Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1994

Bertha von Suttner og hendes arbejde for fred.

I Kvinder for Fred har vi næsten altid været en flok, der kunne søge hjælp hos hinanden, når der var vanskeligheder. Det har været en god støtte i vort arbejde.

Vore formødre, de der banede vejen for os til frihed, ligestilling og fred, stod ofte alene. De fortjener at blive husket. Jeg vil gerne minde om en af dem - Bertha von Suttner - der blev født 9.juni 1843. Hun voksede op i adelige, militærglade kredse i Østrig, det land, der i hendes ungdom oplevede 4-5 krige og selv deltog i tre af dem. Disse krige gjorde dog knap nok indtryk på BvS - dengang.

I 1876 blev Bertha og Arthur von Suttner gift. Parret flyttede til Kaukasus, hvor de måtte ernære sig ved at undervise og ved at skrive artikler og noveller.

BvS var optaget af tidens store tænkere, særlig Darwins udviklingslære ændrede hendes verdensbillede og gav hende troen på menneskets skabende kraft. Hun var overbevist om, at intelligens ville overvinde den krigeriske ånd. Ligesom slaveri, tortur og religiøse forfølgelser var ved at blive afskaffet, sådan mente hun også, at krig kunne afskaffes.

Da Suttners 1885 vendte tilbage til Østrig, arbejdede Bertha på en bog, "Maskinernes Tidsalder", som indeholdt artikler om statsformen, ungdommens uddannelse og kvindesagen.

Hun viser her et stærkt socialt engagement. "Forbrydelser har deres udspring i økonomisk nød", skriver hun, "kunne vi afskaffe nøden, kunne vi også afskaffe forbrydelsen". Bogen, som udkom anonymt i 1887, vakte stor opsigt. Flere parlamentarikere henviste til den.

Bogen indgik i en debat, som var blevet rejst, efter at der i London var blevet dannet en international forening for fred og voldgift. Denne bevægelse ønskede BvS at støtte.

Hun besluttede nu, som led i fredsarbejdet, at skrive en bog om krigene. Efter at have studeret historie, krigskorrespondancer og beretninger fra militærlæger skrev BvS 1889 romanen "Ned med Våbnene". De fire europæiske krige: Østrig mod Italien 1859, Østrig og Preussen mod Danmark 1864, Østrig mod Preussen 1866 og den fransk-tyske krig 1870-72 danner den historiske baggrund for bogen.

Alle krigens aspekter: De glødende taler om fædrelandskærlighed, de tapre soldater, fjendens grusomhed og lumskhed er med i bogen, men også de umenneskelige forhold for de sårede soldater på slagmarken og angsten og uvisheden hos familierne derhjemme er beskrevet. BvS ville vise, hvordan krigen gør menneskene rå, mens freden er kulturskabende.

Bogens succes var overvældende. Avisen "Neue Freie Presse" spenderede 10 sider på bogen, mens "Der Bund" bragte en serie på 15 føljetoner. Den blev hurtigt oversat til mange sprog og solgt i hundredtusinder af eksemplarer. BvS fik mange breve, også fra militærkredse, der udtrykte forståelse for den tankegang, hun lagde frem i bogen. Den var ikke noget kunstværk, med den brød vejen for fredsarbejdet og bragte forfatteren i kontakt med alle tilhængere af fredsbevægelsen, som hun fra nu af gik ind for med liv og sjæl.

Næsten samtidig med at bogen udkom, blev der i Paris afholdt en fredskongres, der resulterede i dannelsen af Den interparlamentariske Union. BvS var blandt dem, der skulle lede arbejdet i Vesteuropa. Det blev hendes opgave at vinde de tysktalende lande for fredssagen, men her mødte hun voldsom modstand. Nogle mente, det var langt vigtigere, at Tyskland og Østrig sluttedes tættere sammen økonomisk - andre ville kun arbejde for at nedsætte brugen af sprængstoffer. Men skridt for skridt lykkedes det for BvS at få dannet først en østrigsk og siden en tysk fredsforening. Efterhånden som fredsbevægeisen konsolideredes og bredte sig, voksede også modstanden mod den. "Op med våbnene - vi mænd er frie. Og vi vil kæmpe - kvinden har at tie", lød et af opråbene.

Ofte skrev BvS til kendte mennesker og bad dem tage stilling til aktuelle spørgsmål. Det var med til at give bevægelsen indflydelsesrige støtter. Pave Leo XIII var en af dem. En af Bvs's personlige venner var Alfred Nobel, der i begyndelsen var skeptisk over for hendes ideer (hvad andet kunne man vente fra en dynamitfabrikant?) men han støttede hende med råd og med penge. I 1893 meddelte han hende skriftligt, at han ville anbringe en del af sin formue sådan, at der hvert femte år blev uddelt en pris til fremme af fredssagen. Mennesker, der arbejdede i fredens tjeneste, var nu anerkendte som værdifulde i verdenssamfundet.

Helt uventet støttede også den russiske tsar Nikolaj II fredsbevægeisen. I hans manifest fra 1898 hedder det:" - - det gælder om at opretholde almindelig fred og få nedsat de vældige rustninger, der ligger over alle nationer som trykkende byrder - hundrede af millioner bliver brugt til køb af forfærdelige ødelæggelsesmaskiner -- ". Tsaren henvendte sig til alle regeringer med opfordring om at behandle "dette alvorlige spørgsmål" på en kongres.

De fleste nationer modtog opfordringen med ligegyldighed. Kongressen blev dog afholdt 1899 i Haag, men tsarens oprindelige program var grundigt udvandet.

BvS deltog også denne gang i parlamentarikernes kongres - som eneste kvinde. Inden mødet skrev hun: "I Haag skal der diskuteres søminer, kontrabande, beskydning af byer og lignende "praktiske" ting, men ikke et ord om at afskaffe mordinstrumenterne". Den engelske regering havde foreslået rustningsspørgsmålet drøftet, men det vakte voldsom modstand i militærkredse og hos lederne af rustningsindustrien.

Efter mødet giver BvS indtryk af stemningen ved at citere bl.a. tyskeren von Sonnenberg, der sagde: "Hele fredsbevægelsen er en bevægelse for gamle koner og degenererede individer. Vi stoler på Gud og vor gode hær".

Et af kongressens positive resultater var, at beslutningen om at oprette en international domstol i Haag blev ratificeret år 1900, og at der blev udnævnt dommere til domstolen.

Mens forhandlingerne i Haag stod på, åbnede "Det internationale Kvindeforbund" i juli 1899 sin første store kongres i London. BvS kunne ikke deltage pga forhandlingerne i Haag, men talen, hun ville have holdt, blev læst op i London. Her opfordrede hun kvinderne til at være aktive i fredsarbejdet - og det virkede.

Freden blev fra nu af det væsentligste arbejdsprogram for kvindeforbundet. Forbundets næste store kongres fandt sted i Berlin 1904. Ved et offentligt møde, hvor salen var fyldt til sidste plads, og hvor mange måtte gå forgæves, udtalte BvS bl.a.: "Et trin højere end andre står den kvinde, som gør oprør imod krigen. Ikke fordi hendes hus er truet, men fordi hun har forstået, at krigen er et onde for hele menneskeslægten. Krigen er - ud fra ethvert synspunkt, det moralske, det religiøse og det filosofiske - skadelig og forkastelig".

BvS havde i 1902 personlige bekymringer. Hendes mands sygdom og død var ved at knække hende. De to have haft fælles interesser og havde støtter hverandre i medgang og modgang.

Men fredssagen havde vokset sig stærk og gav ikke slip på sine forkæmpere. I 1905 fik BvS Nobels fredspris - en ære hun fuldt ud havde fortjent.

Hun havde det år været på foredragsrejse i Tyskland og fortsatte i 1906 til USA, hvor der på den tid var en positiv stemning for forståelse mellem folkene og for en international retsorden.

Trods møder og rejser brugte BvS sin pen flittigt. 1892 begyndte hun at udgive månedsbladet "Ned med våbnene", som hun selv redigerede, og hvor hun skrev om samtidens historie. Et erindringsbind, der beskriver tiden op til 1892, handler om fredssagen, mens to store bind "Kampen for at undgå verdenskrigen, kommentarer til verdenshistorien" behandler den verdenspolitiske situation og hendes kritiske vurderinger af denne. Bøgerne indeholder også referater fra de mange konferencer, hun deltog i.

Endelig udgav hun fortsat romaner. I romanerne lader BvS følelserne få overhånd, men i de historiske skrifter argumenterer hun med klarhed og overbevisning.

Man forstår næsten ikke, at en kvinde med så stor politisk betydning for sin tid, med så stor statsindsigt og så selvstændig en holdning, at hun så hurtigt skulle glemmes. Næppe nogen kvinde er - mens hun deltog i det offentlige liv - blevet så højt æret og så stygt bagtalt som BvS. Måske er heller ingen, som længe stod med offentlighedens lys over alt hvad hun foretog sig, blevet så hurtigt glemt. Og dog - FN arrangerede i sommer (1993) en udstilling i Geneve i anledning af BvS's 150 årsdag. Denne udstilling vil blive vist i Oslo i 1994. Tænk, om vi også kunne få udstillingen til Danmark!!!

BvS oplevede ikke 1. verdenskrig. Hun døde i juni 1914 travlt optaget af forberedelser til den fredskongres, der skulle åbnes i Wien i august 1914.

Sanna, Rødding-gruppen.

Kilder: Terese Brummer: To kvindeportrætter.
Alice Salomon: Bertha von Suttner - Jane Adams.
Bertha von Suttner: Ned med Våbnene.
Bøgerne kan lånes på biblioteket.

NB. Udstillingen om Bertha von Suttner vises, som skrevet overfor, i Oslo i år. Det er de norske fredsorganisationer, der står for arrangementet. Tror I, at vi - sammen med andre - kunne klare at få udstillingen til Danmark, måske i 1995?

Har nogen tid og lyst at forhøre om muligheden, så er adr.: Ursula-Marie Ruser, Dept. des Archives, Biblioteque, Palais des Nations. CH-72 77 Geneva 10.

Hvorfor?

Ja, hvorfor er Bertha von Suttner glemt?

Da jeg spurgte Sanna, om det skyldtes første verdenskrig, svarede Sanna: "Nej, det er fordi vi har mandlige historie­skrivere! Hun henviste til den svenske Beate Rosenhane, der i 1700-tallet skrev: "Mændene er nu mere berømte end kvinderne, men hvis det var kvinderne, der skrev historien, ville de bestemt være de vigtigste".

Og til den danske mand, Anders Bording, der i 1735 skrev:
"Den quinde, som er lærd i bog,
er let på tråd og bliver
sin mand gemeenlig alt for klog
og spot med hannem driver",

Aase Bak-Nielsen

Brev fra Karin

som på landsmødet fortalte om sit Røde Kors-arbejde, og som havde fået sendt Køkkenrullen mm. - og som nu arbejder i Kroatien.

Kære Aase. Tusind tak for dit brev af 30.10 med info af forskellig slags. Det glæder mig rigtigt meget, sådan som I har taget fat på "mine"problematikken. Jeg vil fortælle om det i dansk Røde Kors og også i Internationalt R.K. i Geneve, hvor jeg har mine kontakter. De skal ha' at vide, hvor entusiatiske I nu er gået ind i den store - og for menneskehedens ve og vel nødvendige debat. Tak skal I alle ha'!

Ja, det var en god dag på Fyn - følelsesladet, men god. Det har skam også efterladt et stort indtryk hos mig.

M.h.t. Abo så bliver jeg nok nødt til at melde afbud! Jeg har foreløbig tegnet mig for 6 måneder, men jeg har allerede fornemmelsen af, at jeg forlænger min kontrakt og blir her I år, så august! Abo er jeg formentlig her i Syd-Krajina og render rundt og fordeler medicin udstyr/varer til mennesker, der har brug. Hvordan kan jeg sige, at de stadig vil have brug om et halvt år. Vel - de stridende parter her - Kroater versus Serbere er lige stædige

Kroaterne vil ikke afstå Krajina til Serberne - og Serberne vil ikke underlægges Kroatien - så striden står stadig.

Så jeg er bange for, at jeg bliver nødt til at "afstå" - omend det ville ha' været mig meget "kærkomment" at deltage i at udbrede viden og realiteterne omkring mine-krigen.

Men jeg er sikker på, I kan finde en god substitut.

Rigtigt godt fortsat arbejde - og tak for jeres dejlige entusiasme - den er sørme så stor og bemærkelsesværdig. En lille håndfuld kvinder med så stort et arbejde - det er flot. Vid, at jeg støtter jer "i ånden" på afstand.

Nu de kærligste hilsner og tanker til jer alle
Karin Maegaard

Landmine-aktionen.

Som I husker fra Køkkenrullen nr. 10 skrev vi til regering og folketing med opfordring til at kræve indkaldt en FN-konference om miner.

Vi fik ikke en reaktion, så vi skrev til folketingsgrupperne og fik derfra svar fra Konservative, Fremskridtspartiet, Radikale og Venstre, som alle var positive og havde givet vort forslag videre til udenrigsministeren. Så skrev vi til ham og spurgte, hvad han havde gjort i sagen. Han svarede med et langt brev, hvor der stod, at Frankrig allerede i februar måned havde foreslået en sådan konference. Så det er jo godt! Men både partiernes udenrigspolitiske ordførere og medierne har åbenbart været lige så uvidende om det, som vi var!

FN-bureaukratiet er meget omstændeligt. Frankrigs forslag blev vedtaget på den måde, at FN-generalforsamlingen i november '93 vedtog at opfordre alle landene til at bede generalsekretæren nedsætte en ekspertgruppe, der skal foreslå og forberede denne konference. Og det vil Danmark gøre, skrev Helveg P. I løbet af 1994 skulle en sådan forberedelsesgruppe være færdig, og så må vi se, hvornår selve konferencen kommer. Men i forslaget står der både om forbud og skærpelser af reglerne, og International Røde Kors ventes at deltage. Vi følger op og beder om underretning om, hvad de foretager sig.

Vores breve til alle FN's 184 medlemslande (se også Køkkenrullen nr. 10) har givet 11 svar! Et par er bare kvittering for modtagelsen, men ellers er de positive og flere henviser til FN-generalforsamlingens beslutninger.

Et af de mere udførlige er Finlands, som på næste side gengives i Birgit Marseens oversættelse:

Idet vi henviser til Deres brev af oktober 1993 stilet til Regeringen i finland, ønsker vi at informere Dem om, at Finland deler den af KV.F.F. i Danmark udtrykte bekymring. Den tilfældige brug af anti-personel miner i væbnede konflikter efterlader en meget alvorlig arv af mulig og unødvendig fare for den civile befolkning i konfliktområder.

Finland deltager aktivt i de internationale bestræbelser for at styrke foranstaltningerne mod den tilfældige brug af disse våben.

Finland har tilsluttet sig resolutionen om minerydningsassistance på FN's 48. generalforsamling. Finsk personel har deltaget i rydning af minefelter i adskillige FN-fredsbevarende operationer, og specielt i Mellemøsten, med desarmering af miner.

Finland har for nylig tilsluttet sig en resolution på FN-generalforsamlingen om 1 980-Konventionen vedrørende konventionelle våben, som er ekstremt ødelæggende eller har tilfældig virkning. I resolutionen foreslås, om muligt, en fornyet konference mellem de deltagende stater i 1994. Et af de centrale punkter ved en sådan konference ville være at skabe bestræbelser for at forbyde den tilfældige brug af anti-personel miner.

Finland har yderligere tilsluttet sig en resolution på FN-generalforsamlingen for at fremme et foreløbigt forbud mod eksport af disse minetyper.

Finland har også støttet de af International Røde Kors relaterede aktiviteter.

Med venlig hilsen Aapo Pölhö, Director, Security Policy

L-UFFICCJU TAL-PRIM MINISTRU

MALTA

Militærnægterne fra Jugoslavien

Ligesom flere andre fredsbevægelser skrev Kv.f.F. til Birthe Weiss i november måned for at bede hende give asyl til militærnægterne fra ex-Jugoslavien. Nu har vi modtaget svar fra hende - en lang forklaring, som vi alle kender fra medierne, om hvor umuligt det for Danmark, og om at der ikke sker militærnægterne noget, når de sendes tilbage. Bl.a. henvises til, at Amnesty har forsikret dette, på trods af at Amnesty har meddelt, at deres udtalelser er blev mistolke t! Og så siges det også, at Norge og Sverige udviser - som om det er en undskyldning for os!

Vi sender nu et brev, hvor vi beklager denne afgørelse og forstærker anmodningen om fornyet stillingtagen.

På midtersiderne er der af trykt en underskriftseddel om støtte til militærnægterne. Inger Bjørn A. er med i den gruppe, der arbejder med sagen. De fik en fin opbakning fra pressen og TV-1.

Kopier sedlen. få den udfyldt, og send den hurtigst muligt til den påførte adresse.

Underskrifterne skal bruges til at presse den danske regering med. Jo før de kommer, jo bedre, men indsamlingen fortsætter de nærmeste måneder. Så vi kan nå at få mange sedler udfyldt!

p.s. så I den store annonce i Information 18.dec., hvor mange også fra KV.f.F. skrev under til fordel for militærnægterne. Vores telefonkæde har altså virket!

Nordisk Forum '94

De, der var med på Nordisk Forum i Oslo i 1988 kan fortælle om, hvilken stor oplevelse det var at være med. Nu er chancen der igen - både for dem, der har prøvet det før, og for os, der har det til gode.

NORDISK FORUM '94 holdes i Åbo i Finland i dagene 1.-6.august 1994.

Arrangør er Nordisk Ministerråd, og temaet "Kvinders liv og arbejde - glæde og frihed" for at stimulere det høje aktivitetsniveau, der fulgte i kølvandet på Nordisk Forum '88 inden for kvinde- og ligestillingsarbejdet i de nordiske lande, og for at tilskynde til nye samarbejdsformer på tværs af grænserne. Man håber at nå ud til nye grupper og at sætte gang i ligestillingsarbejdet i nye former.

Nordisk Ministerråd stiller de fysiske rammer til rådighed. Indholdet skabes af deltagerne selv, som frit kan arrangere workshops, seminarer, høringer, foredrag, udstillinger, teater, sang-og musikopførelser, film, video mm.

Alle kan deltage.

Deltagerafgiften er 100 kr pr. person for hele ugen (de, der arrangerer workshops mm skal også betale). Deltagelse for en dag koster 25 kr. Børn i følge med forældre deltager gratis.

Der arrangeres børnepasning.

Betalingen dækker deltagelse i arrangementer. Der arbejdes på, at der kan skaffes rabatter på lokaltransport i Åbo, på mad o.lign.

Tilmelding senest 1. mai 1994.

Der kommer speciel tilmeldingsblanket i et af de næstfølgende nr. af Køkkenrullenn.

Overnatning kan bestilles i mange prislag. F.ex. sovesal eller vandrerhjem til 50 kr pr. nat eller i dobbeltværelse på hotel for 300 kr pr.nat.

Transport til Åbo skal man selv betale, men der arbejdes på at organisere billige rejsemuligheder.

OBS !!!

I her fra Danmark. der vil med til Åbo, vil I ikke meddele det til

Inger Bjørn Andersen,
Buegården 9,
2880 Bagsværd,
tlf. 44440897.

For det første er det rart at vide, hvem og hvor mange vi bliver herfra, og dernæst kunne vi måske lave billig fællesrejse.

I "Fredshuset" i Abo, som Nordiske Kvinders Fredsnetværk står for, er det Danmarks dag om onsdagen d. 3. august. Inger Bj.A. er koordinator og har sammensat følgende program for et "Seminar om Nedrustning/Våbeneksport":

kl. 9-12 Åbning. Sang og musik ved musikgruppen.

Foredrag ved fredsforsker Tarja Cronberg: "Militær omstilling til civil produktion.

"Minespillet". Dramatisk oplæg til eftermiddagens foredrag.

kl. 13.30-16.30 Foredrag og video "Når freden er lige så farlig som krigen. Ofre for landminer". Ved sygeplejerske fra Røde Kors.

Paneldebat med danske fredskvinder: Internationalt forbud mod produktion af landminer. I panelet Aase Bak-Nielsen, Inger Nyegaard og Inger Bjørn Andersen.

Indimellem bliver der sang og musik.

Vi håber på manoe danske deltaoere!

Skriv efter flere oplysninger om Nordisk Forum '94 hos Danske Kvinders Nationalråd,
Niels Hemmingsensgade 10,
Postbox 1069,
1008 Kbh.K

FREDSBEVÆGELSERNES KOORDINATIONSGRUPPE

Gruppen har sendt følgende brev:

Til regering og folketing.

Forslag:

Undertegnede danske fredsorganisationer foreslår:
- at folketinget afsætter midler til en bred folkelig debat om konsekvenserne for dansk udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik efter Warszawa-pagtens opløsning, forslaget om en ny verdensorden og erfaringerne med de borgerkrigsramte områder, - at der oprettes et særligt råd for konfliktforebyggende, fredsbevarende og fredsskabende aktiviteter og vedrørende løsning af opgaver uden for dansk område, som skal sikre demokrati og menneskerettigheder, - at der afsættes særlige midler til forskning og oplysning vedrørende ikkevoldelige og civile midler til konfliktforebyggelse og konfliktløsning.

Begrundelse.
Dansk sikkerheds- og forsvars politik er et anliggende, der berører alle landets borgere.
Den bør derfor udformes på grundlag af en bred, oplyst og engageret folkelig debat.
Der er præcedens for, at folketinget eller regeringen kan tage initiativer til støtte for en folkelig oplysning og debat vedrørende emner, som har grundlæggende betydning for borgerne og deres fremtid.
Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik har siden dansk indmeldelse i NATO bygget på frygten for et angreb fra Warszawa-pagten.
Afskrækkelse har været et nøglebegreb i den militære forsvarstænkning.
Den udenrigspolitiske situation er nu en ganske anden. Nytænkning om dansk forsvars- og sikkerhedspolitik er derfor mulig og nødvendig. Reaktionerne på begivenhederne i det tidligere Jugoslavien viste, hvor lidt forberedt man var til at imødegå opståede konflikter på en hensigtsmæssig måde.

Uddybning.
Vi er enige i en række af de vurderinger, som er formuleret i "Redegørelsen til folketinget om principper i dansk udenrigspolitik":
- De udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står over for, har kun i mindre grad militær karakter, - Danmark skal være en engageret deltager i det internationale samarbejde og præge det med danske synspunkter og interesser.

Vi er enige i Redegøreisens vurdering af, at der fremover skal ydes en særlig indsats over for:
- at fremme fælles sikkerhed, - at sikre demokrati og menneskerettigheder, - at skabe global økonomisk og social udvikling og - at sikre en økologisk udvikling.

Vi tror, at disse målsætninger vil have bred opbakning i den danske befolkning.

Vi finder det imidlertid nødvendigt, at disse mål bliver diskuteret i sammenhæng med valg af midler og praktisk politik. De hidtidige udspil fra regering og folketing har båret præg af traditionel militær tankegang. Der er for ringe sammenhæng mellem de opstillede mål og de foreslåede midler. Man har kun i ringe grad fundet frem til de midler, som bygger på ikkevoldelig, civil, forsonende og tillidsskabende tankegang.

De opgaver, som er formuleret i Redegørelsen til folketinget og i forsvarsministerens forslag til lov om fOfsvare.ts fqrmål og opgaver, kan efter vores opfattelse ikke løses uden en stillingtagen til, om værnepligten efter de nye forslag fortsat er i overensstemmelse med grundlovens bestemmelser og forudsætninger vedr. værnepligt, - om den militære filosofi og militære uddannelse er den mest hensigtsmæssige baggrund til løsning af fredsskabende, fredsbevarende og humanitære opgaver, - om tilknytniungen til NATO fortsat er hensigtsmæssig i en ny verdenssituation og i lyset af de nye opgaver, regeringen har opstillet, - om de nye opgaver for det militære forsvar ikke kræver en ændring af hele FN's opbygning og beslutningsstruktur, - hvilke kriterier, der skal være opfyldt, for at danske soldater med befolkningens billigelse skal ofre liv og lemmer i konflikter i udlandet, - en mere effektiv kontrol med og styring af den internationale våbenproduktion og våbenhandel, - atomvåbnenes anvendelighed i forbindelse med de nye opgaver og det nye verdensbillede, og - om ikke det ville være mere hensigtsmæssigt og til større fordel for danske interesser, om dansk interventionspolitik blev baseret på dansk neutralitet og på ikkevoldelige og civile midler.

I håb om at vore forslag og vore synspunkter må indgå i de drøftelser, folketinget og regeringen er i gang med,

ALDRIG MERE KRIG,
Skovbrynet 5,
3450 Allerød,
tlf. 42272735

INTERNATIONAL LIGA FOR FRED OG FRIHED,
Vesterbrogade 10, 1620 V.

KVINDER FOR FRED,
Buegården 9, st.h.,
2880 Bagsværd

KVÆKERNE I DANMARK,
Vendersgade 29, 4.
1363 Kbh.K

MILlTÆRNÆGTERFORENINGEN,
Dronningensgade 14,
1420 Kbh.K

SAMARBEJDSKOMITEEN,
Aalborggade 12, 4.h.,2100 Kbh.Ø

OBS OBS OBS!!! Sæt kryds i kalenderen!

Koordinationsgruppen er i færd med at planlægge et et-dages seminar den 9.april kl. 10-16 i Medborgerhuset, Lyrskovsgade 4, Kbh. Tema: Fredspolitiske alternativer.

Program følger i næste måneds Køkkenrullen.

8. marts - Kvindernes internationale kampdag.

Dagen fejres mange steder. I Aalborg er det gennemgående tema racisme, "En fremmed er en ven, du ikke kender!" I København er temaet "Kvinder mod krig" og dagen holdes i METALs festsal i Lyngsiehus, Nyropsgade 25. Entreen er 50 kr. Program i næste nr. af KøkkenrullenN.

Grete Møller har bestilt en bod til Kv.f.F., og har nogen lyst at hjælpe til, kontakt så Grete på 43 73 00 63 eller Inger på 44 44 08 97.

Nytårshilsen

Nu er der atter gået et år, og jeg kan kun beklage, at mit Nytårsønske om fred på jorden var en utopi i 1993.

Hvad 1994 vil bringe, tør jeg ikke engang gisne om. Men lad vores lille Køkkenrulle fortsætte med at sende budskaber ud om de uretfærdigheder, der finder sted på vor skrøbelige moder jord. Drømmen om et liv uden økonomiske problemer - uden krige uden sult - uden voldelige problemer har man lov at have.

Vore politikere er meget forblindede af deres egen magt og tror, de kan klare vor tids problemer. Det, de bekymrer sig om, er udelukkende industriens konkurrenceevne og profit, heraf våbenfabrikkerne og handlen med våben.

EU satser på fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. De store lande i EU, Tyskland og Frankrig, har helt konkret presset USA til at acceptere, at WEU bliver opbygget med militær pondus ved reelt at overtage kommandoen over NATO's europæiske struktur. Hvad det får af betydning for Europa, må man prøve at gætte sig til. Og det er ikke svært, for det giver EU ubegrænset magt i Europa.

Østlandene skal holdes nede af økonomiske årsager, og så kommer spørgsmålet, hvordan vil og skal EU så kontrollere Østeuropa på den udenrigspolitiske side.

USA har nok at lave med at kontrollere Afrika, Sydamerika, Korea, Cuba m.m. Hvordan skal der nogen sinde blive fred i verden, sådan som de store magter ter sig på deres "felttog". Jeg spørger bare - vi kan ikke bare se passive på. Derfor venter der store opgaver for fredsbevægelserne i verden. Lad os sammen kæmpe for freden - og mod den kommende racisme, mod de uretfærdigheder, der finder sted i hele verden.

Mit nytårsønske i 1994 ????

Det samme som sidste år: Fred og tryghed for alle mennesker på jorden. Godt nytår!

Fredshilsen

Hanne Grethe Jensen,
Nørrebro 4, Brønderslev

Oifig an Taoisigh Office of the Taaiseach

Office of the Minister for Defence Parliament House Canberra ACT 2600 Telephonc: (06) 2777800

Bureaukrati

I forbindelse med vores brevskriveri til folketinget oplevede vi desværre igen, at brevene ikke blev omdelt. Da jeg sendte dem, henviste jeg pænt til brev fra H.P.Clausen, der var folketingsformand i 1990, hvor han skrev, at bare vi sendte det fornødne antal exemplarer, skulle vore breve blive omdelt, selvom vi ikke havde skrevet kuverter til hvert enkelt medlem. (se Køkkenrullen Nr. 9, 1990). Det var altså ikke så underligt, vi ingen reaktioner fik på første brev.

Det har affødt en korrespondance med folketingets bureau, hvis kontorchef nu to gange har skrevet til mig, at de kun omdeler breve i kuverter med navn på til hver af de 179 medlemmer. Han lader, som om han ikke regner H.P.Clausens brev, som jeg sendte ham i kopi. Så nu har jeg skrevet til den nuværende folketingsformand for at få ham til at indskærpe reglerne. Jeg har sendt ham hele korrespondancen, så må vi se, hvem der er stærkest, kontorchefen eller nationens øverste embedsmand, folketingets formand!

Gaverne består af kr. 379,28, som Viborg-gruppen har overført til støttekredsen, efter at gruppen desværre måtte ophøre som aktiv, og desuden af kr. 1000,- som er skænket af et tidligere medlem af Virumgruppen, som nu er flyttet til Norge.

De 2000,- kr., som er overført til Palau, er en gave, som Odense-gruppen i nov. 1992 skænkede til Palau, og som der blev brug for i jan. 1993.
-T.H.

FÖRSVARS- DEPARTEMENTET

EESTI VABARIIGI KAITSEMINISTEERIUM

De illustrationer, der ses i dette nr., er brevhoveder fra de fine breve, vi har modtaget fra regeringer verden over.

Dette nr. er redigeret af Nibegruppen.
Næste nr. redigeres af Gladsaxe.
Send stof dertil til Inger Bjørn Andersen senest 4. februar.