Køkkenrullen nr. 8, 2000 |
Side 3-7Åbent brev til udenrigsminister Niels Helveg Petersen fra Kvinder for Fred i Danmark og Norge samlet til 20 års jubilæum i Sindal den 26. august 2000. Sig NEJ til amerikanerne, Helveg! Vi vil ikke ha' den nye radar i Thule! Den vil gøre Grønland til et oplagt bombemål. De såkaldte "Slyngelstater" ville i givet fald først forsøge at uskadeliggøre missilskjoldet ved at destruere radaren - hvis deres raketter overhovedet kan nå så langt? Den danske regering påtager sig et alvorligt ansvar for, at verden på ny havner i et dødbringende våbenkapløb, hvis den ikke får sagt fra i tide.- Skepsis er ikke nok. Det skal være et utvetydigt NEJI Når de europæiske lande - til trods for deres negative holdning til det amerikanske missilskjold, National Missile Defense (NMD) -ikke tager lige stærk afstand fra det nye våben, skyldes det både forvirring og angst for at komme på kollisionskurs med USA's interesser. Våbenkapløbet skaber usikkerhed landene imellem gennem onde cirkler af gensidig frygt. Det er nævnt, at missilskjoldet vil koste ca. 500.000.000.000 kr - 500 milliarder!!! Dertil kommer de ufatteligt mange milliarder, som vil blive brugt til våben i resten af verden inkl. EU, i et forsøg på at afværge den amerikanske supermagts totale dominans i verden og i verdensrummet! Den virkelige omkostning ved våbenkapløbet er tabet af de ting, man i stedet kunne have brugt ressourcerne til: fødevarer, sygdomsbekæmpelse og uddannelse. Det er jo stadig aktuelt, hvad Præsident Eisenhower sagde, lige før han gik af, som præsident: "Ethvert gevær, som fremstilles, ethvert krigsskib, som søsættes, enhver raket, som affyres, repræsenterer i sidste ende et tyveri fra dem, hvis sult ikke blev stillet, som fryser og som ikke har tøj på kroppen." Så Kvinder for Fred kan desværre ikke gå fra sit 20 år gamle motto: Nej til krig Vi må på det stærkeste protestere imod, at Danmark bliver et led i USA's planlagte oprustning, fordi vi ved, at en moderne krig medfører masseødelæggelse og folkemord. På vegne af Kvinder for Fred Grete Møller, Årsmøde og 20 års jubilæum 24.-27. august 2000. Nordiske Kvinders Fredsnetværk mødtes i Skovly, FDF Hjørrings lejr og kursuscenter i øsende regn; men det klarede op, og de næste dage blev møderne holdt ude i det dejlige vejr. Vi var ca 30 deltagere fra Norge og Danmark. Efter præsentationsrunden kom næsten alle deltagerne med indlæg om tidens debatter, og hvad de hver især brændte for i øjeblikket. Især Berit ÅS ragede op over os alle, som en norsk bjergtop med tusind hylder med solid viden om kvinders færden og "ligeværd" over alt i verden. Tak, Berit. Du løftede debatten. Der var i gruppen ønske om at støtte og hædre Tulle Elster (som ikke kunne deltage grundet sygdom) for hendes store indsats i fredsarbejdet. Debatten om spredning af radioaktive stoffer tilknyttet våben og lavradioaktivt affald er stadig aktuel og væsentlig. Det har vist sig at nogle af de børn i de bombede områder af Kosova og børn af de soldater, der deltog, bliver født med misdannelser. Disse oplysninger kom frem i TV-udsendelsen: UDEFRA Den skjulte krig. Vært: Tyge Pedersen. Sendt 22/8 og 23/8 på henholdsvis DR 2 og DR 1 Ring til Danmarks Radio tlf.: 35 20 30 40 og bed om at få udsendelsen genudsendt. Emnet uddybes i Eva Nordlands kronik: "Om å utvide vår sirkel for medlevelse". Vi håber at få plads til uddrag senere. Den danske regerings/den danske udentigsministers holdning til Thule-missilskjold-sagen er meget bekymrende. Der blev nedsat arbejdsgrupper til at formulere diverse skrivelser til danske og grønlandske beslutningstagere. Flere deltagere stillede spørgsmål til USAs rettigheder til verdensrummet. Jørgen Dragsdahls artikler i dagbladet Aktuelt uddyber sagen om missilskjoldet. I Oslo holder bedstemødrene ud på 16. år. Hver onsdag stiller de op på Stortingets Plass og uddeler løbesedler om fredsaktuelle eæner. Grete Møller lovede til hver Køkkenrulle at skrive en rubrik: "Nyt fra Nordiske Kvinders Fredsnetværk". Hvad sker der hvor og hvorfor. Ulla Røder er et nybrud i vores fredsarbejde. Vi må bakke hende op. Læs Ullas brev side 8 og 9. Åse Bak-Nielsen skal undersøge om Nordiske Kvinders Fredsnetværk kan holde årsmøde i Sverige år 2001. Anita Petersen kom med underskriftindsamlingen og KVINDERS ÅR 2000 VERDENSmarch i oktober. Se side 7. Betty Nicolaisen fortalte om 2 børnehjem i Antracit, Ukrine med hver 150 børn, som norsk kvindegruppe støtter. Inger Bjørn Andersens motto: Handling giver forvandling!!! Trine Bklund fortalte om reandsrollen og maskuline værdier i forandring. Er det reaskulint at være voldelig? Er vold et udslag af afmagt? Er æresdrab på kvinder lovligt i Pakistan? Demokrati kræver ligestilling. Vi bringer et uddrag af Trines brev til 37 organisationer i ind- og udland, hvor Trine anbefaler en FN-konference om emnet: Verden går inn i FNs kampanjeår 2000, «The United Nations International Year for the Culture of Peace» og FNs ti-år 2001 - 2010 «International Decadefor a Culture of Peace and Non-violence for the Children ofthe World». I denne rammen vil en FN-konferanse om mannsroller og maskuline verdier ha sin naturlige berettigelse, plass og funksjon. Et globalt arbeid for fred og fordømmelse av vold, for Iikeverd og demokratisk utvikling, er utenkelig uten at verdens menn vil delta aktivt i dette arbeidet. For å kunne delta konstruktivt må menn bli seg bevisst hvordan tradisjonelle maskuline roller og verdier hindrer fred og nærer vold. Hvis FNs mål - og begrepet A Culture of Peace - skal kunne fylles med mening, må mange understøtte intensjonene. Derfor håper vi at også norske politikere og organisasjoner vil være med på å sette temaet Mannsroller og maskuline verdier på sin dagsorden ved aktivt å støtte initiativet. Radioaktiv lekeplass? Pristina. FOTO
SCANPlX/REUTERS
mai 1999. En gutt leker intetanende på en ødelagt bil dagen etter NATOs luftangrep. Både bilvraket og omgivelsene kan være radioaktive. NATO har i etterkant bekreftet å ha brukt utarmet uran i sin ammunisjon i krigen. Berit Ås: Vi må standse det nye Nato, som er vedtaget helt uden demokratisk debat. Nato-pagten er blevet til en angrebspagt. Det nye Nato tager ikke længere sigte på at forsvare medlemslandene mod angreb. Alliancen må foretage militære operationer for at håndtere kriser i andre lande. Nato har nu mulighed for at gennemføre militære operationer uden hjemmel fra FN's Sikkerhedsråd. Den nye strategi blev vedtaget samtidig med bombekrigen om Kosovo foregik. §62 i Natos nye strategikoncept bringes her oversat fra norsk: Det fundamentale formål med de allieredes kernefysiske styrker er politisk: at bevare freden og forhindre tvang og enhver form for krig. De vil fortsætte og fuldende en afgørende rolle ved at sørge for usikkerhed i enhver angribers bevidsthed om hvad slags reaktion de allierede vil gi ve på et militært angreb. Det demonstrerer at ikke nogen form for angreb er et fornuftigt valg. Den øverste garanti for alliancens sikkerhed besørges af alliancens kernefysiske styrker, særlig USAs; Storbritanniens og Frankrigs uafhængige kernefysiske styrker, som har sine egne roller i afskrækkelsen, bidrager til de allieredes generelle afskrækkelse og sikkerhed. (Fra Arild Linneberg: NATOs nye strategikonsept.) FNs Fredsuniversitet kan vi - hver især skaffe os flere oplysninger om. Berit Ås gav eksempler på, at "alle" pressebureauer censurerer oplysninger om f. eks. hvor livstruende våbenproduktionen er for vor klodes overlevelse. Medlemmer af forskellige nedrustningskomiteer kommer aldrig til orde. Berit Ås mener, at verdens fattigdom - våbenproduktion - og undertrykkelse af kvinder hører sammen. Ann-Dorte Christensen: Kvindestrategier - Kvinder mobiliserer magt. Kvindeforskeren Ann-Dorte beskrev os i Kvinder for Fred, som hun har studeret i en del år. Det var interessant, at en ude fra holdt et spejl op og beskrev os som en humanitær, moralsk græsrodsbevægelse med de traditionelle kvindeværdier i behold, som at genskabe liv - og imod krig. Kvinderne har meldt sig ud af de politiske partier. I Danmark er 13 % af mændene og 6 % af kvinderne medlemmer I Norge er 13 % af mændene og 12 % af kvinderne medlemmer af de politiske partier. Grethe Møller fra Vesterbrogruppen fortalte om Det danske Fredsakademi, der foreløbig er internetbaseret, ikke kompetancegivende. Man håber at få råd til mursten. Det retter sig mod undervisere, foredragsholdere, seminarer og lignende. Materialet rækker fra fritidssektoren til universitetsniveau. Det opbygges af frivillig, ulønnet arbejdskraft. Holger Terp fra Aldrig mere Krig er primus motor i det indholdsmæssige. Baggrundsgrupper er bl.a. International Liga for Fred og Frihed,
Kvinder for Fred, Kvækerne, Samarbejdskom.,
Militærnægterne m.fl. De frivillige medarbejdere er
udpeget af fredsbevægelsens koordineringsgruppe. Der blev på mødet samlet et pænt beløb ind til Ulla Røder. Grete Møller sender pengene. Ja Ulla Røders traner - flettet i fængslet - hang smukt ned fra loftet og lyttede til alle vore ord og mindede os om Ulla, der bare tør efterleve Ingers motto: Handling giver forvandling. Grethe læste også op af et langt brev fuldt af tekniske detaljer fra Ulla Røder i Skotland. Summa summarum: de gamle koldkrigstanker lever i bedste velgående, men realisering i dag kræver overvågningsudstyr, lytteposter- informationskrig. Det blev en lang oplæsning af tekniske detaljer, så Berit Aaes kommentar tilsidst var, at materialet er så tungt, at det kan skræmme alle væk (meningen!) og hun fortsatte, Brundtland sagde i Cairo: kvinders og børns behov må gå foran militære budgetter, der er strukturel vold. Hun fortalte om Harp-projektet. En amerikansk rumkrigsstation i Alaska, hvor man udvikler/tester våben, der anvender jordens magnetfelter til at tilintetgøre elektrisk højspænding. De kan tappe energi til deres laservåben, der kan ødelægge hele landområder f.eks. Berit Aas sagde: de burde arresteres. Vi må få gode folk blandt forsvarsgutene til at beskrive våbenstrategierne, så vanlig folk kan forstå. Grethe, der var vor fortræffelige ordstyrer læste nu en henvendelse til regeringen angående Thuleradaren op- om vi kunne godkende den. Åse mente ordet slyngelstater burde udgå, for hvem er det? USA, der har brugt atomvåben? Birgit Horn bad om en forenkling af såvel Ulla Røders som regeringshenvendelsen. Bjørg: brug argumentet: i tidligere krige var kun 5 % af krigsofre civile. I dag er de 90 % civile ofre. "Join the army - and stay alive!" Tak for en vidunderlig Tænk, at finde så mange af jer på stedet Skovly v. Sindal, det var en dejlig oplevelse og inspiration. Nu håber vi bare på at mødes næste år igen. Det at møde hinanden gir mod på den næste lille indsats. Tak til alle jer norske kvinder, jeg føler stort fællesskab med jer. De der fortjener allermest tak er selvfølgelig jer der har arrangceret det hele. Kærlig hilsen, Ingrid Nielsen. Kvinders verdensmarch 2000 Afgang fra København med fly 13. oktober. Hjemkomst søndag 15. oktober. Er du interesseret ring nærmere. Anita Petersen 33 31 17 49 Dette blad er redigeret af Århus-gruppen, som også redigerer næste nr. Dead-line 22/9 eller efter aftale med redaktionen. |
|||||||
Side 8-11Medio juli 2000 Brev fra Ulla Røder i forbindelse med Peace Walk from Aldermaston to Faslane, 26. juni til 1 august 2000. Kære Kvinder for Fred. Jeg sidder i et kinesisk Buddhistisk tempel og skriver dette brev. Vi har en hviledag i Manchester, så jeg vil sende et par ord om vores tur. Vi vandrer ca. 18-22 miles hver dag. Nogle dage følger vi Themsen andre dage hovedvejene. Vi er sammen med munkene og nonnerne fra Miton Keynes og London Peace Pagoda. Vi har trommer, og hele vejen trommer vi og synger de samme ord igen og igen. - "Na myo ho renge kun. Det er de ord, som munkene bruger i deres bøn. Jeg kan ikke oversætte ordene, men det er et budskab om fred. Nogle har fulgt os i 1 - 3 dage. Alle steder, hvor vi kommer frem bliver vi vel modtaget, og der er gjort mange forberedelser for at gøre vores ophold rare. Vi holder møder, og et enkelt sted i Wolwerhampton var der også tid til en mindre direkte aktion. Vi vandrede ind på en fabrik, hvor de producerer ammunition med depleted uranium. Vi blev stoppet i receptionen, hvor vi krævede at tale med direktøren. Han var der ikke, men vi afleverede vores budskab til en talsmand, som lovede at bringe det videre. Fabrikken ejes af British Aerospace, som havde hyret en fotograf, der tog billeder fra aktionen. De var forberedt på vores ankomst, da de følger vores informationer på internettet. Da politiet ankom, prøvede vi at få adgang til at tale med nogle fra fabrikken. Det lykkedes dog ikke, så vi måtte drage videre på vores vandring. En af kvinderne fra Menwith Hill var med os. Det var Helen John. Dagen efter skulle hun til en demonstration i Fylingdales - US early warning radar station i Yorkshire - som vil blive en del af det nationeIa (U.S.) missilforsvarssystem kendt i England som "søn af Star Wars". Hun fortalte også, at Menwith Hill nu har fået yderligere 3 store "golfbolde", så nu er der 29 i alt. Jeg sender lidt materiale, som jeg fandt på min vej. Jeg er sikker på, at I vil finde artiklernes informationer interessante. Da jeg ikke selv har mulighed for at bringe disse informationer i Danmark, vil jeg bede jer sprede artiklerne til alle, som I mener vil have interesse i at bringe dette "Star War" projekt frem i lyset. Desværre må jeg blive længere end forventet her i England. Jeg skal i retten i Newbury den 23. august for min aktion i Aldermaston i maj. Jeg håber at få lejlighed til at bringe vidner om den udvikling af nye atom-sprænghoveder, som foregår i England og om forberedelsen til USA's "Star Wars" planer. Indtil videre har jeg fået en rigtig god advokat, og selvom jeg ikke tror, jeg klarer frisag denne gang, vil jeg have mulighed for at bringe atomvåbenstaternes ugerninger frem. Mange lokale CND grupper arbejder intensivt for at fremme den offentlige debat, og de har travlt med en masse research for tiden. Vi kan på vores tur gennem landet mærke en stærk interesse for at få stoppet alle disse hæslige planer inden de kommer ret meget længere i deres forberedelser. Vi må på en måde tænke 5-10 år frem, ligesom våbenproducenterne, for at stoppe deres planer. På en måde ser det ud til at være for stort og svært, men vi må aldrig give op. Der vil altid være modstand. Modstand som hele tiden forhindrer våbenproducenterne og magthaverne i at have frit spil. I går blev vi inviteret til te hos et ægtepar, vi mødte på vejen. De var aktive i Greenham Common og er stadig aktive fredsaktivister. Vi så deres materialer fra Greenham og sangbøger fra den tid. Det er til stor opmuntring og inspiration for os. Her i Manchester har vi træning i ikkevold og vandrerne vil danne en eller flere affinitygrupper for blokaden, som starter den 1. august, den dag vi ankommer til Faslane. I aften vil der være et offentligt møde. Vi har på hele vores tur indtil videre ikke alene spredt en masse løbesedler og talt med en masse forskellige mennesker, vi har også lært en del om andre kulturer. Vi er vandrere med forskellig baggrund fra Holland, Japan, Sri Lanka, Schweitz, Skotland, England, Danmark. Vi bor hos quakere, aktivister, forskellige kirker har givet os logi, og her i Manchester bor vi i et kinesisk buddhisttempel. Vi lærer en hel del om andre kulturer og vaner og vores mad er meget varieret fra sted til sted. Det er spændende hver dag. Indtil videre har vi haft en god tur. Vejret er godt, ikke for varmt og ikke for meget regn. Det sidste skal nok ændre sig, når vi når Skotland. Da jeg ikke kan være sammen med jer i Sindal, vil jeg tænke på jer, og jeg håber senere at få lejlighed til at mødes og drøfte alle de mange vigtige sager, vi står overfor for tiden. Den 9. oktober starter høringen i Højesteret i Edinburg. Det er stadig svært for os at komme igennem med vores krav og spørgsmål til retten, så jeg tror vi kommer til at føre sagen videre ved Den Europæiske Domstol. Det har lange udsigter, men det ser ud som om, der bliver bygget et godt support netværk op. Vi mener, det er vigtigt, at så mange mennesker som muligt viser aktivt, at de følger sagens gang. Vi håber, at rigtigt mange vil møde op i retten de 5 dage, så høringen ikke blot bliver en diskussion mellem de høje herrer (advokater og dommere). Den dommer, der var præsident for retten under det første møde i april, er trådt af efter vores klage over hans partiske fortid som lord advocate i 1992. Nu må jeg slutte dette brev. Jeg sender en lille hilsen fra os alle, og håber I vil hænge tranerne iblandt jer i Sindal. Mine varmeste og fredeligste hilsner Ulla Kvinder for Freds Landsmøde 27/7 2000. Mens vore flinke norske rræster gjorde rent i Skovly holdt vi vores årlige generalforsamling. Status:Vi er på internettet: www.fred.dk/kvinder for fred. Anita har påtaget sig ajourføring af vores hjemmeside. Jubilæumsskriftet. Åse og Birgit H. har klippet, skrevet og trykt 50 eksemplarer, som kan fås ved at indsende kuvert med kr 5,75 til Åse Bak-Nielsen. Det foregående jubilæumsskrift 1980-1990 kan fås på samme vilkår. Echelon. Inger Bjørn Andersen fortsætter sine initiativer. Der var stort møde 8. marts i Den sorte Diamant i samarbejde med andre Kvindegrupper i København. I Gladsakse plantedes fredsrose på Hiroshimadagen. Ulla Røder holdt flere foredrag (Køkkenrullen nr 3) og blev først og fremmest hædret med Fredsskattefondens Fredslegat den 8. november 1999. På Åby Bibliotek, Århus 7/3 fortalte Birgit A om EU-direktivet 96/29 om bortskaffelse og genanvendelse af lavradioaktivt affald. Kommende aktiviteter: Protester ved Folketingets åbning mod NATOs nye strategikoncept. 200 løbesedler. 3. oktober. Se side 13. Anita organiserer danske afdeling af Kvindernes Verdensmarch 2000. Ring og hør nærmere. Tlf.: 33 31 17 49 Køkkenrullen redigeres således: November - januar Nibe / Ålborg Februar - marts Gladsakse April - ma j Holstebro / Lemvig Juni - august Vesterbro September -oktober Århus Åbent brev til udenrigsministeren om missilskjoldet, Thule ved Grete Møller. Se side 3 og svaret side 12 og 13. Næste Landsmøde 5. - 6. maj 2001 i Kate Helwegs sommerhus, Fårevejle. |
|||||||
Side 12-13
Kære Grete Møller Mange tak for dit brev af 26. august 2000 på vegne af Kvinder for Fred. Lad mig indledningsvis påpege, at jeg til fulde deler Kvinder for Freds ønske om at undgå et fornyet våbenkapløb. Jeg kan kun tilslutte mig præsidents Eisenhowers betragtninger om at verdens ressourcer kan og bør udnyttes på en bedre måde. Et stort skridt på vejen mod en begrænsning af antallet af atomvåben er START II-nedrustningsaftalen, hvor USA og Rusland begge forpligter sig til inden år 207 at reducere antallet af offensive strategiske atomvåben til højst 3.500 sprænghoveder. Det er i forlængelse heraf positivt, at der er opnået enighed mellem USA og Rusland om at forhandle om en START III-aftale, der forventes at nedbringe antallet af sprænghoveder til 2.000-2.500 - måske endda mere endnu. Hermed vil de to landes atomarsenal fra den Kolde Krig være reduceret med ca. 80 procent. Der er bred enighed om, at drøftelserne mellem USA og Rusland om en eventuel justering af ABM-traktaten i forbindelse med de amerikanske planer om et missilforsvar (NMD) skal ses i sammenhæng med de fortsatte nedrusrningsbestræbelser. De fem erklærede atomvåbenmagter blev således under NPT-konferencen tidligere i år enige om, at ABM-traktaten er en hjørnesten for strategisk stabilitet og en basis for yderligere atomvåbennedrustning. Det er indenfor denne overordnede ramme, at de amerikanske planer om et missil forsvar skal anskues. Jeg vil gerne understrege, at også regeringen selvsagt vil tillægge det stor vægt, om USA og Rusland kan nå til enighed om de nødvendige tilpasninger af ABM-traktaten med henblik på fortsat fremdrift i de internationale nedrustningsbestræbelser. Kvinder for Fred Det er imidlertid også vigtigt at holde sig for øje, at rationalet bag tankerne om missil forsvar er at kunne imødegå en trussel, som ikke nødvendigvis vil kunne håndteres med udgangspunkt i det princip, der var styrende for netop det nukleare våbenkapløb under den kolde krig nemlig den gensidige afskrækkelse. Truslen kommer ikke fra Rusland, der efter den kolde krigs ophør ikke længere er fjenden, men en vigtig partner i europæisk sikkerhed. Truslen kommer derimod fra stater, der uanset det løbende nedrustnings- og ikke-spredningsarbejde har fundet det opportunt alligevel at anskaffe sig masseødelæggelsesvåben, og som i deres samkvem med det internationale samfund flere gange har udvist en højst irrationel adfærd. Med venlig hilsen
Niels Helved Petersen
Beslutningen på K.f.Fs møde i Sindal om at dele løbesedler ud omkring NATO's nye koncept har jeg drøftet med et par andre, fordi jeg ved nærmere eftertanke syntes, at det måske er lidt ynkeligt at komme rendende et halvt år efter beslutningen. Vi blev sammen med Inger Bjørn Andersen, som skulle iværksætte projektet, enige om, at kræfterne vil være bedre anvendt, når der om ikke lang tid tages beslutning om EU's militære opbygning. I mellemtiden kan vi jo hver især sætte os ind i NATO-beslutningen, der som Eva Nordland skriver "åbner for i en given situation at kunne tage atomvåben i brug imod de/det land NATO-landene kommer i modsætning til". Eva Norlands, Betty Nicolaisen og Berit Ås pressemeddelelse vil blive bragt i næste Køkkenrulle. Folketingets debat om sagen 9. februar 1999 foranlediget af SF kan læses på biblioteket. SF sendte forslaget om en høring i december, da NATO's nye kommandostruktur blev vedtaget på et forsvarsministermøde i Bryssel 17.12.98, men det blev altså ikke drøftet før i februar 99. NATO's fremtidige rolle bekræftes 24.4.99 Birgit Horn
|
|||||||
Side 14Udklip fra Eva Nordlands Kronik: Om å utvide vår sirkel for medlevelse [http://www.radiobergen.org/artikler/medlevelse.htm Link tilføjet oktober 2006, red.] Ved begynnelsen av FNs tiår for fredskultur må det internasjonale samfunn mobilisere mot videre spredning av kjernevåpen og mot voldsbruk generelt, skriver professor emeritus Eva Nordland. I mars i år fikk hun tildelt den såkalte Zola-prisen, Prisen for sivilt mot, oppkalt etter den franske forfatteren Emil Zola, som var sterkt engasjert i Dreyfus-saken rundt århundreskiftet.
Det nye NATO ble til mens bombingen over Balkan pågikk for fullt. Konseptet forplikter til å gripe inn også utenfor egne grenser. Det inviteres til fred og samarbeid, samtidig som potensielle fiender trues med konvensjonell og kjernefysisk slagkraft. Overfor en samtid fylt av tusler, motsetninger, konflikter og økonomisk uro trengs et sterkt forsvar, heter det. Det nye NATO vil "ta økt ansvar" for fred, demokrati og velstand. "Forpliktelsen er dyp", heter det, "slik alliansen allerede har vist ved sin innsats for å få slutt på de enorme menneskelige lidelsene som konfliktene på Balkan har forårsaket". Det nye NATO skal altså være mer enn en forsvarsallianse, det skal bli verdenspoliti. Sikkerhet skal sees i en global sammenheng; NATO skal ta initiativ ut fra "en bred forståelse av sikkerhet": ved etniske, religiøse og politiske problemer, sette i gang globale militæroperasjoner, ved terrorisme og organisert kriminalitet. NATO vil nedrustning og lover opprustning. Hva skjer dersom land utenfor NATO bygger opp tilsvarende allianser? Slik det nye NATO beskrives i alliansens dokument, ser vi for oss et nytt slags "nasjonenes forbund". Plagsomme tanker melder seg: Skapes et nytt FN for de "utviklede" land? Skal det gamle FN bli de fattige lands pakt mot de rike? Kommer vi mer enn før til å deles opp i "oss" og "de andre", med økende tendens til å se etter motsetninger og fiendskap? Det blir et livsfarlig budskap i atomalderen. Mener det nye NATO at det har mandat til å slippe helvete løs for å forsvare deler av jorden? |
|||||||
Side 15Det sidste slag Der er stille nu Spænder så en bue Et sted et ituslået spejl Anni B. Markdal. |
|||||||
|
|