsakademiet.dk, Holger Terps liv og virke.

Holger Terp modtager Livia-fredsprisen i 2010 af Else Hammerich fra Center for konfliktløsning

Den nu 68-årige Holger Terp fortæller her kort om sin svære opvækst i kamp med sit dårlige syn og andre skavanker som for tidligt født og med skrammer fra et fattigt hjem, institutionsanbringelse og en voldelig plejefar han måtte flygte fra. Det lykkedes for Holger Terp at gennemføre en uddannelse som bibliotekar, som pga. dårligt syn dog ikke gav fast arbejde, hvorfor han endte på førtidspension. Det gav Holger Terp mulighed for at bruge sin tid og uddannelse til at engagere sig i fredsarbejde i foreningen Fredsakademiet, hvis primære aktivitet nu er at opbygge og vedligeholde et kæmpestort internationalt kendt webarkiv, Fredsakademiet.dk, hvor Holger er mangeårig webmaster. Det er især dette livsværk som Holger her fortæller om og gerne ser fortsætte.  Fredsbevægelsernes historie fylder meget og Holger Terp har selv bidraget med forskning bl.a. i Gandhi og Ellen Hørup og fredsakademiet.dk indeholder et væld af internationale som danske fredssange og en særlig indgang til folkeskolen. Der er også adskillige væsentlige artikler og e-bøger af forskeren John Scales Avery. Interviewet foregik d. 14. april 2020.

 

Fredsakademiet finder man HER: 

http://www.fredsakademiet.dk/

Hør et tidligere interview fra 2017 med Holger Terp om Fredsakademiet HER: https://flygtningeogfred.dk/dialog/fred/170218HolgerterpFredsakademiet.dk-1-96.htm

 

Skriv et svar